Ulv van Jærn

1
Dett vor unngen Ulffann Iernn,
hand ganger for kongenn att stannde:
"Och wiill y laane migh aff ethers mendtt?
ieg wiill min faders dødtt heffnne."
:: Men hann ber guld och amnur ^[1] I udg.: "amur". ^[2] Her synes at staa: amnur. ^[3] Amur, Amor forekommer som Navn paa flere stærkt lugtende Planter: asperula odorata, hierochloa borealis og milium effusum (Se Jenssen-Tusch, Nordiske Plantenavne.) I Danmark, og da vist ogsaa, som Peder Syv mener, i Viserne, betegner Navnet melilotus officinalis, "Stenkløver". Ved Ridder Stigs Bryllup (Nr. 76) hedder det at Gulven vaare med Amur strød. At gulvet til Gilde strøs med Amur, nævnes ogsaa i [flere andre viser (se DgF bd. IV)]. Derimod mindes jeg ikke andensteds at have fundet den Anvendelse af Ordet, som vi have i det her omtalte Omkvæd, hvor det forbindes med Guld og betegner noget, som bæres paa Haand. Det gaar dog næppe an, i Omkvædet Men han bær Guld og Amur aa (paa) sin Hand at ville se Ridderen, der træder Dansen, prydet med gyldne Ringe og med en duftende Urtekost i Haanden. Alene Forholdsordet "aa" (paa) synes mig at udelukke denne Forklaring, og jeg maa deri være enig med Werlauff (Nord. Ravhandels Hist., Vid. Selsk. hist. filos. Afhandl. V, S. 211): at "det vilde ej være rimeligt at forklare dette om nogen som helst Plante; men man maa snarere antage, at Digtningen oprindelig har haft Guld og Ambra eller Rav, og at derved er ment Armbaand af Guld- og Ravperler (ligesom Odysseen omtaler Halsbaand af Guld og Elektrum). I Middelalderen som i Oldtiden antoges ofte Naturlegemer, der have en eller anden Egenskab til fælles, urigtig for identiske. Derfor blev Ambrum, i Nedertysk Ammer, Ammera, til en almindelig Benævnelse for Rav, hvorfor dette endnu paa Fransk kaldes l'ambre jaune." (Jfr. Molbech, Gl. dansk Glossar. I, S. 52-53.) aff ^[4] Burde vel hedde: aa. sin handtt. ::
2
"Ieg skall lenne thieg aff min mind,
som striidenn haffuer wunditt førre:
sadanne som Wideriick Werlandzenn,
sterck Thiedriig ud-aff Bernne."
3
Innd da kom denn konngsønn,
hann skinnit som breninde loffue:
"Huilckenn aff ether, y dannesuenne,
wiill følge min frennde tiill hoffue?"
4
Alle da skiød the hette for mundtt,
oc ingen thorde konngenn suare:
for-uden Wideriick Werlandtzen,
hannd giorde ther-aff en paar.
5
Dett wor Widriick Werlanndzen,
hand giorde thett-aff ^[5] I udg.: "ther-aff". en gammen:
"Thett vor, som wy druck miødt aff skolle, ^[6]L. 3-4: "Det er, som at drikke Mjød (Mjød og Vin)" er et i nordisk Digtning oftere forekommende Udtryk for noget, hvorved man inderlig glædes (S. Bugge.)
kunde wy men ^[7] Jeg forstaar "men" ikke som Mænd, men = nedertysk "man" (maar) dvs. kun. Den her foran i Tillæg c trykte svenske Opskr. C 28,3 har: "stå mig nu man ett igen". I en skaansk Provsteberetning til Ole Worm fra 1624 hedder det: "Espøe sagen i Væbmandhøies herrit er men end by" dvs. kun én By. (S. Gr.) samen komme."
6
Dett wor unge Hamer hin graa,
hann suarit ett ord mitt ærre:
"Oc sennde wy hannom itt sendebudtt,
ustollin kome wy ther."
7
Dett vor unge Hamer hin graa,
hann løber østenn aff by: ^[8] er næppe rigtigt; thi i tilsvarende Vers har C 23 og D 5 vred. Skal det hede øster = sv. yster? eller øsken, der af Rietz opføres fra Småland med Betydning "vild, uppretad"? (S. Bugge.)
huer en mand, hanum saa,
the felder liedtt och lydtt.
8
Dett wor unge Hamir hin graa,
oc hanum skynn guld po briist:
oc ingenn høg och ingin hund
kunde følge then suend tiill giest.
9
Ind kom unge Hamir hin graa,
och stedis han for bord:
hand vor snil y thunge sin,
hann kunde wel føge sin ord.
10
"Hell siider y, koning aff Brattis-wandill,
om i lader ether saa neffne:
y morgen komer unger Ulff vann Iernn,
han wiill sin fader heffne."
