Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 129
Side: 196 v
Titel: (En ungersvend, var mådelig skøn)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 142 A III 42-43
Kommentar: V 220


1
En vnger suendt, war madelig
[1] dvs. til Maade.
skiøn,
 
er
[2] vist Fejl for "oc".
lempelig
[3] dvs. til Maade.
wisse och forstandig,
 
gaff mig till kiende oc lod mig forstaa, 
at hand war ganske elendige; 
hand sagde for mig, at ingen vden ieg 
nest Gud kunde hanem huosuale, 
alt medt slig orde oc ander flere 
sa førde hand syn tale. 

2
Hans orde dybe
[4]+1: I udg.: "dy befall".
fall meg møgett well,
 
di falle mig ganske well til sinde, 
en stacket stundt war
[5]+3: dvs. var jeg venlig mod ham.
ieg hannem huldt,
 
det lodt ieg hannum befinde; 
icke skulle alle werden haffue giort mig dett wis, 
at dett kunde haffue mig
[6]+1: Skrivefejl for "muglig".
lig werit,
 
hand skule haffue acht at giøre mig suig, 
sy
[7] I udg.: "syn".
løfft, ede och erre.
 

3
Han holler mig op met lystige suencker,
[8] dvs. Fif, Kunstgreb.
 
gaff mig icke andet tilkiende, 
ende hand och ieg sade øuerst till bencke, 
at meg skulle ingen fortrenge; 
tilbørlig gaff ieg hannom [trøst]
[9] mangler
[10]L. 5-7: det oversprungne er her i Udgaven (dvs. DV) tilsat ved Laan fra B.
 
[vdaff]
[11]+3: mangler
[de] [løse] [grene],
[12] dvs. Ris?
 
[gaff]
[13]+2: mangler
[ieg] [hannom] huis
[14]+4: dvs. en Sludder for en Sladder.
huas for dus daes,
 
slig boller skal mand saa lønne. 

4
Hand loffuer
[15] Fejl for "loffued".
mig troskap saa mange folde,
 
skalchedt hagde hand y sinde, 
ieg minthe hannom dett icke heller af hiartens grunde, 
det lod ieg hannom beffynde; 
med lønn effter fortinte
[16] dvs. Fortjeneste.
y alen stunde,
 
det kann ieg saa well bekome,
[17] Ordet synes forvansket og giver heller ikke Rim.
 
en lempelige
[18] dvs. til Maade.
lengsell ieg effter hannom haffuer,
 
det stor wel snart till at forglemme. 

5
En dog hand haffuer mig giort wskiell, 
will ieg mig gannske ringe beklage, 
rop nicht soo ludinge
[19] Fejl for "ludigen", lydeligt.
"gewunden spyll",
 
han achter saa fleer at bedrage; 
en anden haffuer ieg i mit hierte vduoldt, 
lade se huade lycken wil giffue, 
ieg ønsker hannum løcken hunder tusyndt folde, 
der mig skall trøsten giffue.