Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 118
Side: 189 r
Titel: (Turde jeg min ydmyge tjeneste beté)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 194 III 116-117
Kommentar: V 282
1 | |
| Torde ieg min ydmig tienniste bethie [1] dvs. bete, vise. | turde jeg min ydmyg tjeneste bete |
| som hinne [2] dvs. vel Fejl for "ham", jf. 1,6 og de øvrige Vers. til rede skulle were, | som hende til rede skulle være, |
| da løsess ieg vd[-]aff angest oc wee, | da løses jeg udaf angest og ve, |
| torde ieg det obenbare | turde jeg det åbenbare |
| mest for den wen, der ieg wel and; | mest for den ven, der jeg vel and; |
| ret aldrig ieg hansz lige fand | ret aldrig jeg hans lige fandt |
| i desse land blantt quinde eller mand, | i disse land blandt kvinde eller mand, |
| der mig aff hierted ret kierlig and. | der mig af hjertet ret kærlig and. |
2 | |
| Kierlig hand sig beuiste i[-]mod mig | kærlig han sig beviste imod mig |
| ydmig att were for alle, | ydmyg at være for alle, |
| motte det mig ske vden angest oc wee, [3] muligvis Fejl for "svig" ∼ "mig" (eller maaske er de opr. Rim: "bethe" ∼ "wee"?). | måtte det mig ske uden angest og ve, |
| han meg sin tiener wille kalle; | han mig sin tjener ville kalde; |
| da fick ieg boed, som mig til[-]stoed, [4] dvs. tilkom med Rette. | da fik jeg bod, som mig tilstod, |
| aff al min angest oc weddermod [5] dvs. Fortræd. | af al min angest og vedermod |
| i gierning oc ord med lempe [6]+2: dvs. Udvej og Lejlighed. oc raad, | i gerning og ord med lempe og råd, |
| oc han meg dett forstanne [7] dvs. forstaa. lod. | og han mig det forstande lod. |
3 | |
| Wille hand were mig gunstig oc blid, | ville han være mig gunstig og blid, |
| och ieg kund dett fortiene, | og jeg kunn det fortjene, |
| ieg elsker hannem gierne aff al min flid | jeg elsker hannum gerne af al min flid |
| huem kunde meg dett formene, | hvem kunne mig det formene, |
| foruden den falske klaffer, | foruden den falske klaffer, |
| som kand sig inted forbedre; | som kan sig intet forbedre; |
| al tucht oc ære wille hand forføre, [8] dvs. bagtale. | al tugt og ære ville han forføre, |
| de siger icke sanden som buden bere. | de siger ikke sanden som buden bære. |
4 | |
| Der roser sig mangen aff den ting | der roser sig mangen af den ting |
| som dem kand aldrig henne, | som dem kan aldrig hænde, |
| paa det di kand dett kaste omkring | på det de kan det kaste omkring |
| och alt wor wenskab foruende; | og alt vor venskab forvende; |
| ti hør der sind [9]+2: dvs. Forstand og List. oc lempe til | thi hør der sind og lempe til |
| med god forthenckt ord oc fuld[-]god skiel | med god fortænkt ord og fuldgod skel |
| i al den ting som der hør til, | i al den ting som der hør til, |
| i[-]huem sin wen forware [10] dvs. værge. will. | ihvem sin ven forvare vil. |
5 | |
| Krist giffue myn allerkieriste en godenat, | Krist give min allerkæreste en godenat, |
| Gud beuare hans heder oc ære, | Gud bevare hans hæder og ære, |
| at det motte bliffue som dett er saud, [11] dvs. sagt. | at det måtte blive som det er sagt, |
| det er min største begere. | det er min største begære. |