Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 127
Side: 195 v
Titel: (At jeg elendig af hjertet er)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 190 b (a: III 109-111)
Kommentar: V 273-275


1
Det iege ellendig aff hiertet er 
bedreffuet aff | mod oc sinde 
orsagen der till wede ingen vden gudt |  
som er det mechtig at foruende, 
den rige gud som | haffuer det macht 
althingest att stÿre och rade, 
ladt det | icke skee Effther wueners agt 
saa lÿdet da er dyeris | macht. |  

2
Rade Gud at løcken giøris mig bestannd 
min sorig | kannde ieg forminde, 
thi gud kann snarligen wennde | omkrinnge 
huadt menesken haffuer ÿ sÿnnde 
for vden | gudtz raadt gÿeller Ingen anslag 
lønlig Eller obenbar[e] |  
haffuer ieg dett icke førre wist 
daa kand ieg nu det | forfare |  

3
Huadt ieg haffuer loffuet er icke forgiet, 
ieg tencker de[r] | Idelig paa, 
dog stader det ÿ guds weldige handt |  
om ieg det holle maa, 
det war ieg skulde hannem | elske 
i hartet oc haffue hannem kier 
for alle tingest | gud haffuer skabt 
skulle han den kierist were |  

4
Alle min løfft vill ieg oc holle 
om gud will were | mig godt, 
Innd til døden skall offuer mig rade 
dog | det Er mange ÿmod, 
vdenn orsagen ieg alder foruandlle
[1] Orddeling ved sideskift i hs.: for-uandlle
wille
 
den troffue ieg haffuer hannom iet |  
for ieg skulle det giøre 
før wille ieg fortørne alle min | slegt. |  

5
Du wer meg hulle som ieg Er dig, 
min enneste vduald
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "vd-uald".
for alle,
 
da liges det løfft ÿ Graffuen med mig, |  
ieg vill dig aldrig vnndfalle, 
om gud will were mig | gud, 
tuill aldrig der paa min fortruwelig god wen |  
for hiartet skalt du rade |  

6
Wilt du giøre huadt mig er kiert, 
da skÿ alle klaffers | munde, 
wos mange medt munden siger gott 
dÿ wos ingen
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "in-gen".
lÿcke wille vnde,
 
stod woris lÿcke ÿ dÿeris handt |  
oss kam wløcke till hende, 
de skÿlle wos ad wÿ fannes | ick mer, 
ieg wed Iicke en stør Elende. |  

7
Hiarte aller kierist bewar dig gud, 
intett meneske lad | deg forfør 
denn leffuer ick ÿ werden deg skal for treng |  
foruist skal du det spøre, 
ret aller kand ieg haffue dig | saa kier 
du est io mere Ere werd 
ÿ alle dÿ maad | der Eren belanger, 
ieg giører huadt dig er kiert. |  

8
Ganske lenge er det sÿden wÿ war till samell, 
dett | west du well min ven 
at thiden oc stund den giøris | mig lang 
till wÿ maa fendes igien, 
for alle den adelig
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ade-lig".
Ere dig følger
 
du holt din loffue och ord, 
nest gud | och Eren ligenis ingen wedt dig, 
aff alt det der leffuer
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "leff-uer".
paa Iordt | [sideskift]