Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 103
Side: 175 v
Titel: (Det glæder sig alt det i verden er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 231 A III 162-163
Kommentar: V 329-330, 331
Generelle oplysninger: Af Hskr. fremgaar, at Vedels Skriver ikke altid har kunnet læse sin Forskrift, undertiden har han derfor skrevet noget helt meningsløst, et Par Steder har han ladet Plads staa aaben til senere Udfyldning. Teksten er senere revideret og rettet af Vedel selv; og Vedels Rettelser er benyttet her i Udgavens Hovedtekst, da Skriverens Fejllæsninger ikke synes at have nogen Værdi.
Visen burde have været trykt blandt de syvlinjede, thi Udgavens Linie 5 bør deles i to Linjer, hvilket Rimene (did ∼ fryd, tro ∼ [r]o, trøst ∼ løst, osv.) tydeligt viser. - A giver den bedste Tekst, men kan dog forbedres hist og her ved Hjælp af B. Det gudelige Præg i næsten alle Versene tyder muligvis paa, at vi ikke staar overfor et almindeligt Elskovsdigt om en Kvinde, men overfor en Mariavise, altsaa et Digt, der gaar tilbage til den katolske Tid. Jf. Nr. 290.
Af hensyn til rimene har jeg delt de linjer, som forekommer med ekstra stort mellemrum i DV-udgaven, til to linjer.
1 | |
| Dett glæder sig altid [1] dvs. alt det. y verden er | |
| imod den sommer saa bolde, | |
| hiertens sorig er tung at bære, | |
| Christ maa oss glæden volde; | |
| alle ære och did | |
| dett komer aff goden quindde, | |
| Christ giffuer [2] dvs. giffue. dem glæde och fryd. | |
2 | |
| Mig glæde en saa høffsk enn quinnde, | |
| ieg priser hin [3] dvs. hende. for dem alle, | |
| hun ganger mig huercken aff hu eller sind, | |
| hendis tiæner mon hun mig kalle; | |
| stadels [4] dvs. stadig. tro | |
| hendis ydmig tiener ieg bliffue vill, | |
| hun er min høyeste troo. [5] muligvis Fejl for "ro" dvs. Glæde (∼ "tro"). | |
3 | |
| Haffde ieg let all verden om, [6] muligvis Fejl for "om først" (∼ "løst"). | |
| hendis lige kunnde ieg ichi finde, | |
| hun haffuer mig vd aff sorigen løst, | |
| Gud haffuer mig send til henne | |
| at vere min trøst; | |
| huerin [7] dvs. hver en. tid ieg hendis blide anled[8] dvs. Ansigt. seer, | |
| da bliffuer ieg aff sorigen løst. | |
4 | |
| Herre Gud haffue loff och verdighed, | |
| det hand mig till hinde sende, | |
| hand [9] Fejl for "hun". haffuer mig giffuit saa god rad, | |
| siden første sinde ieg hende kiende; | |
| hun lerde mig saa, | |
| hun bad mig tiene den øffuerste Gud, | |
| hand lader mig aldrig forgaa. | |
5 | |
| Hendis lerdom ieg gierne følge vill, | |
| det yderste der ieg kand, [10] L. 2-4; kand ∼ hende, jf. Rimet 5,5 5,6: "sted" ∼ "glad". | |
| end vil Gud giffue mig lychen der til, | |
| mig maatte den glæde hende, | |
| nogen sted | |
| da vor ieg frydelig, | |
| tha ville ieg giøre mig glad. | |
6 | |
| All den glæde y verden er till | |
| er kommen aff gode quinde, | |
| det er dett feirest, der iorden kand bere, | |
| der nogenn mand kund paa finde; | |
| i ære och dyd [11] Fejl for "tuct", (eller "fruct" Fejl for "fryd" (dyd ∼ fryd)). | |
| ieg priser alle gode quinde | |
| for alle iorderrigis fruct. Amen. |