Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 15
Side: 26 r
Titel: Tro som Guld
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 254 Ca IV 568-569
Kommentar: IV 571a
1 | |
| Ieg vor mig bort-riden om en morgens-stund | jeg var mig bort reden om en morgensstund |
| alt under saa grøn en lide: | alt under så grøn en lide: |
| ieg fant en iomfru under den lide, | jeg fandt en jomfru under den lide, |
| min thieniste mon ieg hinder till-biude. | min tjeneste mon jeg hender tilbyde. |
2 | |
| "Hel stander i, iomfru alt saa skøn! | "hel stander I, jomfru alt så skøn! |
| hui staa i her saa ene? | hvi stå I her så ene? |
| huad gør i her saa orligh | hvad gør I her så årlig |
| i disse grønne enge?" | i disse grønne enge?" |
3 | |
| "Ieg lyder paa fryg oc fulesang | "jeg lyder på fryd og fuglesang |
| i denne her samme [1] I udg.: "sommersens". grøde: | i denne her samme grøde: |
| ieg haffuer en suend i hiertet saa kier, | jeg haver en svend i hjertet så kær, |
| for hannem ber ieg stuor møde." | for hannum bær jeg stor møde." |
4 | |
| "O, iomfru! [motte] ieg vorde det ver, | "o, jomfru! [*] jeg vorde det værd, |
| iegh motte eders sorrig foruende: | jeg måtte eders sorrig forvende: |
| ether till thieniste vill ieg være | eder til tjeneste vil jeg være |
| ind-till liffsens ende." | indtil livsens ende." |
5 | |
| "I haffue tack, faur unger-suend! | "I have tak, fagr ungersvend! |
| i taler ethers ord megit s[n]ilde: | I taler eders ord meget snilde: |
| ieg haffuer iet mit venskab fra mig, | jeg haver jæt mit venskab fra mig, |
| det skall ret ingen at-skillie. | det skal ret ingen adskille. |
6 | |
| Hør du det, faur unger-suend! | hør du det, fagr ungersvend! |
| oc rid du bort fra mig! | og rid du bort fra mig! |
| kommer her allerkieriste min, | kommer her allerkæreste min, |
| hand tencker, ieg elsker tigh." | han tænker, jeg elsker dig." |
7 | |
| Hand tog hatten aff sit huode, | han tog hatten af sit hoved, |
| hand stod den iomfru nær: | han stod den jomfru nær: |
| da vor det den samme suend, | da var det den samme svend, |
| der iomfruen hagde saa kier. | der jomfruen havde så kær. |
8 | |
| Aff saa strøg hand hatten graa, | af så strøg han hatten grå, |
| der hand hinder [2]+2: I udg.: "hendis troskaff kiende". troskab loffuede: | der han hender troskab lovede: |
| alt met stuor tuct hun hannem undfick, | alt med stor tugt hun hannum undfik, |
| den sorrig hagde da faait ende. | den sorrig havde da fået ende. |
9 | |
| Thet tha vor then unge suend, | det da var den unge svend, |
| tog hinde i armen sin: | tog hende i armen sin: |
| "Du haffuer nu tack, allerkieriste min, | "du haver nu tak, allerkæreste min, |
| du vor trofast till sinde!" | du var trofast til sinde!" |
10 | |
| Di fule di siunge udi de dale, | de fugle de synge udi de dale, |
| fru nactegall lod sig høre: | fru nattergal lod sig høre: |
| da fryctede de for [den] [3] mangler klaffers tale, | da frygtede de for [*] klaffers tale, |
| som altid vilde [4] I udg.: "vil". gleden foruende.[5] I udg.: "for-støre". | som altid ville glæden forvende. |