Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 137
Side: 203 r
Titel: Mødet
Trykt: U
Udgivet i: DV: 72 d (a: II 141-142)
Kommentar: V 1-2


1
Jeg var for[-]snimen
[1] dvs. nylig.
bedet
 
jeg var forsnimen bedet
til løst oc tid[-]for[-]driffue |  til lyst og tidfordrive
der heden saa war ieg ridende der heden så var jeg ridende
forlÿste mit vnge | liff forlyste mit unge liv
skiøne Iomfruer oc fruer der ieg fannd, skønne jomfruer og fruer der jeg fandt,
ieg gledis
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "gle-dis".
aff alt mit hiarte
 
jeg glædtes af alt mit hjerte
for en var der iblant. |  for en var der iblandt.

2
Ther[-]nest fanndt ieg ein frue dernæst fandt jeg en frue
denn skiønist der ieg | wedt, den skønnest der jeg ved,
ieg kandt hinde aldrig fuld[-]loffue jeg kant hende aldrig fuldlove
hinders | mangfold tuctighed, henders mangfold tugtighed,
hinders lade och lempe di falder | hinder vel, henders lade og lempe de falder hender vel,
der[-]till hinders tuctig tale dertil henders tugtig tale
hinders følge
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "føl-ge".
gaatt skiell. |
 
henders følge godt skel.

3
Jeg formercker der Grumerstycke jeg formærker der grummer stykke
for en war der | blant, for en var der blandt,
hand lodt sig troin tycke, han lod sig trøjen tykke,
som nu giør mangen | [sideskift] mandt, som nu gør mangen mand,
hand lod sig formercke y stuor Mysloffue |  han lod sig formærke i stor mislove
dysswer saa giør nu mange desvær så gør nu mange
som det haffuer lidet | behoffue |  som det haver lidet behove

4
Thet giorde mig vnt aff hiartet det gjorde mig ondt af hjertet
der ieg thi thidende
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "thi-dende".
forstod
 
der jeg de tidende forstod
ieg motte huercken skÿempte eller talle |  jeg måtte hverken skæmte eller tale
alt medt det edelig blodt alt med det ædelig blod
ieg tog hinder frøntelig | vdy min Arm jeg tog hender fryntelig udi min arm
Ieg tente mit hierte skulle bryste |  jeg tænkte mit hjerte skulle briste
for slig stoer lengsel och harm. |  for slig stor længsel og harm.

5
Thet første ieg den thÿdende forstodt det første jeg den tidende forstod
att wi skulle | skyelles Att at vi skulle skilles ad
det wed gudt[-]fader i himmerig det ved Gudfader i himmerig
ieg | icke møgit gladt jeg ikke meget glad
oc alle min glæde tug hun medt | sig og alle min glæde tog hun med sig
stuor lengelse och stor sorrig stor længelse og stor sorrig
haffuer hun begauet | meg |  haver hun begavet mig