Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 134
Side: 200 v
Titel: Mø fra Dandsen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 232 Aa IV 365
Kommentar: IV 366
Generelle oplysninger: Vers 3-4 staa i begge Hdskrr. som ét Vers med Tallet 3.


1
Liden Kiersten spurde hun hinders fader ad: 
"Maa ieg gaa till wecht y nath? 
Ieg siger eder sant: maa ieg gaa til dantzen?" 

2
"Mynn kier dather, bliff du hiem! 
der kommer her Peder, den velbyrdige suendt. 
Hand rader dag,
[1] I udg.: "deg".
men
[2]+1: I udg.: "du".
du komer icke møe fra dantzen."
 

3
[3] Str. 3-4; Se note under Generelle opl.
Hun gick [sig]
[4] mangler.
till ørcky,
 
hun drog [i]
[5] mangler.
sielcki-sercke.
 
[For] [hun] [vilde] [gaa] [till] [dantzenn]. 

4
Sylcke-klede hun i drog, 
oc gulde-bounden kiortell [hun]
[6] mangler
offuer slouffue.
[7] I udg.: "slog".
 
For hun vilde gaa till dantzenn. 

5
Hun tog paa hinders sylcke-støcke, 
sylcke-støcke, hinders parle-smøcke. 
For hun vilde gaa til dantzen. 

6
Ther hun kam thil borge-led, 
beder-dantz hun gick der-wed. 
"Y wer vekommen
[8] I udg.: "velkommen".
til dantzen."
 

7
Her Peder recker ud hand fra seg: 
"Vill y, liden Kyrsten, dantze huos mig? 
I kommer icke møø fra dantzen." 

8
Lyden Kiersten hun i dantzen sprang, 
hun kuadt, det klange:
[9] I udg.: "klang".
 
"Alt skall ieg møe fra dantzen!" 

9
Som beder-dantze
[10] I udg.: "beder-dantz".
hun gick alle
[11]+1: I udg.: "all-best".
beste,
 
daa sprang liden Kiersten til sin hest. 
"Altt skall ieg møe fra dantzen!" 

10
Det sylcke om hinders ganger sprannge,
[12] I udg.: "sprang".
 
den iomfru kuadt, saa høgt [thet]
[13] mangler
klanger.
[14] I udg.: "klanng".
 
For hun wille [møø]
[15] mangler
fraa dantzen.
 

11
Sa brat kom der bodt for her Peder inndt: 
"Burt rede lyden Kierstynn en iomfru sa fyn. 
Och hun redt mø fra dantzenn." 

12
Hand krøbe,
[16] I udg.: "krøb".
hand lae, hand kunde icke gae,
 
hand hade icke ben, hand kunde paa staa. 
For hun kam møe fra dantzen.