Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 14
Side: 22 v
Titel: Karl Algotsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 182 A III 755-756
Kommentar: III 766a
1 | |
| Her Karll rider sig op at land, | her Karl rider sig op ad land, |
| <fe>ste hand sig en rosens-blomme: | fæste han sig en rosensblomme: |
| nu ligger herre Karll i bolthen s<lagen>, | nu ligger herre Karl i bolten slagen, |
| seg selff till liden fromme. | sig selv til liden fromme. |
| :: Men her Karll rider fridløss. :: | :: men her Karl rider fredløs. :: |
2 | |
| Nu ligger her Karll i bolten spent, | nu ligger her Karl i bolten spændt, |
| i bolt oc horde iern: | i bolt og hårde jern: |
| hans fester-møø gaar hannem till oc fra, | hans fæstermø går hannum til og fra, |
| hun beder for hannem saa gierne. | hun beder for hannum så gerne. |
3 | |
| Det vor iomfru Mettelill, | det var jomfru Mettelil, |
| hun sambler guld i skrin: | hun samler guld i skrin: |
| saa drager hun sig op at land, | så drager hun sig op ad land, |
| at løse ud fester-mand sin. | at løse ud fæstermand sin. |
4 | |
| Thet vor iomfru Mettelill, | det var jomfru Mettelil, |
| hun falt for kongen i knee: | hun faldt for kongen i knæ: |
| "Nu biuder ieg for festermand min | "nu byder jeg for fæstermand min |
| bode guld oc liggindefæ. | både guld og liggendefæ. |
5 [1] Jfr. V. 16. | |
| Ieg biuder for hin unge her Karll | jeg byder for hin unge her Karl |
| XV ganger huide: | femten ganger hvide: |
| sadelen aff det røde guld, | saddelen af det røde guld, |
| oc bitzell aff huiden sølff. | og bidsel af hviden sølv. |
6 | |
| Ieg biuder for hin unge herre Karll | jeg byder for hin unge herre Karl |
| Stockholms slot saa bold: | Stockholms slot så bold: |
| det haffuer i, min naadige herre, | det haver I, min nådige herre, |
| saa lingi epther traad. | så længe efter trådt. |
7 | |
| <Ie>g <bi>uder for hin unge her Karll | jeg byder for hin unge her Karl |
| Holmgaard [2] Læsemaaden uvis, da kun det nederste af de tre første Bogstaver er tilbage. hin røde: | Holmgård hin røde: |
| det haffuer i, min naadige herre, | det haver I, min nådige herre, |
| saa lingi effter trad. | så længe efter trådt. |
8 | |
| Ieg biuder for hin unge her Karll | jeg byder for hin unge her Karl |
| vell [3]+1: I udg.: "vell". vell XV driffuinde ploge: | vel vel femten drivende plove: |
| alldrig leffuer i saa god en dag, | aldrig lever I så god en dag, |
| ether biudis mer for en fange." | eder bydes mer for en fange." |
9 | |
| "Staar op, iomfru Mettelill, | "står op, jomfru Mettelil, |
| herre Gud løse vel ethers quide! | Herre Gud løse vel eders kvide! |
| aldrig leffuer i saa god en dag, | aldrig lever I så god en dag, |
| herre Karll soffuer hoss ethers side. | herre Karl sover hos eders side. |
10 | |
| Staar op, iomfru Mettelill, | står op, jomfru Mettelil, |
| herre Gud løse vell ethers harm! | Herre Gud løse vel eders harm! |
| alldrig leffuer i saa god en dag, | aldrig lever I så god en dag, |
| i soffuer i herre Karls arm." | I sover i herre Karls arm." |
11 | |
| Opstod iomfru Mettelill, | op stod jomfru Mettelil, |
| oc hinder rand taar paa kinde: | og hender randt tår på kinde: |
| hun gick under den mur at staa, | hun gik under den mur at stå, |
| som herre Karll hand vor inde. | som herre Karl han var inde. |
12 | |
| "Hør i det, min herre Karll, | "hør I det, min herre Karl, |
| alt huad ieg siger eder: | alt hvad jeg siger eder: |
| ieg haffuer bødet for eder i dag | jeg haver budet for eder i dag |
