Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 16
Side: 27 r
Titel: Den favre liden Fugl
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 506 B IX 65
Kommentar: -


1
Der rider saa rig en riddersøn i rosen-lund 
at veien fram, 
oc fant hand fauren liden full, 
i gressen den oprand. 
:: I-huor mand finder sin iomfru. ::

2
"Hør du, fauren liden fogel, 
huad ieg siger digh: 
vilt du bære mit bud till iomfruens bure, 
vel lønner ieg digh." 

3
Det suared fauren liden fogel 
saa høyt ved skye: 
"Huad skal den suend at gillie ride, 
som red er och bly?" 

4
Thet suared fauren liden fogel, 
alt-feierste der hun kunde: 
"Gierne vilde ieg din ærinde bort-fare, 
om ieg kunde din t[u]ngh." 

5
Bort fløg fauren liden fogill, 
saa langt aff lie; 
satte hun sig paa iomfruens bure-brand, 
der huiler hun sig. 

6
"I stander op, stalten iomfru, 
I kled eder brat; 
der holder en riddersøn i rosens-lund den lange nat, 
vill tale met eder." 

7
Thet suared stalten iomfru, 
aller-feirste der hun kunde: 
"Er det saa rig en ridder-søn, 
da bed hannem till mig komme." 

8
Bort fløg fauren liden fogill, 
saa langt aff lie; 
satte hun sig paa ridderens forgylte skiold, 
der huiler hun sigh. 

9
"Hør du, fauren liden fogill, 
huad vilt du haffue for din møde? 
huad [heller] vilt du haffue det huide sølff 
eller guld saa rød?" 

10
"Ieg vill icke haffue det huide søll, 
icke heller gulden hin røde; 
ieg haffuer mig di unger smaa 
i rosens-lund at føde." 

11
Det fick fauren liden fogill 
for all hindis møde: 
der hun kom i rosens-lund, 
hinders unger vor all døde. 

12
Nu sidder fauren liden fogill 
paa baren quist: 
hun sucker, hun sørger, 
hun haffuer sin unger mist. 
:: I-huor mand finder sin iomfru. ::