Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 123
Side: 192 v
Titel: (Svig har jeg befundet, det må jeg kende)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 245 III 187
Kommentar: V 353
Generelle oplysninger: Visen synes stærkt forvansket, da Versemaalet er saa uregelmæssigt.


1
Suig haffuer ieg befundit, det maa ieg kenne, svig haver jeg befundet, det må jeg kende,
aff dem der sig alt for mine vinne
[1] Fejl for "øinne"?
 
af dem der sig alt for mine *****
lader sie
[2] dvs. se.
at were mine wenne;
 
lader sige at være mine venne;
at dem fortrider, at ieg det nyder, at dem fortryder, at jeg det nyder,
der de icke sielloff forhuerffue kand; der de ikke sellev forhverve kan;
mytt haab er til Gud, huad hand meg and,
[3] dvs. under.
 
mit håb er til Gud, hvad han mig and,
och ded foruender mig ingen mand. og det forvender mig ingen mand.

2
Ieg er hordelig forførd, jeg er hårdelig forført,
det haffuer ieg wel hørd, det haver jeg vel hørt,
for den der haffuer myn heil
[4] dvs. Held.
og al min største glede vdi wold;
 
for den der haver min held og al min største glæde udi vold;
dog tacker ieg henne, at hinde drages wel til minde, dog takker jeg hende, at hende drages vel til minde,
huad ieg haffuer hinde sagd hvad jeg haver hende sagt
oc acter at holde aff all myn macht, og agter at holde af al min magt,
di gaff hun dieris falske tale aldelis ingen acht. thi gav hun deres falske tale aldeles ingen agt.

3
Di maa saa gierne tie som tale, de må så gerne tie som tale,
ti dieris falske list kand dem bedrøffue oc inted husuale, thi deres falske list kan dem bedrøve og intet husvale,
ti hindis troskab med al kierlighed haffuer ingen lige, thi hendes troskab med al kærlighed haver ingen lige,
huad er mer nød at sige der[-]aff, hvad er mer nødt at sige deraf,
hindis ansicht
[5] dvs. Beskuelse.
gleder mig alle min dage.
 
hendes ansigt glæder mig alle min dage.