Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 22
Side: 33 r
Titel: De tre Søstre
Trykt: T
Udgivet i: DV: 86 A II 163-166
Kommentar: V 24-25
Generelle oplysninger: Rimmaaden har oprindelig overalt været aaabcccb.
Det første vers i hver strofe står over strofenummeret i udgaven. Nærværende tekst følger håndskriftets opsætning.
1 | |
| Sammel tha sade di søster træ, | |
| thi wenniste iomffruer thet mand vilde see, | |
| om verdzens leffnit tha trettis di, | |
| huadt leffnet di holde vilde; | |
| den ene hede Alich, then anden Kyrstin, | |
| denn yngste søster hun hede Karenn; | |
| di sagde huer andre aff vilig sin, | |
| mig tøckis deris hoff at [1]+1: dvs. skille, gaa hver sin Vej. skielie. | |
2 | |
| Stalte Kirstine hun sagde: | |
| "Thet iomffru leffnet ieg icke holde maa, | |
| min maaders vey [2] vey, B har muligvis bedre "fodspor" (∼ maa og gaa), saaledes at der skal være Linjedeling efter dette Ord. Udgavens Linje 5 og 6 bør da opfattes som én Linje. saa ville ieg gaa, | |
| naturen kand ieg icke volde; [3] dvs. betvinge. | |
| inden min hoff till elskouen steer, | |
| ieg loffuer en mandt, [4]L. 5-6: se noten til 2,3. | |
| ieg haffuer hannom kier, | |
| ieg vies vedt hannom, som lougligt er, | |
| saa vil ieg ret echteskab holde." | |
3 | |
| Alicke lilde hun suarde: | |
| "Thet echteskab ieg icke haalde kandt, | |
| thet er thet leffnet, ieg icke vel andt; | |
| men sker thet saa, ieg fanger en mandt, | |
| thet icke min villie kand vere, | |
| ieg mig saa snart fra hannom skil, | |
| ieg loffuer en anden, enaar ieg vil, | |
| saa vil ieg ingen binde mig till, | |
| saa vil ieg ret elskou pleye." | |
4 | |
| Stolte Kirstine hun suarde: | |
| "Den quinde sig giffter, huad [5]+3: dvs. hvem hun saa end er? hun er sielff, | |
| hun loffuer enn mand, hun vnder hannom vel, | |
| mig tyckis thet er fuld gudelig skel, | |
| thi kalder huer andre theris kiere; | |
| alt bøielig ting tedt vere maa, | |
| theris hierte er et, som føre var tho; | |
| pennche [6] I udg.: "peninghe". och godz oc alt thet han aae | |
| haffuer hun i vold och vere." [7] dvs. Værge. | |
5 | |
| Alicke lilde hun suarede: | |
| Den bunde hand giøer sig offte vredt, | |
| hand sender, [8] dvs. kives. han bander, hans lade er leedt, | |
| hand slaar synn høstru, suer [9]+3: muligvis forvansket, da man skulde vente et Rimord paa vredt og leedt. sig om meen, | |
| vil hinde medt [10] vedt men rettet til medt in scribendo. sorrigen schriffte; | |
| beuar mig Gud fra døligen [11] dvs. saadan en. sag, | |
| ieg loffuer en mand, ieg vnder hannom mag, [12] før mag er vel overstreget. [13] dvs. Ro, Fred. | |
| men vold fanger han icke offuer min bag, [14] dvs. min Ryg skal ikke staa til hans Raadighed (til at prygle). | |
| thi vil ieg mig aldrig giffte." | |
6 | |
| Stolte Kierstine hun suarde: | |
| "Bryder mandz høstru huad thet er ligt, | |
| han plaffuer hinde medt saa lidel en plicht, | |
| hun tager sig vare, giører aldrig sligt, | |
| hun vochter hindis hosbundis vrede; | |
| endog at hun er wbrødelig, | |
| dog haffuer hun tucht och ære medt seg, | |
| hinde bøer fuldvel, saa tøckis och meg, | |
| hindis hosbundis vrede och beræ." | |
7 | |
| Alicke lilde hun suarde: | |
| "Den quinde der haffuer icke mandt vden en, | |
| hun [15] I udg.: "han". farer aff bye ret farden[16] dvs. Færden. sin, | |
| thet sker en sønter, [17] dvs. Uge. han kommer icke hiem, | |
| skulle ieg tha soffue alene? | |
| ieg haffuer thi [18]+3: dvs. Fru Venus? fruer aff Fenedij[19] dvs. Venedig. iat,[20] dvs. lovet. | |
| at ieg skal haffue en mandt huer nat, | |
| ieg gider thet ingenlunde forlat, [21] dvs. opgivet, svigtet. | |
| huo kand mig thet foruide." [22] dvs. dadle, men rimeligvis Fejl for formene (∼ alene). | |
8 [23] V. 8 stærkt forvansket. | |
| Stolte Kirstine hun suarde: | |
| "Min søster, haff icke din ære saa fal, | |
| du vochte dig vel fra lastelig tall, | |
| och saa fra krancke [24]+1: dvs. onde reje, ond Færd? rede; | |
| thenck paa den Gud, theg vorde lodt, | |
| at du ganger aldrig hans budt emodt, | |
| du gack di beste veye." | |
9 | |
| Alicke lilde hun suarde: | |
| "Min søster, ieg haffuer ther inthet til brot, [25] haffver til brot dvs. forbrudt dertil. | |
| ieg hielper thenn fattig, ieg giører hannom got, | |
| hand beder saa gierne forvden all spot, | |
| ieg kand hannom icke sømme; [26] I udg.: "sønne". [27] dvs. nægte. | |
| aff dommedag, der mesteren schriffuer, | |
| Gud recker sin hand, han mig forgiffuer: [28]L. 6-7: jf. Lucas 7,47. | |
| "Du elskouens meniske i verden haffuer verit." [29] forvansket, da Rimord mangler. | |
| Gud kand vel skiempten skøne." | |
10 | |
| Alicke lilde hun sagde: | |
| "Blant vnge suenne er ieg saa fry, | |
| met en och en anden i companij." | |
| Och saa suarde hun sin søster igien, | |
| som dennom lyste icke at høre; | |
| saa vil ieg prøffue got veder spil, | |
| huad skal mand spare, der yrth [30] dvs. Urt. er til, | |
| thet fanger vel ende om siger. [31] forvansket, da Rimord mangler. | |
11 [32] I V. 11 mangler en Linje, der kan suppleres fra B. | |
| Stolte Karine hun suarde: | |
| "Mine søster, i bekymmer eder saa mant, | |
| then ene siger et, den anden siger andt, | |
| best er thet at leffue forvden all tant | |
| och ingen søndt bedriffue; | |
| ith iomffru leffnet ieg haalde vil, | |
| om Herre Gudt giffuer mig løcken der til, | |
| vil mig i closter giffue." |