Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 101
Side: 174 r
Titel: Mødet
Trykt: U
Udgivet i: DV: 72 c (a: II 141-142)
Kommentar: V 1-2
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i håndskriftet.
[1] | |
Itt verskab vor ieg beden till | et værtskab var jeg beden til |
met lyst och tid[-]fordriff | , | med lyst og tidfordriv, |
der[-]hen saa vor ieg reden, | derhen så var jeg reden, |
for[-]lÿst | mith vnge liff, | forlyst mit unge liv, |
schøn fruer och jomfruer ieg der fad | | skøn fruer og jomfruer jeg der fandt |
mig gledis aff alt mit hierte | mig glædes af alt mit hjerte |
aff en vor der iblant | [sideskift] | af en var der iblandt |
[2] | |
Der[-]nest fand ieg en frue | dernæst fandt jeg en frue |
den dÿdeligste der ieg | vid, | den dydeligste der jeg ved, |
ieg kand hinne aller full[-]loffue, | jeg kan hende aller fuldlove, |
hendis mangefuld [1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "man-gefuld". tuctighed, | hendes mangefold tugtighed, |
hendis limper och læbor befaller | mig vell, | hendes lemper og læber befalder mig vel, |
de[-]till hinnis tuctighed oc sinnen | dertil hendes tugtighed og sinden |
forsanne | den foller got skiel. | | for sande den følger godt skel. |
[3] | |
Ieg mercher der komme [2] k'et af skriveren ændret til g, og siden er der med Vedels hånd skrevet gromme over linjen. stÿcker, | jeg mærker der ***** stykker, |
aff en ver der y[-]blant | | af en var der iblandt |
hand lod sig troen tragte, | han lod sig troen tragte, |
som nu giore mangen mand | | som nu gøre mangen mand |
hand lod sig for[-]merche [3]+1: DV har formerche. y stor misloff | han lod sig formærke i stor mislov |
dis[-]vere da | giør saa mangen mand | desværre da gør så mangen mand |
som dit giort lidit behoff | | som det gjort lidet behov |
[4] | |
Ieg tog hin lystelig y min arm, | jeg tog hend lystelig i min arm, |
der vi skulle skyldis [4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "skyl-dis". ad, | der vi skulle skilles ad, |
dit viste alt gud[-]fader y himmerig | det vidste alt Gudfader i himmerig |
vi | vore ichi megen glad | vi vare ikke megen glad |
min glæde den tog hun | bort met sig, | min glæde den tog hun bort med sig, |
met lengels och met stor sorrig | med længsel og med stor sorrig |
haffuer | hun begaffuit mig. | haver hun begavet mig. |
Amen. | | ****. |