Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 116
Side: 187 r
Titel: Ungersvendens Klage
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 53 Aa II 149-150
Kommentar: II 151-152a + IV 889b
Generelle oplysninger: Omkvædet staar kun ved 1ste og sidste V.
1 | |
Ieg vaar mig saa liden | |
i min faders gaard: | |
min stiffmoder mig forsende, | |
min fader icke hiemme waar. | |
:: Der er saa mant udi min hoffue, der mand skulle ey wide. :: | |
2 | |
Min stiffmoder mig forsende | |
til ien saa dyb en daal: | |
der dantzer bade ellue oc duerue, | |
saa mangen hieden mandt. | |
3 | |
Der dantzet elue oc duerue, | |
saa mangen hieden mandt. | |
der kam ien linduorm skryden, | |
saa reedt war ieg for ham. | |
4 | |
Ieg gick mig en lydet derfraa, | |
offuer ien saa bred ien brod: | |
det [1] I udg.: "der". stod to roser op-runden, | |
di waar medt røde guld bode. [2] I udg.: "snod". | |
5 | |
Der stod to røser [3] I udg.: "roser". op-runden, | |
di vaar medt røde guld bode: [4] er her ikke = baade (begge), men Particip af at bo, udstyre (= on. búnar af búa). (S. Bugge.). | |
der kam en lindorm skryden, | |
hand skar dem op met rode. | |
6 | |
Der kam en lindorm skryden, | |
hand skar dem op med rode: | |
oc hueren strøm, der fraa dem løb, | |
di waar met røden blodt. | |
7 | |
Oc ieg gick mig ieth andet der-fra, | |
offuer ien saa grøn en eng: | |
der stod saa skiøn ien iomfru, | |
hun redde ien unger-suens seng. | |
8 | |
E-for offuen daa brede hun sielcke, | |
for neden brede hun peld: | |
den rider oc den stolte iomfru | |
di lagde dem der imellom. [5] I udg.: "imell". | |
9 | |
Ieg gick mig til hode-gier, | |
ieg leffte op huide lin: | |
der laa min ungste brøder [6] I udg.: "broder". | |
hoss aller-kierriste min. | |
10 | |
"Vaarst du icke min broder, | |
min broder alt saa godt: | |
da skulle ieg lade den brude-seng | |
sømme i røden blodt." | |
11 | |
Ieg bredde paa thennom sielcke | |
alt medt saa undt ien villie: | |
"Du lig nu, min kiere broder, | |
men du ville oss at-skillie!" | |
12 | |
Saa gick ieg mig [ieth] [7] +1; mangler. [lydet] der-fra | |
paa ien saa grøen tueidt: | |
der stod to liden smaa raad-dyer, | |
thi legte saa fouer en leg. | |
13 | |
Den ienne det var [ien] [8] mangler. raad-bucke, | |
den anden en liden raad: | |
den skal haffue di unde lycke, | |
thi gode kand icke faa. | |
14 | |
Aldrig fick ieg fuld-tro ven, | |
siden ieg mist fader oc moder: | |
der kalder mig mange kiere fencke [9] I udg.: "frende". [10] frecke el. fencke. sin, | |
di miner der ey it ord. | |
15 | |
Alle mine [11] I udg.: "min lønlig". sorrig | |
dennem træder ieg under min fod: | |
alt diss mere ieg sørger, | |
diss minder er min bodt. | |
:: Der er saa mant i min hoffue, der mand skulle ey wide. :: |