Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 139
Side: 204 v
Titel: (Med sorg og megen møde)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 266 b (a: III 217-221)
Kommentar: V 379-381


1
Medt sorrig och møgen møde 
mit hiarte er beklemptt |  
som den der skall pines till døde 
och er medt iernenn omspent,
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "om-spent".
 
handt mon der effter forbÿde 
hanns dag kunde | ennde faa, 
att hand skulle icke lenger lide 
denn quide | som hannom mon forstaa |  

2
Altt det, handt mon paa Tencke 
det er den horde dødt |  
hans Arme liff maa vinte 
før hand skielles fra denne | øøe 
saadant er oc min pine 
saa lønlig ieg hinder ber |  
for ien saa høbsske Quinde 
for hinder ieg haffuer i hartett
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "har-tett".
saa kier. |
 

3
Rÿder ieg eller ganger 
eller huadt min Ydrete er |  
fast sarre mit hierte dett langer 
for hinnde ieg | sorrigen ber, 
men motte ieg hos hinder bliffue |  
och driffue Elskouens spell 
ieg vill icke ander glede
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "gle-de".
begere
 
denn stundt mit liff er til. |  

4
Var ieg i fremede steder 
huor fruer och Iomfruer | [sideskift] 
di mercke vel paa min seder 
ieg offte sorrigen bær |  
dog minte ieg det ingen kunde mercke 
ieg war | aff sorrigen krest 
det giør alt we hind stercke 
dett | meg wecker och bode ÿ hiarte och brøst |  

5
Ieg er for hinder skyld tunnget 
ieg kunde eÿ gleden | faa 
saa saare er ieg bebunden 
vdi den stuore Attra, |  
at ieg kand nepelig talle 
nar wi till samel er 
daa liger | hun mitt hiartt i dualle aff 
dene qualle ieg altiidtt | for hinder ber |  

6
Rÿgdom eller dÿrbar stienne 
ieg lidett acter paa 
Eÿ | heller gulde dett renne 
ieg will dett altt samell forsmaa
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "for-smaa".
 
der till buode venner och frennder 
vndtagen | den lillie quist 
oc saa mange kennder 
fra wennder | hoff och sinndt foruiste |  

7
Var hun mø eller Encky 
daa war min hou well trøst |  
dett kunde huer wed sig tencke 
min pine hun var daa | løst, 
dog mon hun offte forbarme 
meg dÿgd och erre | bethÿ, 
hun leger ÿ enn Anden Suens Arm 
stor harm | dett giør mig ÿ hiartet wee |  

8
Ieg vil icke for hinnder sparre 
att woffue mitt vnnge | liff, 
om ieg viste det at vere, 
Entenn medt suer eller | kniff 
skulle igiemmell mitt hierte gange 
daa ville | ieg lide den nødt 
det skulle mig icke forlange 
at fange
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fan-ge".
for hinnder skyldt saadann en døe |
 

9
Nu vill ieg heller først 
oc lade mit vnge
[6] Ordet er med samme hånd tilføjet over linjen.
liff
 
for nogen | [sideskift] skulle det spøre 
ieg willd hennder giør imod, 
hinder | sømer bode tuct och ære, 
hun er och dÿde fuld 
til hinde
[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hin-de".
er min begerinng,
 
langt mer ennd effter søll | eller gulldt. |  

10
[8] Først skrevet 11; rettet in scribendo.
Kierlighedt tucht och ære 
dennom kaller mandt søster tre |  
huor dÿ till sammell mon were 
di erre bold
[9] Overstreget in scribendo.
saa bold | Att sÿe
 
de finndis hos hinder saa rig 
som dag dauet | paa guldt, 
ieg ved icke flere hinders lige 
aff at sige | som er saa dyde fuldt |  

11
Innsker hun natenn at were 
saa lang som ander nÿ |  
thaa er thet min begiering 
att den war thi gange | thi 
ieg wille huercken hunger eller tørst 
effter versli[g] | øll eller madt 
men mere møgit heller effter kierlighets | løst 
medt det første wÿ till sammen war gladt |  

12
Gudt vnde mig den dag at leffue 
om hans gode vilge
[10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "vil-ge".
ere
 
det ieg mott alt tiidt huos hinder bliffue 
ieg | vnder aff hiertet vell, 
ieg vil hinder icke offuer | giffue 
om det war ÿ macht 
menn heller hosz hinder | att bliffue 
och leffue medt hinder der var min acht. |  

13
Nu ved ieg icke flere 
Elskoffuens sorrig ber 
forudenn | flores hin rige 
hand hade blanseflor kier 
der mott for | hinder skyld lÿde 
paa denn verdsens øøe 
bode angest | och sorige och quidt 
thÿ Dog redes hand icke for den at død |  

14
Ther er
[11] Ordet er med samme hånd tilføjet over linjen.
nu icke flere
 
blant verdsens quinder til 
ieg | elsker aff hiertet mere 
och eller medt leue vill |  
vden hinder den ruosenns blome 
hinnd sømmer | buode ære och pris 
Kund wÿ icke paa Jorden til | samell komme 
osz till frome gud vnnde osz hemerig. |  

15
Sallighed fred och nadt 
Aff Gud faders enniste sønn |  
ønsker ieg dennum buode 
herre Gud høre dieris bøn 
att | di motte en gang bliffue 
til sammell i Kierlighet |  
alle sindt och sorig for driue 
och bliffue hosz Gud i | Euighet. |