Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 133
Side: 200 r
Titel: (Hemmelig længsel gør mig stor nød)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 143 Aa III 44
Kommentar: V 222


1
Hiemmelig lengsel giør mig stoer nødt, 
der offuer saa maa ieg kiere, 
om det der mig er nu till synde, 
det will ieg hiemmelig bere; 
det skall inger forneme paa mig, 
huor ieg er der om til sinde, 
mig haabis til Gudt, ieg maa leffue den dag, 
ieg motte denn sorrig forwinde. 

2
Ieg haffuer offte berit der for stor sorrig, 
det
[1] dvs. at.
hand skulde mig vndfalde,
[2] dvs. svigte.
 
der
[3] dvs. til hvem.
ieg satte all min største hobe
 
och acht att elske for alle; 
hans mangefold talle gaff hand mig tilkiende,
[4] Linjen sandsynligvis forvansket, "hand" bør maaske udgaa.
 
dog det war ick lenge,
[5] Linjen forvansket, Rim mangler
 
ther vdi haffuer ieg fornomet stor suig, 
slig lønn maa mandt formode sig. 

3
Thet første synde wy skylles adt, 
loffuit handt mig paa troff och ere, 
hand wilde mig aller offuer
[6]+1: dvs. forlade.
giffue
 
huor ieg i werden maa were; 
der vdi haffuer ieg forsomett
[7] I udg.: "forsømett".
[mig]
[8] mangler
 
och troffue paa delig
[9] dvs. saadan.
tale,
 
mig løster ick at leffue den dag, 
[mig]
[10] mangler
skulle slig offuer
[11]+1: Fejl for "overfalde" (∼ "tale") dvs. paakomme, hænde.
fare.