| bode guld och liggindefæ." | både guld og liggendefæ." |
13 | |
| Alt stod iomfru Mettelill, | alt stod jomfru Mettelil, |
| hinder rand taar paa kinde: | hender randt tår på kinde: |
| der stod her Karlls brødre IIII, | der stod her Karls brødre fire, |
| di lydde paa beggis thieris ord. | de lydte på begges deres ord. |
14 | |
| Det vor her Karll[s] brødre IIII, | det var her Karl brødre fire, |
| di suøber thieris huode i skind: | de svøber deres hoved i skind: |
| saa gaar di i høye-lofft | så går de i højeloft |
| for kongen aff Danmarck ind. | for kongen af Danmark ind. |
15 | |
| Thet vor her Karlls eldste broder, | det var her Karls ældste broder, |
| hand falt for kongen i knee: | han faldt for kongen i knæ: |
| "Ieg biuder for min broder i dagh | "jeg byder for min broder i dag |
| siu hundre sadell till heste. | syv hundred saddel til heste. |
16 | |
| Ieg biuder for min broder i dag | jeg byder for min broder i dag |
| siu hundre sadell till heste: | syv hundred saddel til heste: |
| sadelen aff thet røde guld, | saddelen af det røde guld, |
| oc bitzell aff huiden sølff. | og bidsel af hviden sølv. |
17 | |
| Det vor herre Karls anden broder, | det var herre Karls anden broder, |
| oc hand vor broder huld: | og han var broder huld: |
| "Ieg biuder for min broder i dag | "jeg byder for min broder i dag |
| vel XV skiepper guld." | vel femten skæpper guld." |
18 | |
| Det vor herre Karlls tredie broder, | det var herre Karls tredje broder, |
| hand vor broder god: | han var broder god: |
| "Ieg biuder for min broder i dag | "jeg byder for min broder i dag |
| vell XV byggede gaarde." | vel femten byggede gårde." |
19 | |
| Dit vor herre Karlls yngeste broder, | det var herre Karls yngeste broder, |
| hand falt for kongen i kneæ: | han faldt for kongen i knæ: |
| "Ieg biuder for min broder i dag, | "jeg byder for min broder i dag, |
| selff vill ieg for hannem døe. | selv vil jeg for hannum dø. |
20 | |
| Ieg biuder for min broder i dag, | jeg byder for min broder i dag, |
| selff vill ieg for hannem døø: | selv vil jeg for hannum dø: |
| ieg gidder alldrig hørt den ynckelig graad, | jeg gider aldrig hørt den ynkelig gråd, |
| hands festermø greder for hannem." | hans fæstermø græder for hannum." |
21 | |
| "Staar op, herre Karls brødre fire, | "står op, herre Karls brødre fire, |
| herre Gud løse vell ethers quide! | Herre Gud løse vel eders kvide! |
| aldrig leffuer i saa god en dag, | aldrig lever I så god en dag, |
| hand soffuer hoss sin festermøes side. | han sover hos sin fæstermøs side. |
22 | |
| Staar op, herre Karls brødre fire, | står op, herre Karls brødre fire, |
| herre Gud løss vell ethers harm! | Herre Gud løs vel eders harm! |
| alldrigh leffuer i saa god en dag, | aldrig lever I så god en dag, |
| hand soffuer i sin fester-møes arm. | han sover i sin fæstermøs arm. |
23 | |
| Ieg laa i min seng at soff, | jeg lå i min seng at sov, |
| ieg vist mig ingen vaade: | jeg vidst mig ingen våde: |
| ind kom her Knud oc hin unge her Karll, | ind kom her Knud og hin unge her Karl, |
| di vilde mit liff forraade. | de ville mit liv forråde. |
24 | |
| Den ene skou fing ieg paa min fod, [4] Foran fod har Hdskr. et senere overstreget venstre. | den ene sko fing jeg på min fod, |
| den anden i venstre hende: | den anden i venstre hænde: |
| saa iaged di mig at dørren ud, | så jaget de mig ad døren ud, |
| som ingen mand mig kiende. | som ingen mand mig kendte. |
