Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 102
Side: 174 v
Titel: Bejleren
Trykt: T
Udgivet i: DV: 79 B V 11
Kommentar: V 10, 12


1
Ieg stod mig op en morgen, jeg stod mig op en morgen,
mig kom saa mangt
[1] Rettelse af anden hånd.
[2] møt?
vdj hoff,
 
mig kom så mangt udi hu,
mit hierte vorbant
[3] I udg.: "vor lagd".
[4] Rettelse foretaget med blæk af anden farve.
y sorig
 
mit hjerte var bandt i sorrig
for en saa schøn en iomfru; for en så skøn en jomfru;
ieg folt
[5]+2: I udg.: "fick i sind".
[6]+2: Rettelse af anden hånd.
y syffnd som ieg kund best,
 
jeg faldt i sind som jeg kunn bedst,
lad sadelen paa min hest, lagd saddelen på min hest,
ieg red till hinnde mett
[7] I udg.: "mig".
[8] Rettelse af anden hånd.
fattige suenne,
[9] I udg.: "suennd".
[10] Rettelse af anden hånd.
 
jeg red til hende med fattige svende,
ieg sagde mig at vere elende
[11] Sic udg.
 
jeg sagde mig at være elende

2
Der
[12] Rettelse af anden hånd.
ieg kem for di feste,
 
der jeg kom for de fæste,
der som min kieriste vor paa, der som min kæreste var på,
sort da vor min heste, sort da var min heste,
ieg vinter den ene vor graa; jeg venter den ene var grå;
min kieriste stor y høffue[-]lofft, min kæreste står i højeloft,
hun schinner som solen for moen, hun skinner som solen for mån,
mith hierte da gledis vdj mit bryst mit hjerte da glædes udi mit bryst
oc vdj den same stund. og udi den samme stund.

3
"Hør y det min schønne iomfru, "hør I det min skønne jomfru,
for eder klaffuer ieg min nød, for eder klager jeg min nød,
ieg haffuer saa lenge for eder førdt,
[13] I udg.: "sørgdt".
[14] Rettelse foretaget med blæk af anden farve.
 
jeg haver så længe for eder *****,
ieg frøcter ieg haffuer min død; jeg frygter jeg haver min død;
ville y mig trøsten giffue ville I mig trøsten give
och løse min lange traa, og løse min lange trå,
eders
[15] I udg.: "ders".
ville
[16] Sic udg.
tro tiener ieg vere vill,
 
eders villig tro tjener jeg være vil,
dett stund ieg leffue maa." det stund jeg leve må."

4
"Wnger[-]suend, din tale
[17] I udg.: "klage".
[18]+2: Rettelse af anden hånd.
er god,
[19] I udg.: "stor".
 
"ungersvend, din tale er god,
viste ieg ad hiertid vor saa, vidste jeg at hjertet var så,
ieg vill dig trøst och glæden giffue jeg vil dig trøst og glæden give
aff all min yderste formue." af al min yderste formue."
Di fich alt huer[-]andre dieris huide hand, de fik alt hverandre deres hvide hånd,
di loffuid huer[-]ander da saa, de lovet hverandre da så,
ith stadig ven schell
[20] Sic udg.
ad holle,
 
et stadig *** ****** at holde,
dit stund dj leffue baaed. det stund de leve båd.

5
Gid
[21] I udg.: "Ded".
[22] Rettelse foretaget med blæk af anden farve.
siste sinne vi
[23] Sic udg.
skyldis ad,
 
*** sidste sinde vi skiltes ad,
da bleff det loffuet saa, da blev det lovet så,
den falsche klaffers tale, den falske klaffers tale,
de schulle mand inttit paa tro; de skulle man intet på tro;
mand schulle ey andit der[-]till giøre man skulle ej andet dertil gøre
end høre huer[-]andr till ord, end høre hverandr til ord,
huem der altid vill vaske oc føre, hvem der altid vil vaske og føre,
dett stor dem
[24] I udg.: "saa".
[25] Rettelse af anden hånd.
giern paa lur.
 
det står dem gern på lur.