Ellenssønnerne hævne Fader

1
Det var skyøne fru Ellin-skyer,
hun var en frue sielff:
dett maa alle hinders sønner low,
hun leuedt dem alle sa well.
:: Fru Ellynn-skyer hun kunde well raden sige. ::
2
"Ieg rader eder det, min kiere sønner!
alt for y rider att gille:
louer eder aller enntenn enncky eller møer
foruden hinders frennder dyeris wylle!
3
Wy var icke syschin forudenn 2,
ieg och saa min broder;
min fader sende mig til kloster,
oc død sa war min moder.
4
Och hør y det, min kierer sønner!
ieg kand det icke for eder dølle:
ieg gaff eders fader min tro
foruden min frenders ville.
5
Thet war min kiere fader,
hand wilde min lycke spilde:
saa gaff han mig en anden rider,
der-medt giorde hand saa ilde.
6
Thet war eders kiere fader,
der hand dy thiden[i]ngh fro:
saa drog hand til Ribbe,
den same rider hand woffue.
7
Der hand haffde den rider weid,
oc konngen war wor ^[1]+1: I udg.: "wordenn". wordenn hanem wered,
sa rømed han aff lande,
den største sorrig, ieg wedt!
8
Hand haffde icke ude aff landet werit
foruden otte aar:
denn ninde aar, der effter kam,
da kam hand her hiem om wore.
9
Den ninde aar, der effter kam,
da kam han hiem om wor;
sa lodt hand bryge oc blende win,
och føerde mig hiem til gordt.
10
Ther war wy samel udi aten aar
effter begys woris fulde-guod willie;
den meniske leuer aldrig udi verden til,
der wos hørde it ord at-skyelle.
11
Wy gick y wor seng en nath
effter beggis woris fuld-guod wille;
det wist ingen, y husett var,
førinnd louen legtte offuer dy tinnde.
12
Sa gick han till wogenn,
alt som det lydell barn lae:
Ieg tror icke dyn morbroder till,
at hand at-skyeler wos!"
13
"Hør i, min kiere moder!
om wy eder spørge maa:
huem saa war den rider guod,
der wos tog fader fra?"
14
"Hør y nu det, min kiere sønner!
huadt ieg eder sige maa:
det war eders eniste morbroder,
der eder tog fader fra."
15
"Hand skall icke wor morbroder were,
wi aldrig hannem morbroder kalle:
hand haffuer giort oss faderløs
och wolledt eder sorrig for alle."
16
"Hør y det, min kiere sønner!
huad ieg eder sige maa:
først y wil den wey buort-farre,
y lader meg medt eder far!"
17
For da redt di herrer XII,
dy matte dem well herer kalle;
effter red skyøne fru Elynns-skyer,
war moder aff denem alle.
:: F[ru] E[lynn]-s[kyer] h[un] k[unde] v[ell] r[aden] s[ige]! ::

Den ældste danske viseoverlevering