Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 120
Side: 191 r
Titel: (Jeg ved en svend både rig og skøn)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 137 B V 211-212
Kommentar: V 211
1 | |
| Ieg wed saa høuisk en frue, | jeg ved så høvisk en frue, |
| oc der[-]til er hun rig; | og dertil er hun rig; |
| ieg wed en anden fast skønner | jeg ved en anden fast skønner |
| frynttliger end hindis tj. | fryntliger end hendes ti. |
2 | |
| Hun sagde, ieg wor hindis kierist | hun sagde, jeg var hendes kærest |
| for alle werdzens mend; | for alle verdsens mænd; |
| den tid ieg baggen til hinde wende, | den tid jeg bagen til hende vendte, |
| daa fandis der andet iblant. | da fandtes der andet iblandt. |
3 | |
| Endog hun haffuer meg giortt wskell, | enddog hun haver mig gjort uskel, |
| det achter ieg gandske ringe; | det agter jeg ganske ringe; |
| ieg wed en anden, der ieg and well | jeg ved en anden, der jeg and vel |
| aff hiertte oc alle min sinde. | af hjerte og alle min sinde. |
4 | |
| Ieg wil hinde icke fortalle | jeg vil hende ikke fortale |
| i nogen selskab god; | i nogen selskab god; |
| effter den anden hindis willie at were | efter den anden hendes vilje at være |
| oc haffue et frie mod. | og have et fri mod. |