Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 130
Side: 197 v
Titel: Klafferen II
Trykt: T
Udgivet i: DV: 84 Aa II 159-161
Kommentar: V 16-17


1
Ieg vil eder sige aff gott vnder
[1] I udg.: "veder".
[2]+1: vist Fejl for "veder-spille" dvs. Kamp.
spille,
[3] Linjen bør deles i to efter sige.
 
at huor tho vnger suene 
dy vnnte ienn iomffru well 
buode aff hiartte och houffue; 
oc det weste alder nogen iordrigs mannde 
foruden dy ienne thuffue. 

2
Den ienne hand hindi vnnte 
aff rett hiartens grunde, 
den anden det icke gyøre thuorde 
for falske klaffers munde; 
for det er klaffrenns sedde, 
att hannde wel bøyde
[4] +3; bøyde thill dvs. tilbød.
synn thienist thill,
 
handt ick thorde
[5]+1: dvs. behøvede.
wedde.
 

3
Det viste alder nogenn iorderigs mannde, 
dy haffde huer ander y houffue, 
foruden den suendt, det bud skulle bere 
hiem till den skiøne iomfru: 
"Iomfru, wil y mig høre, 
den suend i haffuer y hiertet kier, 
hand driffuer eder mest for darre."
[6] dvs. Daare.
 

4
Det war falske claffer, 
hand gaar for iomfru at staa: 
"Denn suendt y haffuer y hiartet kier, 
han driffuer eder mest for haa;
[7] dvs. Haad, Spot.
 
han syger for eder sa gaat, 
men nar han bagen til eder vender, 
hand driffuer [eder]
[8] mangler
mest for spot."
 

5
Det daa suarde den stalte iomfru 
medt tuck oc fouwere sinde: 
"Ieg haffuer det aldrig aff hannom hørdt, 
hand spottet nogen guode quinder, 
anthen fyernn eller ner; 
Christ segne hans liff, i huor hand er, 
mig haffuer y hyarttet kyer." 

6
Dy fundes ick føre 
for om ien afftens stunde, 
hinders hierte denn medt sorig belauffde, 
sa saare hinders øgenn dy runde: 
"Huem haffuer eder gyort imod, 
y siger mig noget aff eders sorige, 
ieg [rader]
[9] mangler
eder angest buode."
 

7
"Du mote saa gierne thie som thalle, 
du haffuer saa falske ien grun, 
naar ieg bagen til dig vender, 
du spoter mig allden stund; 
du siger for mig saa got, 
men nar du kommer som fruer er flest, 
du driffuer meg mest for spott." 

8
"Hør i det, min skiøne iomfru, 
i skall det ick trouffue; 
her haffuer falske klaffer werit, 
siger mig, huem det haffuer giort;
[10] werit (overstreget) giort.
 
for hand vill osz atskille, 
men brøster hans hiarte y tusynnd støcker, 
hand skall icke fremme sin vilge." 

9
Hand tog hinner lystelig i sin arm, 
klapet hinde wedt huiden kinde: 
"I sørger icke, min skyøne iomfru, 
i er allerkieriste min, 
i er min høgeste rouffue."