Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 139
Side: 204 v
Titel: (Med sorg og megen møde)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 266 b (a: III 217-221)
Kommentar: V 379-381
1 | |
| Medt sorrig och møgen møde | |
| mit hiarte er beklemptt | | |
| som den der skall pines till døde | |
| och er medt iernenn omspent, [1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "om-spent". | |
| handt mon der effter forbÿde | |
| hanns dag kunde | ennde faa, | |
| att hand skulle icke lenger lide | |
| denn quide | som hannom mon forstaa | | |
2 | |
| Altt det, handt mon paa Tencke | |
| det er den horde dødt | | |
| hans Arme liff maa vinte | |
| før hand skielles fra denne | øøe | |
| saadant er oc min pine | |
| saa lønlig ieg hinder ber | | |
| for ien saa høbsske Quinde | |
| for hinder ieg haffuer i hartett [2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "har-tett". saa kier. | | |
3 | |
| Rÿder ieg eller ganger | |
| eller huadt min Ydrete er | | |
| fast sarre mit hierte dett langer | |
| for hinnde ieg | sorrigen ber, | |
| men motte ieg hos hinder bliffue | | |
| och driffue Elskouens spell | |
| ieg vill icke ander glede [3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "gle-de". begere | |
| denn stundt mit liff er til. | | |
4 | |
| Var ieg i fremede steder | |
| huor fruer och Iomfruer | [sideskift] | |
| di mercke vel paa min seder | |
| ieg offte sorrigen bær | | |
| dog minte ieg det ingen kunde mercke | |
| ieg war | aff sorrigen krest | |
| det giør alt we hind stercke | |
| dett | meg wecker och bode ÿ hiarte och brøst | | |
5 | |
| Ieg er for hinder skyld tunnget | |
| ieg kunde eÿ gleden | faa | |
| saa saare er ieg bebunden | |
| vdi den stuore Attra, | | |
| at ieg kand nepelig talle | |
| nar wi till samel er | |
| daa liger | hun mitt hiartt i dualle aff | |
| dene qualle ieg altiidtt | for hinder ber | | |
6 | |
| Rÿgdom eller dÿrbar stienne | |
| ieg lidett acter paa | |
| Eÿ | heller gulde dett renne | |
| ieg will dett altt samell forsmaa [4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "for-smaa". | |
| der till buode venner och frennder | |
| vndtagen | den lillie quist | |
| oc saa mange kennder | |
| fra wennder | hoff och sinndt foruiste | | |
7 | |
| Var hun mø eller Encky | |
| daa war min hou well trøst | | |
| dett kunde huer wed sig tencke | |
| min pine hun var daa | løst, | |
| dog mon hun offte forbarme | |
| meg dÿgd och erre | bethÿ, | |
| hun leger ÿ enn Anden Suens Arm | |
| stor harm | dett giør mig ÿ hiartet wee | | |
8 | |
| Ieg vil icke for hinnder sparre | |
| att woffue mitt vnnge | liff, | |
| om ieg viste det at vere, | |
| Entenn medt suer eller | kniff | |
| skulle igiemmell mitt hierte gange | |
| daa ville | ieg lide den nødt | |
| det skulle mig icke forlange | |
| at fange [5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "fan-ge". for hinnder skyldt saadann en døe | | |
9 | |
| Nu vill ieg heller først | |
| oc lade mit vnge [6] Ordet er med samme hånd tilføjet over linjen. liff | |
| for nogen | [sideskift] skulle det spøre | |
| ieg willd hennder giør imod, | |
| hinder | sømer bode tuct och ære, | |
| hun er och dÿde fuld | |
| til hinde [7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hin-de". er min begerinng, | |
| langt mer ennd effter søll | eller gulldt. | | |
10 [8] Først skrevet 11; rettet in scribendo. | |
| Kierlighedt tucht och ære | |
| dennom kaller mandt søster tre | | |
| huor dÿ till sammell mon were | |
| di erre bold [9] Overstreget in scribendo. saa bold | Att sÿe | |
| de finndis hos hinder saa rig | |
| som dag dauet | paa guldt, | |
| ieg ved icke flere hinders lige | |
| aff at sige | som er saa dyde fuldt | | |
11 | |
| Innsker hun natenn at were | |
| saa lang som ander nÿ | | |
| thaa er thet min begiering | |
| att den war thi gange | thi | |
| ieg wille huercken hunger eller tørst | |
| effter versli[g] | øll eller madt | |
| men mere møgit heller effter kierlighets | løst | |
| medt det første wÿ till sammen war gladt | | |
12 | |
| Gudt vnde mig den dag at leffue | |
| om hans gode vilge [10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "vil-ge". ere | |
| det ieg mott alt tiidt huos hinder bliffue | |
| ieg | vnder aff hiertet vell, | |
| ieg vil hinder icke offuer | giffue | |
| om det war ÿ macht | |
| menn heller hosz hinder | att bliffue | |
| och leffue medt hinder der var min acht. | | |
13 | |
| Nu ved ieg icke flere | |
| Elskoffuens sorrig ber | |
| forudenn | flores hin rige | |
| hand hade blanseflor kier | |
| der mott for | hinder skyld lÿde | |
| paa denn verdsens øøe | |
| bode angest | och sorige och quidt | |
| thÿ Dog redes hand icke for den at død | | |
14 | |
| Ther er [11] Ordet er med samme hånd tilføjet over linjen. nu icke flere | |
| blant verdsens quinder til | |
| ieg | elsker aff hiertet mere | |
| och eller medt leue vill | | |
| vden hinder den ruosenns blome | |
| hinnd sømmer | buode ære och pris | |
| Kund wÿ icke paa Jorden til | samell komme | |
| osz till frome gud vnnde osz hemerig. | | |
15 | |
| Sallighed fred och nadt | |
| Aff Gud faders enniste sønn | | |
| ønsker ieg dennum buode | |
| herre Gud høre dieris bøn | |
| att | di motte en gang bliffue | |
| til sammell i Kierlighet | | |
| alle sindt och sorig for driue | |
| och bliffue hosz Gud i | Euighet. | |