Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 110
Side: 180 v
Titel: (Fruen af Skåne har sendt mig bud)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 156 III 63-64
Kommentar: V 232-233
Generelle oplysninger: Visen er skrevet med Vedels Haand.
Visen er i høj Grad uklar, er meget flygtigt nedskrevet efter Hukommelsen, og adskillige Ord mere antydede end skrevne.


1
Fruen af Skone haffuer send mig bud, fruen af Skåne haver sendt mig bud,
om ieg vil hende gilie;
[1] dvs. beile til.
 
om jeg vil hende gilje;
vil ieg hendis vilie
[2] dvs. Ønske.
giøre,
 
vil jeg hendes vilje gøre,
da vil hun mig i
[3]+1: dvs. i Buddiken (Kridthuset).
bosken bær.
[4] Hskr. har efter bær med blegere Blæk et h-Tegn, samme Tegn som efter tag i 2,1, rimeligvis Forkortelse for "her".
 
da vil hun mig i ****** bær.

2
[5] V. 2-4 taler om de umulige Opgaver Fruen i Skaane forlanger.
Hun bad mig tag her sluszen paa, hun bad mig tag her slusen på,
som ligger
[6]+1: dvs. trænger haardt paa, driver.
paa femten querne;
[7] dvs. Vandmøller.
 
som ligger på femten kværne;
stele
[8] dvs. stjæle.
det vand aff vester[-]land,
[9] først er skrevet haff; men straks udvisket.
 
stjæle det vand af vesterland,
det bør
[10] dvs. bød.
mig hendis terne.
 
det *** mig hendes terne.

3
Hun bad mig hugge paa Hosted[-]holm
[11] dvs. Holm i en af Søerne ved Håstad, Villands H., Skaane?
 
hun bad mig hugge på Hostedholm
saa mage
[12] dvs. mange.
tart
[13] dvs. Træ?
oc vox;
[14] dvs. Vækst?
 
så mange **** og ***;
hun bad [*]
[15]L. 3-4: Hskr. antyder ikke nærmere, at der er en Lakune i Visen.
 
hun bad [*]
[*] [*]

4
Hun bad mig tage en klocke i Lund hun bad mig tage en klokke i Lund
fraa Morte
[16] i 1415 hed en af Lunds Sognekirker S. Martini.
rund
 
fra Morten rund
oc henge den mit offuer Øresund og hænge den midt over Øresund
i femten strenge oc tiue. i femten strenge og tyve.

5
Huer sind
[17] dvs. Gang.
ieg at soffue gaar,
 
hver sind jeg at sove går,
da renger
[18] dvs. ringer Klokken.
for min frue,
 
da ringer for min frue,
det maa di høre de rytter oc de landknecte. det må de høre de rytter og de landknægte.