Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 131
Side: 198 r
Titel: Jomfruen i Fugleham
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 56 C II 162-163
Kommentar: II 168a
1 | |
| Ieg ved vel, huor en skoff hun stander, | |
| hun star for uden unnder fyouerd: | |
| der groer inde de feerste tre, | |
| som nogen mandt haffuer hørt. | |
| :: Saa winder en suendt sin iomfru. :: | |
2 | |
| Ther groer innde de feerste tre, | |
| som mandt kaller sylly och lynnde: | |
| der spiller iinde dy erlige dyer, | |
| som mandt kalder hiorte och hinder. | |
3 | |
| Ther spiller inde bode hiorte oc hinde | |
| oc andre dyr saa skyøne: | |
| der syønnger saa lydell enn nachtegall | |
| udy en lynd saa grønn. | |
4 | |
| Thet spurde Nielaus Erlandssøn, | |
| det skouffuenn er woren lede: | |
| hand lader synn ganger medt det røde guldt skoo, | |
| oc dyd ryder handt at lede. [1] I udg.: "bede". | |
5 | |
| Didt redt Nelus Erlanndssøn, | |
| saa sore daa mon hannd lange: | |
| ther war hand i dage tre, | |
| hand kunde icke fogelenn fannge. | |
6 | |
| Saa sette hanndt snarenn paa alle de tre, | |
| som foglenn war wonnde att were: | |
| den fogell bleff y sin øgen snar, | |
| hand motte hinde dog ombere. | |
7 | |
| Hand sette snarenn paa alle dy styer, | |
| som foglen war vonn att gange: | |
| den fogell war y synn øgen sa snar, | |
| hand kunde hinde icke fange. | |
8 | |
| Hand tog øxen y sin hand, | |
| hand wilde dett tre neder felde: | |
| der kam den mandt, der skouffuen othe, | |
| hand skyød synn skaff imellem. | |
9 | |
| "Huger thu neder min ferne skouffue, | |
| oc giør du mig den welde: | |
| ieg loffuer dig, Nelus Erlandssøn, | |
| saa dyer skalt du det gielde." | |
10 | |
| Thet tha melte den skiøne iomfru, | |
| hun stod paa høgen thinnde: | |
| "Unger-suendt, vilthu lyde mit radt, | |
| da skalthu folgen [2] I udg.: "foglen". wynnde. | |
11 | |
| Hør du, foueren unger-suendt, | |
| och vilt du lyde mit raadt: | |
| du foer icke aff willen fugell, | |
| uden du haffuer tamen bradt." | |
12 | |
| Hand skor bradenn aff synn brøst, | |
| hand hennde det paa lynde-quist: | |
| hun flageret medt sin winger, hun lod vel om, | |
| fulde ont war braden at miste. | |
13 | |
| Thet daa war den lydell nachtegall, | |
| hun fick dett blodige brad: | |
| saa bleffue hun til skioniste [3] I udg.: "skiøniste". iomfru, | |
| der motte paa iorden gaa. | |
14 | |
| Iomfruen under lynnden stod | |
| y sylcky-sercke hindt røde: | |
| rideren tog hinde udi sin arm, | |
| de klaget huer-andre thieris nødt. | |
15 | |
| Ryderen tog hinde i sin arm, | |
| klapet hinde wed huiden kindt: | |
| "Sig mig, aller-kieriste myn, | |
| huem wolde sorig din?" | |
16 | |
| "Ieg saed offuer min faders bordt, | |
| ieg lechte medt roser och lylyer: | |
| min stemoder kam der gangendis fram, | |
| det war icke medt hinders minde. | |
17 | |
| Saa skabte hun mig til enn lidell nachtegall, | |
| badt mig adt skouffuen flige: | |
| min 7 mør y ulffue-lige, | |
| badt, dy skulde foglen riffue." | |
18 | |
| Iomffruen under lynnden stodt, | |
| slog ud sytt fouere hoer: | |
| der kam løbyndis hinders thieniste-møøe, | |
| y ulffue-lige de war. | |
19 | |
| Nu leffuer [4] I udg.: "haffuer". Nelaus Erlandssen | |
| foruonden bod angest och harem: | |
| nu soffuer hand sa gladelig | |
| udi den iomfru hinders aarm. | |
| :: Sa vinder en suendt sin iomfru. :: |