25 [5] Dette ganske vist forskrevne Vers er overstreget, og i dets Sted er i Marginen med A.S. Vedels (eller Hans Svanings) Haand indført disse to:: /Ieg loffuet m(ig) en pilegrims-gang//oc (ind) til Rom (at) gang://(til) diss her(re) Karl oc h(in) unge her K(nud)//at de m(otte) bliffue m(in) fange./ /Nu haffuer ie(g) leffuit saa god en da(g),//at her Car(l) er vorden min fang(e)://men fang(er ieg) fat paa h(in) unge herre her Knud,//sa(a) mend hand skal mig i(cke) undgang(e)./ | |
| Saa bad ieg Gud saa inderlig ther-om, | så bad jeg Gud så inderlig derom, |
| her Karll motte bliffue min fange: | her Karl måtte blive min fange: |
| motte ieg leffue i dage tre, | måtte jeg leve i dage tre, |
| her Knud skull oc bliffue min fange." | her Knud skul og blive min fange." |
26 | |
| Tog di unge herre Karll, | tog de unge herre Karl, |
| lid hannem paa grønnen vold: | ledt hannum på grønnen vold: |
| saa hug di hans huode aff | så hug de hans hoved af |
| offuer hans forgylte skiold. | over hans forgyldte skjold. |
27 | |
| Saa tog hun op det bludige huode, | så tog hun op det blodige hoved, |
| hun minte det for sin mund: | hun mindte det for sin mund: |
| det ved Gud-fader i Himmerig, | det ved Gudfader i himmerig, |
| hun giord det aff hiertens grund. | hun gjord det af hjertens grund. |
28 | |
| Saa tog hun op den bludige krop | så tog hun op den blodige krop |
| oc tog hannem i sin arm: | og tog hannum i sin arm: |
| det ved Gud-fader i Himmerig, | det ved Gudfader i himmerig, |
| hun giorde det aff angest oc harm. | hun gjorde det af angest og harm. |
29 | |
| Det vor iomfru Mettelill, | det var jomfru Mettelil, |
| giorde kongen det till harm: | gjorde kongen det til harm: |
| hun lod hans kiste aff røde guld giøre, | hun lod hans kiste af røde guld gøre, |
| udgraffuen [6]Jf. Kalkar bd. IV, s. 559b der har betydningen 'udgravere' ved dette verbum. i gyldene bogstaffue. | udgraven i gyldene bogstave. |
30 | |
| Saa tog hun her Karlls lig, | så tog hun her Karls lig, |
| lod føre i Lundekircke ind: | lod føre i Lunde kirke ind: |
| det ved Gud-fader i Himmerig, | det ved Gudfader i himmerig, |
| hun giorde det aff angist oc meen. | hun gjorde det af angest og men. |
31 | |
| Saa lod hun offuer herre Karlls lig | så lod hun over herre Karls lig |
| i otte nætter vaage: | i otte nætter våge: |
| saa lod hun hans lig begraffue | så lod hun hans lig begrave |
| men [7] I udg.: "met". all-størst hierte-sorrig. | med alstørst hjertesorrig. |
32 | |
| Det vor iomfru Mettelill, | det var jomfru Mettelil, |
| hun suøber sit huode i skind: | hun svøber sit hoved i skind: |
| saa gaar hun sig i høye-lofft | så går hun sig i højeloft |
| for herre Karls brøder ind. | for herre Karls brødre ind. |
33 | |
| "Her sidder du, Oluff, | "her sidder du, Oluf, |
| her Karll[s] eldste broder: | her Karl ældste broder: |
| vilt du mig till dronning tage, | vilt du mig til dronning tage, |
| ieg vill dig till en mand giøre." | jeg vil dig til en mand gøre." |
34 | |
| Saa gaff hun hannem bode guld oc sølff | så gav hun hannum både guld og sølv |
| oc alt det, hun hagde, | og alt det, hun havde, |
| saa ner som det møgle guld, | så nær som det møgle guld, |
| hun skiffte det iblant di fattige. | hun skifte det iblandt de fattige. |
35 | |
| Det vor iomfru Mettelill, | det var jomfru Mettelil, |
| fing sot, och siug hun laa: | fing sot, og syg hun lå: |
| hun sender bud epther herre Karlls søstre ni, | hun sender bud efter herre Karls søstre ni, |
| di skull følge hindis lig till iord. | de skul følge hendes lig til jord. |
| :: Men her Karll hand rider fridløss. :: | :: men her Karl han rider fredløs. :: |