Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 133
Side: 200 r
Titel: (Hemmelig længsel gør mig stor nød)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 143 Aa III 44
Kommentar: V 222
1 | |
Hiemmelig lengsel giør mig stoer nødt, | |
der offuer saa maa ieg kiere, | |
om det der mig er nu till synde, | |
det will ieg hiemmelig bere; | |
det skall inger forneme paa mig, | |
huor ieg er der om til sinde, | |
mig haabis til Gudt, ieg maa leffue den dag, | |
ieg motte denn sorrig forwinde. | |
2 | |
Ieg haffuer offte berit der for stor sorrig, | |
det [1] dvs. at. hand skulde mig vndfalde,[2] dvs. svigte. | |
der [3] dvs. til hvem. ieg satte all min største hobe | |
och acht att elske for alle; | |
hans mangefold talle gaff hand mig tilkiende, [4] Linjen sandsynligvis forvansket, "hand" bør maaske udgaa. | |
dog det war ick lenge, [5] Linjen forvansket, Rim mangler | |
ther vdi haffuer ieg fornomet stor suig, | |
slig lønn maa mandt formode sig. | |
3 | |
Thet første synde wy skylles adt, | |
loffuit handt mig paa troff och ere, | |
hand wilde mig aller offuer [6]+1: dvs. forlade. giffue | |
huor ieg i werden maa were; | |
der vdi haffuer ieg forsomett [7] I udg.: "forsømett". [mig][8] mangler | |
och troffue paa delig [9] dvs. saadan. tale, | |
mig løster ick at leffue den dag, | |
[mig] [10] mangler skulle slig offuer[11]+1: Fejl for "overfalde" (∼ "tale") dvs. paakomme, hænde. fare. |