Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 137
Side: 203 r
Titel: Mødet
Trykt: U
Udgivet i: DV: 72 d (a: II 141-142)
Kommentar: V 1-2
1 | |
Jeg var for[-]snimen [1] dvs. nylig. bedet | jeg var forsnimen bedet |
til løst oc tid[-]for[-]driffue | | til lyst og tidfordrive |
der heden saa war ieg ridende | der heden så var jeg ridende |
forlÿste mit vnge | liff | forlyste mit unge liv |
skiøne Iomfruer oc fruer der ieg fannd, | skønne jomfruer og fruer der jeg fandt, |
ieg gledis [2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "gle-dis". aff alt mit hiarte | jeg glædtes af alt mit hjerte |
for en var der iblant. | | for en var der iblandt. |
2 | |
Ther[-]nest fanndt ieg ein frue | dernæst fandt jeg en frue |
denn skiønist der ieg | wedt, | den skønnest der jeg ved, |
ieg kandt hinde aldrig fuld[-]loffue | jeg kant hende aldrig fuldlove |
hinders | mangfold tuctighed, | henders mangfold tugtighed, |
hinders lade och lempe di falder | hinder vel, | henders lade og lempe de falder hender vel, |
der[-]till hinders tuctig tale | dertil henders tugtig tale |
hinders følge [3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "føl-ge". gaatt skiell. | | henders følge godt skel. |
3 | |
Jeg formercker der Grumerstycke | jeg formærker der grummer stykke |
for en war der | blant, | for en var der blandt, |
hand lodt sig troin tycke, | han lod sig trøjen tykke, |
som nu giør mangen | [sideskift] mandt, | som nu gør mangen mand, |
hand lod sig formercke y stuor Mysloffue | | han lod sig formærke i stor mislove |
dysswer saa giør nu mange | desvær så gør nu mange |
som det haffuer lidet | behoffue | | som det haver lidet behove |
4 | |
Thet giorde mig vnt aff hiartet | det gjorde mig ondt af hjertet |
der ieg thi thidende [4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "thi-dende". forstod | der jeg de tidende forstod |
ieg motte huercken skÿempte eller talle | | jeg måtte hverken skæmte eller tale |
alt medt det edelig blodt | alt med det ædelig blod |
ieg tog hinder frøntelig | vdy min Arm | jeg tog hender fryntelig udi min arm |
Ieg tente mit hierte skulle bryste | | jeg tænkte mit hjerte skulle briste |
for slig stoer lengsel och harm. | | for slig stor længsel og harm. |
5 | |
Thet første ieg den thÿdende forstodt | det første jeg den tidende forstod |
att wi skulle | skyelles Att | at vi skulle skilles ad |
det wed gudt[-]fader i himmerig | det ved Gudfader i himmerig |
ieg | icke møgit gladt | jeg ikke meget glad |
oc alle min glæde tug hun medt | sig | og alle min glæde tog hun med sig |
stuor lengelse och stor sorrig | stor længelse og stor sorrig |
haffuer hun begauet | meg | | haver hun begavet mig |