Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 9
Side: 25 v
Titel: Kristian IIs Klage
Trykt: T
Udgivet i: DV: 5 a I 20
Kommentar: IV 29-30
Generelle oplysninger: Omkvæd: sidste Del af 4de Verslinje er gentaget ved V. 1 og 3 (ved V. 3: Oc minnde formaa).


1
Ieg wor mig wdreffuen aff Suerigis riige, 
fra glede oc tiill soriig maa ieg miig wiige, 
mitt guotz er buorte, ieg drog samenn, 
nu haffuer ieg huercken løst eller gamen, 
:: løst eller gamen. ::

2
En stund wor ieg y riiderliig stattz, 
ieg redtt store heste y roff och slag, 
nu bruger ieg huercken storm eller striidtt, 
studerer y bøger thet wor
[1] I udg.: "er".
min id.
 

3
Ieg kand mig icke y kloster giffue, 
ieg vor icke wanntt mett almisze att leffue, 
och iorden kand ieg huercken pløge eller saa, 
nu thuinge mig them ther minnde formaa. 
:: [***]
[2] oc minnde formaa.
::

4
[3] Over V. 4 har Vedel skrevet: /Mariæ søn giff mig din pand//min ... trøstermand//du haffuer alene oss alt genløst//til dig .../. Karakteristisk for Visen er Maria-Anraabelsen, der er faldet Vedel saa meget for Brystet, at han har gjort Udkast til en Omdigtning i protestantisk Aand.
Maria, du est en keyserinde, 
du est all werdenn en trøsterinde, 
din enniste sønn haffuer oss igienn løst, 
tiill hanum stor all min hob och trøst, 
:: [hob] [och] [trøst]. ::