Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 7
Side: 20 r
Titel: Kong Diderik og Løven
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 9 Ea I 137-138
Kommentar: I 141
Generelle oplysninger: Variationer i Omkvædet ere: een Gang foruden 1,5 hand, tre Gange hun, og et Par Steder tog en som eet Ord.
1 | |
| Dett wor mester koning Dederiick, | det var mester konning Diderik, |
| hand riider under grønen lide: | han rider under grønnen lide: |
| fantt han po løffuen och then lede lindorm, | fandt han på løven og den lede lindorm, |
| saa ønckeliig begiønntte en striidtt. | så ynkelig begyndte en strid. |
| :: Den lede lindorm hand tog en aff. :: | :: den lede lindorm han tog den af. :: |
2 | |
| De stride y dag, the striid y toff, | de stride i dag, de strid i to, |
| den thridie dag till quelle: | den tredje dag til kvælde: |
| dett vor tha then lede lindorm, | det var da den lede lindorm, |
| den løffue y gresiitt felde. | den løve i græsset fældte. |
3 | |
| "Du frii mig, mester koning Thideriick, | "du fri mig, mester konning Diderik, |
| for den øffuerste Gutz wold: | for den øverste Guds vold: |
| du fry mig for then for-gylte løffue, | du fri mig for den forgyldte løve, |
| som skreffuen staar y din skioldtt." | som skreven står i din skjold." |
4 | |
| Dett vor mester kong Thideriick, | det var mester kong Diderik, |
| och handtt sitt suerd ud-drog: | og han sit sværd ud drog: |
| saa fictede han mett then lede lindorm, | så fægtede han med den lede lindorm, |
| hans suerd stod all y blodtt. | hans sværd stod al i blod. |
5 | |
| Dett wor mester konng Thideriig, | det var mester kong Diderik, |
| oc hand hug all saa fast: | og han hug al så fast: |
| tiill saa lenge hans gode suerd | til så længe hans gode sværd |
| thett mitt uthi hengsellenn brast. | det midt udi hængselen brast. |
6 | |
| Manden den knøtte hand wed sin halle | manden den knytte han ved sin hale |
| oc hestin for sin tunge: | og hesten for sin tunge: |
| saa lacker handtt att biergen ind | så lakker han ad bjergen ind |
| altt thiill sin elffue unge. | alt til sin elve unge. |
7 | |
| Oc manden then kaste hand op y wraa | og manden den kaste han op i vrå |
| och hestenn for sine unge: | og hesten for sine unge: |
| "Eder nu, mynne elskeliig børn, | "æder nu, mine elskelig børn, |
| mig løster att soffue gange. | mig lyster at sove gange. |
8 | |
| Eder nu, min elskeliig børnn, | æder nu, min elskelig børn, |
| mig løster att soffue gange: | mig lyster at sove gange: |
| først ieg wogner op udi[-]igien [1] I udg.: "ud-igien". | først jeg vågner op udigen |
| tha skall y manden fannge." | da skal I manden fange." |
9 | |
| Och dett vor mester konng Dyderiick, | og det var mester kong Diderik, |
| handtt liette y biergitt om-kring: | han ledte i bjerget omkring: |
| hand fantt paa saa gott ett suerd, | han fandt på så godt et sværd, |
| som mand kaller Adell-ring. | som man kalder Adelring. |
10 | |
| Hann fanntt po en saa gott itt suerd | han fandt på en så godt et sværd |
| och II forgildene kniffue: | og to forgyldene knive: |
| "Gud naade din siell, koning Siigefredtt, | "Gud nåde din sjæl, konning Sigefred, |
| her haffuer thu laditt ditt liff." | her haver du ladet dit liv." |
11 | |
| Dett vor mester koning Thideriig, | det var mester konning Diderik, |
| handtt wiille dett suerd forsøge: [2] Riimordet har været: friste. | han ville det sværd forsøge: |
