Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 105
Side: 176 v
Titel: Utro Slegfred
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 356 A VI 263
Kommentar: VI 264a
1 | |
Her stunder saa blid en sommer till, | |
du røm bort, vinter saa kold! | |
der springer ud løff paa linne-kuist, | |
oc skouen och marchen giøris bold. | |
:: Saa kommer ditt blyde. :: | |
2 [1] V. 2 skrevet i Randen med Henvisningstegn til sin Plads i Teksten. | |
Her Peder hand <re>d til Ribe, | |
skul<le> kiøbe di fruer <g>uld; | |
hieme <si>der stolten Blidel<li>ld, | |
hun vor <ha>nnem iche huld. | |
3 | |
Her Peder hand red til Ribe | |
bode mett pris och ære; | |
hieme sider rider och rigens rad, | |
tro-loffuer hans hiertens-kiere. | |
4 | |
Ditt vor stolten Blidellil, | |
hun suøber sig y skind; | |
saa gaar hun y hiffue-lofft | |
for sin kiere fostter-moder ind. | |
5 | |
"Hør y det nu, [2] over Linjen. kiere fostermoder, | |
oc kenne y mig god rad! | |
mig beder till saa rig en rider, | |
huad skall ieg ham suare?" | |
6 | |
"Du suar dem skøtt, du suar dem brat, | |
du suar dem vel mett snille! | |
suiger du saa her Peder, | |
dit gaar dig alt saa ille." | |
7 | |
"Høre y det, min kiere foster-moder, | |
dit tøcher mig vere stor kuide: | |
ieg haffuer nu [3] I udg.: "[udi]". [4] rettet af Udg.; i Hskr. er først skrevet du verit, dette sidste Ord har Skriveren overstreget, og rettet du til nu. VIII aar | |
verit hans sleffrid-vyff." | |
8 | |
"Dett er vell sant, stolt Blidellille, | |
ad hand loffuid dig forhaad; | |
da tøchis mig dit ey vere rad, | |
ad du hannem suiger saa." | |
9 | |
Det vor st[olte] B[lidel]-l[ild], | |
lydde ichi sin foster-moders rad: | |
hun gaff dem det same suar, | |
der dem løstet sielff ad haffue. | |
10 | |
Druck di dieris festens-øll | |
y fulle dage fem; | |
sette dagen ad kuelle | |
da kom her Peder hiem. | |
11 | |
Dit første her Peder di tyding hør, | |
saa suøber hand sig y skind; | |
saa gaar hand y hiffue-lofft | |
for stolt Blidellild ind. | |
12 | |
"Her sider du, stolt Blidellild, | |
alt mett din silchi-søm! | |
huor er nu den feste-mand, | |
som dig skulle vocte och giem? | |
13 | |
Hør du dit, stolt B[lidel]-l[ild]: | |
hui giorde du mig den harm? | |
haffuer du ichi slet rød skarlagen, | |
soffuit huer nat y min arm?" | |
14 | |
"Ieg haffuer vell slet rød skarlagen, | |
soffuit huer nat y eders arm; | |
der-for haffuer ieg bered [5]+2: I udg.: "bored s[leffrid]-nafn". sorgit[6]+1: sorgit (el: sengit) nafn. nafn, | |
giort alle min frender [st]or [7] usikker, kan ogsaa læses as el. os. harm." | |
15 | |
Ditt vor herre Peder, | |
hand tog hinde y sin arm; | |
dit vist ingen, y stoffuen vor, | |
før hinde rand blod aff barm. | |
:: Saa komer det blide. :: |