Tro som Guld

1
Ieg lÿder paa frÿd oc fule[-]sang, \|	jeg lyder på fryd og fule-sang,
I denne her sommersens grøde, \|	i denne her sommersens grøde,
Ieg haffuer en suend i hiertet kier \|	jeg haver en svend i hjertet kær
for hannem bær ieg stor møde \|	for hannum bær jeg stor møde
2
Oh iomffru vaar ieg der som i vaar \|	o jomfru var jeg der som I var
Ieg maane eders sorg foruende \|	jeg monne eders sorg forvende
eder til tienniste vilde ieg være \|	eder til tjeneste ville jeg være
ind[-]til liffsens ende \|	indtil livsens ende
3
I haffue tack foffueren vnger[-]suend \|	I have tak fageren vnger-suend
I taler eders ord met sande \|	I taler eders ord med sande
Ieg haffuer it venskaff fra mig vend \|	jeg haver et venskab fra mig vendt
thet skal mig ingen foruende \|	det skal mig ingen forvende
4
Hør du det fauer vnger[-]suend \|	hør du det fager vnger-suend
oc rid du bort fra mig, \|	og rid du bort fra mig,
kommer her allerkieriste min \|	kommer her allerkæreste min
hand tencker ieg elsker dig \|	han tænker jeg elsker dig
5
Oc hand tog hatten aff sit hoffuit \|	og han tog hatten af sit hoved
Hand stod den iomffru nær, \|	han stod den jomfru nær,
da vaar det den samme suend \|	da var det den samme svend
som iomffruen haffde saa kier \| [sideskift]	som jomfruen havde så kær
6
Der[-]aff saa strøg hand hetten graa \|	deraf så strøg han hætten grå
Der hand hendis troskaff kiende \|	der han hendes troskab kendte
Alt met stor tuct hun hannem vndfick \|	alt med stor tugt hun hannum undfik
Den sorg haffde da fangen ende \|	den sorg havde da fangen ende
7
Det da vaar den vnge[-]suend \|	det da var den vnge-suend
Tog hende i arme sin \|	tog hende i arme sin
Du haffue nu tack allerkeriste min \|	du have nu tak allerkæreste min
Du varst trofast til sinde \|	du varst trofast til sinde
8
De fogel di siunger vdi den dal \|	de fugle de synger udi den dal
fru nactegal loed sig høre \|	fru nattergal lod sig høre
Da frycter di for den klaffuers tale \|	da frygter de for den klaffers tale
Som gleden vil altid forstøre. \|	som glæden vil altid forstyrre.

finis \|	*****

Den ældste danske viseoverlevering