Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 20
Side: 31 r
Titel: (Ingen ting ved jeg så dyre at være)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 116 Bb (Ba: V 158-159)
Kommentar: V 157, 158-159
Generelle oplysninger: Visen er sammenskrevet med DV nr. 296 b. Svan I 20 indeholder strofe 3-8 af håndskriftets tekst. Hs. strofe 1-2 findes i Svan I 19.

3
Intet saa vedt ieg dÿrer at vere
endt \| verdzens ting som trofast er
I fordom \| tidt liidt mangen mandt stor nødt
for \| tro och loffue thi er nu død
end stande \| [sideskift] for falske klaffer, baade bleg och rødt \|
4
Herre gud naade den som løcken er vredt \|
hun setter saa mangen mand aff sin leedt \|
Thi er saa glade som løcken hun er medt \|
thi sørger saa saare som gleden haffuer mist, \|
End kand gud giøre minn løcke saa guodt \|
aff ^[1] Overstreget in scribendo. at ieg fanger aff min sørrig en fuld \| guodt boodt \|
5
Om natten ieg ligger skal rolig soffue \|
tha tenncker ieg miest paa tro och loffue \|
den mig thet loffuit alsombest, \|
han giør mig suig alsom miest \|
i huem som vil lade alle mand vide \| sin grund,
hand suiger sig sielff saa \| mangelund, \|
6
Tro och loffue er faren aff bÿe, \|
ieg vinther thi vil aff landet flÿe, \|
Sandhed foer offuer dennom at lede \|
thi vilthes fra huer andre paa thenn \| hede,
Ieg frøcther thi findes ret aldrig \| [sideskift] igien,
det siger ieg ether min alderkieriste \| guodt venn: \|
7
Naar venner kommer sammen met kierligheds ^[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kier-ligheds". samfundt,
thi gledis och frydes ^[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fry-des". saa mangelundt,
i som thi skal \| tha skillies at,
saa bliffuer huer j \| sin stedt wgladt,
thet giør then medt \| stuor voldt,
bedrøffuer thi hiertet saa \| mangefoldt \|
8
Nu er ieg saa vild, som fogel vnder \| skÿe,
hun vedt sig huercken lee eller \| lÿe,
End kand gud hielpe mig vdaff \| min nødt
och vnder mig for all min \| sorrig denn gledelig dødt. \|

finis \|

3
Intet saa vedt ieg dÿrer at vere
endt \| verdzens ting som trofast er
I fordom \| tidt liidt mangen mandt stor nødt
for \| tro och loffue thi er nu død
end stande \| [sideskift] for falske klaffer, baade bleg och rødt \|
4
Herre gud naade den som løcken er vredt \|
hun setter saa mangen mand aff sin leedt \|
Thi er saa glade som løcken hun er medt \|
thi sørger saa saare som gleden haffuer mist, \|
End kand gud giøre minn løcke saa guodt \|
aff ^[1] Overstreget in scribendo. at ieg fanger aff min sørrig en fuld \| guodt boodt \|
5
Om natten ieg ligger skal rolig soffue \|
tha tenncker ieg miest paa tro och loffue \|
den mig thet loffuit alsombest, \|
han giør mig suig alsom miest \|
i huem som vil lade alle mand vide \| sin grund,
hand suiger sig sielff saa \| mangelund, \|
6
Tro och loffue er faren aff bÿe, \|
ieg vinther thi vil aff landet flÿe, \|
Sandhed foer offuer dennom at lede \|
thi vilthes fra huer andre paa thenn \| hede,
Ieg frøcther thi findes ret aldrig \| [sideskift] igien,
det siger ieg ether min alderkieriste \| guodt venn: \|
7
Naar venner kommer sammen met kierligheds ^[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kier-ligheds". samfundt,
thi gledis och frydes ^[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fry-des". saa mangelundt,
i som thi skal \| tha skillies at,
saa bliffuer huer j \| sin stedt wgladt,
thet giør then medt \| stuor voldt,
bedrøffuer thi hiertet saa \| mangefoldt \|
8
Nu er ieg saa vild, som fogel vnder \| skÿe,
hun vedt sig huercken lee eller \| lÿe,
End kand gud hielpe mig vdaff \| min nødt
och vnder mig for all min \| sorrig denn gledelig dødt. \|

finis \|