Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 126
Side: 194 r
Titel: Ellenssønnerne hævne Fader
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 291 Aa V,2. 39-40
Kommentar: V,2. 51-52a


1
Det var skyøne fru Ellin-skyer, 
hun var en frue sielff: 
dett maa alle hinders sønner low, 
hun leuedt dem alle sa well. 
:: Fru Ellynn-skyer hun kunde well raden sige. ::

2
"Ieg rader eder det, min kiere sønner! 
alt for y rider att gille: 
louer eder aller enntenn enncky eller møer 
foruden hinders frennder dyeris wylle! 

3
Wy var icke syschin forudenn 2, 
ieg och saa min broder; 
min fader sende mig til kloster, 
oc død sa war min moder. 

4
Och hør y det, min kierer sønner! 
ieg kand det icke for eder dølle: 
ieg gaff eders fader min tro 
foruden min frenders ville. 

5
Thet war min kiere fader, 
hand wilde min lycke spilde: 
saa gaff han mig en anden rider, 
der-medt giorde hand saa ilde. 

6
Thet war eders kiere fader, 
der hand dy thiden[i]ngh fro: 
saa drog hand til Ribbe, 
den same rider hand woffue. 

7
Der hand haffde den rider weid, 
oc konngen war wor
[1]+1: I udg.: "wordenn".
wordenn hanem wered,
 
sa rømed han aff lande, 
den største sorrig, ieg wedt! 

8
Hand haffde icke ude aff landet werit 
foruden otte aar: 
denn ninde aar, der effter kam, 
da kam hand her hiem om wore. 

9
Den ninde aar, der effter kam, 
da kam han hiem om wor; 
sa lodt hand bryge oc blende win, 
och føerde mig hiem til gordt. 

10
Ther war wy samel udi aten aar 
effter begys woris fulde-guod willie; 
den meniske leuer aldrig udi verden til, 
der wos hørde it ord at-skyelle. 

11
Wy gick y wor seng en nath 
effter beggis woris fuld-guod wille; 
det wist ingen, y husett var, 
førinnd louen legtte offuer dy tinnde. 

12
Sa gick han till wogenn, 
alt som det lydell barn lae: 
Ieg tror icke dyn morbroder till, 
at hand at-skyeler wos!" 

13
"Hør i, min kiere moder! 
om wy eder spørge maa: 
huem saa war den rider guod, 
der wos tog fader fra?" 

14
"Hør y nu det, min kiere sønner! 
huadt ieg eder sige maa: 
det war eders eniste morbroder, 
der eder tog fader fra." 

15
"Hand skall icke wor morbroder were, 
wi aldrig hannem morbroder kalle: 
hand haffuer giort oss faderløs 
och wolledt eder sorrig for alle." 

16
"Hør y det, min kiere sønner! 
huad ieg eder sige maa: 
først y wil den wey buort-farre, 
y lader meg medt eder far!" 

17
For da redt di herrer XII, 
dy matte dem well herer kalle; 
effter red skyøne fru Elynns-skyer, 
war moder aff denem alle. 
:: F[ru] E[lynn]-s[kyer] h[un] k[unde] v[ell] r[aden] s[ige]! ::