11
"Beder motte hann hieme were
oc kriibe wid the thorne saa stynde:
hans fader stod mig ey hug uden IX,
han stor mig sielff halff minde.
12
Ick er then kempe y ferdtt,
thi ^[9]+1: I udg.: "ther". ther ieg rediis fraa: ^[10] er vel Fejl f. for. (S. Bugge.)
for-uden Wyderick Warlandzen,
och hand er iche thier."
13
Dett vor en aff konngens kemper,
hann suaritt ett ord der-tiill:
"Well kinder ieg Wideriick Werlandzenn,
hans fader wor en smedtt.
14
Ieg wor en sindtt ^[11] Man kan let fristes til at læse: en smidtt, og saaledes har Vedel læst, da han har: en Smed. paa Dorefeld,
som kemper the wor inde:
Wideriick dreff dore-spill der,
thett ganger mig sienntt aff minde.
15
Fempten kemper slo han mod iord,
thet holt han for sin lieg:
ieg holt sa neer, ieg saa ther-po,
tha ^[12]+1: I udg.: "tha". der giordis mine kinder fuld blieg."
16
Dett wor unngen Hamir hin graa,
han tenckte po Wiiderickis ^[13]+1: dvs. V.'s Bedste. frome:
"Sa offte voxer op liden racke
mett huasse thender y munde."
17
Bortt løb unge Hamir hin graa,
hann stedis for Wiideriick hin frome:
"Y huysser ethers spiud, y redder ethers suerd,
y morgen wiill kongen komme."
18
De redtt altt thenn mørcke natt
alt offuer den suortte hyede:
ther skinnitt liuss, som thett vor dag,
alt ud-aff voben thieriis. ^[14] For thierüs (deres) har vist oprindelig lydt den ældre Form thiere, dere (∼ hyede) = oldn. þeirra. Endnu i E. T. Kristensens Gl. jyske Folkeviser (f. Ex. Nr. 13, V. 3): djer = oldn. þeirra. (S. Bugge.)
19
De redde offuer all Berthings-marck
och offuer all Berthings-myre:
the wore well fempthøn kiempher,
alle heste ^[15]+1: I udg.: "leste y". ^[16]+1: heste de. Den rette Læsemaade sees af D, V. 19 m.fl. heste de kunde ellers ogsaa lede Tanken hen paa: heste bare eller: haffde de. de sadell dyre.
20
De hugge mett suerd, thi skiød mett buuer,
y-huilcken som miest for-maathe:
ud saa gick den røde suedtt,
och ilden giick aff thieriis skiolde. ^[17] For skiolde er det oprindelige Udtryk hatt (∼ formaatte). (S. Bugge.)
21
Dett vor konngenn aff Biergen-wendiill,
seer han offuer thi marcke:
"Ieg friicter, Wiiderick Werlandzenn
er her mett Skeming hinn stercke."
22
Dett suariitt en aff konngens kemper,
han suariitt itt ord ther-tiill:
"Ther er Wiideriich Werlandssen,
hann Memering nu røre vil."
23
Dett suaritt en aff kongens kempher,
for hand wel Wiideriick kiende:
"Ther er Wyderiick Werlandzen,
han rør nu [Me]mering y hennde."
24
Dett vor koning aff Brattiis-wendell,
han tog hans hest mett spore:
han render mod Wiideriick Werlandzen,
wiill rende hanum nether tiill iord.
25
Dett wor koning aff Brathis-wendiill,
hann høg y-saa saare:
ick kunde Wideriick anditt giøre,
end siig for hugen ware.
26
"Nu haffuer ieg stannditt thieg atthen hug,
och flere och ick ferre,
du statt mig itt for alle them
alt po thin kongliig ære!"
27
"Ieg thager nu en silcke-throd,
binder om min hielm saa rødt:
hørdu Wideriick Werlandzen,
du hug mig ick till døde!"
28
Wiideriick thaller thill Memering:
"Oc monne du nogit due?
thett vor ick y femptan aar,
ieg hug aff fulder hoffue."
29
Dett vor Wiideriick Werlandzen,
och han siitt suerd ud-drog:
och thett wor kongen aff Brathiis-wendiill,
hand mitt y-sønder hug.
30
Dett wor Wiideriick Werlandzen,
han holder under grønen lide:
"Er her nogen aff kongens kempher,
som striide ^[18]+3: I udg.: "wiill nu meer striide". wiill nu meer?"
31
Dett wor unge Hamer hin graa,
hand blincher op mett sitt øyne: ^[19] I udg.: "øye". ^[20] Dette Ord er (for at hjælpe paa Rimet) rettet til: øyne.
"The liiger nu alle och thier fuld queer
udi theriis første søffnne."
32
Alle tha riider the kongens hoffmendtt
hiem udaff then steffne:
saa glade riider unge Ulff van Iern,
han haffuer sin faders død heffnitt.
:: Men hanndtt ber guld och amur aff sin handtt. ::

Den ældste danske viseoverlevering