Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 23
Side: 36 r
Titel: Karl og Rigmor
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 431 E VII 354-355
Kommentar: VII 370a
Generelle oplysninger: I Opskrift E har Vedel senere tilskrevet 6 1/2 Vers i Randen og gjort enkelte mindre Tilføjelser imellem Linjerne, og han har dernæst rettet Versetallene, saa at de gaar til 24. V. 5-6 staar nederst paa Siden, og V. 7 øverst paa næste Side over V. "5" (rettet til "8"); 8-9 staar i Randen ud for det nævnte Vers; 16 og 18 staar i Randen ud for V. "12" (rettet til "17").


1
Dett haffuer weritt oc er enndnu det haver været og er endnu
oc bliffuer, men liffuit kandt winnde, og bliver, men livet kant vinde,
att ellskoffuen den tuinger saa mange manndt, at elskoven den tvinger så mange mand,
buode møer oc høuiske quinde. både møer og høviske kvinde.
:: Der soffuer enn ridder allenne. :::: der sover en ridder alene. ::

2
Dett er saa faffuert om sommeren det er så fagert om sommeren
udy iomffrue Bodill hinndis gaardt; udi jomfrue Bodil hendes gård;
der gleder sig ridder oc suenne der glæder sig ridder og svende
y silcke, sabel oc maardt. i silke, zobel og mår.

3
Dett er saa faaffuert om sommeren det er så fagert om sommeren
paa iomffrue Bodil hindis øø; på jomfrue Bodil hendes ø;
der kleder sig fruer oc stolte iomffruer der klæder sig fruer og stolte jomfruer
udy silcke oc skarlagenn rødt. udi silke og skarlagen rød.

4
"Søster, du lanne mig hoffuit-guldt, "søster, du låne mig hovedguld,
oc moder forgylten karm; og moder forgylden karm;
y afftenn daa will ieg soffue i aften da vil jeg sove
udy iomffrue Bodill hinndis arm." udi jomfrue Bodil hendes arm."

5
Dett war boldt her Nilaus, det var bold her Nielaus,
handt ganger att kircken indt; han ganger ad kirken ind;
saa høyt da ringte hans forgylte spuore så højt da ringte hans forgyldte spore
alt under hans skarlagenn-skinndt. alt under hans skarlagenskind.

6
[1] V. 6 er næsten helt bortskaaret ved Haandskriftets Indbinding; kun Toppene af Bogstaverne er synlige. Læsningen er kun mulig ved, at det bevarede ligner foregaaende Vers.
Dett war iomffrue Bodil-lille det var jomfrue Bodillille
hun ragte sin handt fra sig: hun rakte sin hånd fra sig:
"Y kommer hidt, liden Kirsten, "I kommer hid, liden Kirsten,
y stander y stuolen huoss mig." I stander i stolen hos mig."

7
"Ieg tør icke for moder din "jeg tør ikke for moder din
stande udy stuolen huoss dig; stande udi stolen hos dig;
først messen hun er udsunngen, først messen hun er udsungen,
saa will ieg hiem følge dig." så vil jeg hjem følge dig."

8
Der messen hun war udsunngen, der messen hun var udsungen,
oc saa den lannge lest, og så den lange læst,
der
[2] I udg.: "det".
wor iomffrue Bodill-lill,
 
der var jomfrue Bodillil,
hun fulde her Nilaus till hest. hun fulgte her Nielaus til hest.

9
Di aade oc drucke enn lidenn stundt, de åde og drukke en liden stund,
dett waar icke hulde lennge; det var ikke holde længe;
opstodt bolde her Nilaus op stod bolde her Nielaus
oc wille daa fare hiem. og ville da fare hjem.

10
"Hør y dett, iomffrue Kirstine-lille, "hør I det, jomfrue Kirstenelille,
y tør dett icke tenncke, I tør det ikke tænke,
att y skulle fare saa sildig hiem at I skulle fare så sildig hjem
mett di drucken hoffmendt oc suenne." med de drukken hovmænd og svende."

11
Di sadt oc snackit enn liden stunndt, de sad og snakket en liden stund,
dett waritt icke hulde lennge; det varet ikke holde længe;
opstodt bolde her Nilaus op stod bolde her Nielaus
oc wille daa gannge till sennge. og ville da gange til senge.

12
Oc for gick iomffrue Bodil-lille og for gik jomfrue Bodillille
altt offuer den høye-loffts-broe; alt over den højeloftsbro;
effter gick bolde her Nilaus, efter gik bolde her Nielaus,
saa listeligh der hanndt loe. så listelig der han lo.

13
Dett wor bolde her Nilaus, det var bolde her Nielaus,
handt satte sig udy sengen nedt; han satte sig udi sengen ned;
dett hørdis y-saa lanngen wey, det hørtes iså langen vej,
huor hanns harnisk dett skingrett der-wedt. hvor hans harnisk det skingret derved.

14
Oc suaritt dett iomffrue Bodil-lille og svaret det jomfrue Bodillille
rett udaff hiertens werck: ret udaf hjertens værk:
"Aldrig saae ieg enn skiønner iomffrue, "aldrig så jeg en skønner jomfrue,
der hagde saa haarde en serck. der havde så hårde en særk.

15
Hør y dett, bolde her Nilaus, hør I det, bolde her Nielaus,
hui wille y mig saa skennde? hvi ville I mig så skænde?
minn fader will mig udy kloster giffue, min fader vil mig udi kloster give,
udy morgenn will handt mig didt sennde." udi morgen vil han mig did sende."

16
"Hør y dett, iomffrue Bodil-lille, "hør I det, jomfrue Bodillille,
y soffuer huoss mig y natt; I sover hos mig i nat;
will y sidenn udy klosteritt inndt, vil I siden udi klosteret ind,
ieg følger ether didt saa bratt." jeg følger eder did så brat."

17
Orlig om den morgen, årlig om den morgen,
her Nilaus drog paa sin skoff: her Nielaus drog på sin sko:
"Huadt heller will y udy klosteritt inndt "hvad heller vil I udi klosteret ind
eller mett mig bygge oc boe?" eller med mig bygge og bo?"

18
"Huadt skulle ieg udy klosteritt giøre, "hvad skulle jeg udi klosteret gøre,
men ieg haffuer weritt udy ridderens sennge? men jeg haver været udi ridderens senge?
y laffuer till brullup oc festenns-øll, I laver til bryllup og fæstensøl,
dueler icke halde lennge." dvæler ikke holde længe."
:: Der soffuer enn ridder allenne. :::: der sover en ridder alene. ::