Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 13
Side: 21 v
Titel: Den danske Kongedatter i Sverig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 137 A III 230
Kommentar: III 232a + X 296a
Generelle oplysninger: Som paavist af Lis Jacobsen i en udførlig Redegørelse "Hur Valdemar Birgerson låter hämta Sofia" i Scandia VII (1934) S. 144 er Visen ikke andet end en Variant af vort Nr. 132 "Dronning Dagmar og Junker Strange". V. 2, 3, 4 (= 13), 5 (og 6), 7, 8, 11, 12 har sit nærmest tilsvarende i Nr. 132 E V. (2), 7, 8, 9, 10, 11, 16, 17; medens Visens V. 9, 10, 13 genfindes i Nr. 132 færøsk D V. 21, 26, 57; og Visens V. 16 første Linje har sit tilsvarende i Nr. 132 færøsk D V. 63 og i norsk X V. 22, Y V. 7. Visens V. 14-15 tilhører vist ogsaa Nr. 132. Det ses heraf, at Visen repræsenterer en selvstændig traditionel tolinjet Form af Dagmar og Junker Strange-Visen og alene derved har Interesse.
1 | |
| <M>in herre haffuer fest en rosens-blom: | |
| Christ unde hinder vell till Suerig at kom! | |
| :: Det hielper saa lidell at quide. :: | |
2 | |
| Det saa suared den ridder rig: | |
| "Min herre, lader hente den iomfru hid!" | |
3 | |
| Di vant op seill i forgyldende raa: | |
| thi segler till Danmarck i maanet tho. | |
4 | |
| <D>i kaster deris ancker paa huiden <sand>: | |
| di suenske fruer trode først <paa> land. | |
5 | |
| Mit udi den borregaard | |
| der axler di fruer deris skarlagen-skind. [1] paa dette Sted en Fejl for: skarlagen smaa, eller maaske for: sabel oc maar, som Vedel har. | |
6 | |
| [Der] [axler] [di] [fruer] [deris] skarlagen-skind: | |
| di ganger i lofft <for> danner-konning ind. | |
7 | |
| "<H>er sidder i, dannerkonning, offuer <eders> bord! | |
| den suenske konning haffuer <sent> eder ord. | |
8 | |
| Haffuer sent eder ord oc blide<n> <tale>: | |
| hand vill eders datther till dronning haffue." | |
9 | |
| "Oc før end hand skall den iomfru saa vinde: | |
| før skall gul-terning paa taffuel-bord rinde." | |
10 | |
| Det første guldterning paa taffuel-bord rand, | |
| den suenske konning den iomfru vand. | |
11 | |
| Oc der bleff silcke paa iord<en> bredt: | |
| den iomfru bleff till s<tranden> leedt. | |
12 | |
| Thi vand op seill i forgyldenn<e> <raa>: | |
| di seielet till Suerrig i maanet tho. | |
13 | |
| Thi kaste thieris acker paa huiden sand: | |
| then danske iomfru trod først paa land. | |
14 | |
| Det melte konning som h<and> <stod>: | |
| "Er det den iomfru, der aff gange<r> <ord>?" | |
15 | |
| <T>her-till saa suaret den ridder rig: | |
| "Min herre, hun maa vel være eder lig." | |
16 | |
| "Vor ieg paa min faders land, | |
| da finge ieg karm oc kiørre-suend." | |
17 | |
| Ther-till suared thi suenske fruer: | |
| "I fører oss ingen iødske seder! | |
18 | |
| Sadell aff sølff oc forgyldene mile: | |
| saa pleier di suenske fruer at ride. | |
19 | |
| Sadell aff sølff oc langen spanget <mile>: | |
| saa rider di suenske fruer <till> gilde." | |
| :: Thet hielper ey lenger at quide. :: |