| hand høg i thenn horde hald, | han høg i den hårde hald, |
| oc icke wille suerditt brøst. | og ikke ville sværdet brist. |
12 | |
| Dett wor mester konng Thideriig, | det var mester kong Diderik, |
| hand prøffuitt, om suerditt wille due: | han prøvet, om sværdet ville due: |
| hand høg i den horde hald, | han høg i den hårde hald, |
| att biergitt stod all y luffue. | at bjerget stod al i lue. |
13 | |
| Op tha wognitt then yngste [3] Gl. Rettelse for: lede. lindorm, | op da vågnet den yngste lindorm, |
| och giorde hand siig saa kruiss: [4]Jf. Kalkar II 644a og ODS XI 511, IV krus adj. | og gjorde han sig så krus: |
| "Huem giør bunden ufredtt | "hvem gør bonden ufred |
| udi [5] Gl. Rettelse for: y. hans egitt hus?" | udi hans eget hus?" |
14 | |
| Dett tha wor och thenn lede orm, | det da var og den lede orm, |
| och saa tog hand oppaa: | og så tog han oppå: |
| "Wecker thu min moder aff søffne, | "vækker du min moder af søvne, |
| thett wiill thieg fuld[-]ilde gaa." | det vil dig fuldilde gå." |
15 | |
| "Altt skall ieg wecke thin moder aff søffn, | "alt skal jeg vække din moder af søvn, |
| herre Gud skall giffue hinde skam: | Herre Gud skal give hende skam: |
| thi hun haffuer wegitt konng Siigefredtt, | thi hun haver vejet kong Sigefred, |
| thett wor saa welbyrdiig en mandtt." | det var så velbyrdig en mand." |
16 | |
| Dett vor mester konng Thideriig, | det var mester kong Diderik, |
| hannom løste mett ormen att thalle: | hannum lyste med ormen at tale: |
| "Y gaar barst thu mig y biergitt indtt, | "i går barst du mig i bjerget ind, |
| du krogitt mig unnder din halle." | du kroget mig under din hale." |
17 | |
| Och saa wog hannd thenn lede lindorm, | og så vog han den lede lindorm, |
| och saa hans elffue unnge: | og så hans elve unge: |
| han kunde [6] Rettet til: wiste sigh. iche aff biergitt komme | han kunne ikke af bjerget komme |
| for yder och orme-thunge. | for edder og ormetunge. |
18 | |
| Dett vor mester konng Thiideriig, | det var mester kong Diderik, |
| hannd fast y biergitt høg: | han fast i bjerget høg: |
| thett wor och then løffue, | det var og den løve, |
| hun saa ynckeliig groff. | hun så ynkelig grov. |
19 | |
| "Herre Gud tha giff dieg, løffue, | "Herre Gud da giv dig, løve, |
| herre Gud da giff thieg skam: | Herre Gud da giv dig skam: |
| haffde thu icke werit y min skiold skreffuenn, | havde du ikke været i min skjold skreven, |
| min ganger haffde well borenn mig frem." | min ganger havde vel båren mig frem." |
20 | |
| "Hør du, mester konng Thideriig, | "hør du, mester kong Diderik, |
| huor-for bannder du mig? | hvorfor bander du mig? |
| er ieg dog uden for biergitt, | er jeg dog uden for bjerget, |
| ieg will well hielpe thieg. | jeg vil vel hjælpe dig. |
21 | |
| Hør du, mester konng Thideriig, | hør du, mester kong Diderik, |
| thu bandtt mig icke om skam: | du bandt mig ikke om skam: |
| du lieg po mig din forgilte sadell, | du læg på mig din forgyldte saddel, |
| ieg skall well bere thieg frem." | jeg skal vel bære dig frem." |
22 | |
| Hannd redtt offuer de dalle | han red over de dale |
| och offuer thi grønne enng: | og over de grønne eng: |
| thett tha wor thenn løffue, | det da var den løve, |
| hand monne saa friiliig fremgange. | han monne så frilig frem gange. |
| :: Then lede lindorm hand tog enn aff. :: | :: den lede lindorm han tog den af. :: |