Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 69
Side: 186 v
Titel: Ditmarskens Erobring I
Trykt: T
Udgivet i: DV: 18 a I 78-85
Kommentar: IV 53-54


1
Aff Gud er skicket øffrighed, 
som huer er plictig
[1] plictig ath thiene de to sidste Ord er overstreget.
lydighed,
 
thi Gud vill thet saa haffue; 
men oprør oc gienstridighedt 
whørsom oc hornackethedt 
vill Gud selff altid plage. 

2
Thi bønder vdj Ditmerske land 
opbleste aff en anden aand 
Gudz skick ville thi ey lyde; 
thet angrer bode quinde oc mannd, 
som kommen er till ret forstand, 
saa saare the thet fortrÿde. 

3
Compelle
[2]+1: dvs. nøde til at gaa ind. Lucas Evang. 14.23.
intrare er saa god,
 
med macth at staa thet horde emod 
naar lempen ey maa gielde; 
de førster aff en høyborne rogh
[3] I udg.: "rodh".
 
thi røcte ther ind till hest oc fod 
oc trenge mact met velde. 

4
Om
[4]+4: I udg.: "Thi bønder hagde lÿdet act".
førster hagde hydet ath,
 
the skulle bleffuit nederlagdt, 
frÿt folck ville the thennom scriffuue; 
the puckede paa thieris egnne mact,
[5] dvs. under Raad best. af 48 Medlemmer.
 
oc øffrigheds act hagde de forlagt 
vnder otte oc firetiffuue. 

5
Høyborne første, konningh Christians søn, 
konning Frederich then anden, vng oc skøn, 
eth andet monne hannd tencke: 
hand ville haffuue løn
[6]+2: jf. samme Udtryk i Brev fra Christian IIIs Tid: blev min Fader Hr. Povel Laxmand slagen ihiel og er hverken gangen Løn eller Bøn for (Hist. Tidsskr. III. S. 607).
eller bøn,
 
eller the bønder skulle nappe
[7]+2: dvs. erfare.
aff røn,
 
hand acthe thennom at skiencke, 

6
Met krud oc lod, som ther hørt till; 
thet vor och met i samme spill 
tho førster oc brøder bode, 
for sandhed ieg thet sige vill, 
the vor frimodigh nock ther till 
at giffue sig till then vaade. 

7
Hertug Hans oc hertug Adelph
[8] I udg.: "Adolph".
met
 
aff Lantheholsten komme the aff sted 
stuor mact met alle rette; 
om the bønder slig herlighedt 
burde saa lingi at nyde met fredt, 
ther om saa ville the trette. 

8
The thre førster the
[9] +1; the nnom dvs. thennom.
nnom
[10] I udg.: "monn".
[11] nomm i nærv. Udg. urigtigt rettet til monn.
ther tøcke lodh,
 
at the bønder hagde lycken godt, 
fast mure
[12] Fejl for "miere"?
end bønder pleie:
 
om the saa kunde, thennom imod, 
besydde foruden skat oc bodt 
thieris rette arff oc eye. 

9
Met korth berad beslutte the saa, 
vms[e]gelsse
[13] I udg.: "vmsegelsse".
breff lod the vdgaa,
 
the bønder at skicke till haande: 
om the vilde the
[14] I udg.: "thennom till".
haande gaa,
 
tha motte the vel nade faa, 
heller the ville mod thennom stande. 

10
The bønder hagde tha icke beret 
en ret got ord at giffue i verdt, 
men the vore vforsagit: 
liffuet ville the verge met suerd, 
the vore ther till vforferd, 
thieris brød thet vor alt bagit. 

11
The førster rycte till Alberstaarp by, 
tha lucthe the bønder brød aff ny, 
som thennom monne ilde smage; 
the bønder saa saa høyt i skye, 
the minte the ville icke flÿ, 
the motte dogh gaa tilbage. 

12
Den dannske oc holste addell god 
the vor oc ved saa frÿt enn mod, 
the monne slet inthet frÿcte; 
thieris sind oc mod tilsammen stodt, 
thi bønder at trede vnder fodt 
oc vinde en euig rycte. 

13
Till Mellerup rycte the ther nest, 
ther kom saa mangen fremmede giest, 
at ther motte hielme bløde; 
ther vurde sig huer som hand kunde best, 
bode till fod oc saa till hest, 
ther bleff saa mange døde. 

14
The bønder tabte ther by oc slagh, 
oc thet vor paa then første dagh, 
the ret tilsammen komme; 
ræt saa betenckte huer sin sagh, 
hand tog icke thennom paa sin bagh
[15]L. 5-6: Meningen er vistnok: Han lod dem ikke komme bag paa sig, men holdt sig paa aaben Mark (jf. Kalkars Ordbog. III. 624a).
 
men holt sig vdj rømme. 

15
Thet hialp thig
[16] dvs. dog.
inthet this wære forthi,
 
dog mange acthet icke liffuen at frj 
blant rytter oc blant kmecte;
[17] I udg.: "knecte".
 
thieris graffue komme the selff wdj, 
oc wore folck ginge thennom forbj, 
thet skulle the icke neckte. 

16
Ther bønderne vare nederlagdt, 
endog the hagde thet icke ackt, 
oc førsternne hagde byden innde, 
tha vor vor krigsfolck wforsagdt 
med frisker mod oc stadige ackt, 
ath the ville landet vinde. 

17
Lidet ther epter,
[18] I udg.: "egther".
[19] epter urigtigt rettet i nærv. Udg.
en stacket thiid,
 
tha rycte the op met gandske fliid, 
thill Heidem
[20] I udg.: "Heiden".
monne the acte;
 
oc tha vor lycken thennom saa blid, 
the komme en anden wey till strid 
oc fore enddog saa sacte. 

18
Tha komme the offuer ath Thillebro, 
then dagh wor mange glad oc fro, 
the fand then vey met liste; 
men thet vor icke the bønders tro, 
ath the som icke wdj landit boo 
the nogit aff then vey viste. 

19
For Heiden begÿntis saa hard en liegh, 
ath ther bleff mangen om kinderne bleg, 
ther maatte saa mangen dane; 
saa mange bønder bleff raffnen stegt,
[21] Fejl for "steg"; raffnen er Dativ.
 
Erick Rud tha icke sin herre sueg, 
met ere førde hand sin faune. 

20
The danske rytter giorde got skiell, 
beuiste thennom then dagh ræt well, 
the felde huad the kunde møde; 
saa mange bønder sloge the ihiell, 
for thieris forelder met wskell 
hagde slagit thieris slect till døde, 

21
Vdj høyborne førstis konning Hanssis tid, 
ther lycken vor thennom megit wblidh, 
som stander i gammel mands tale: 
før halfftresindtiffue och IX aars thiid 
at hand i Ditmerske tabte then striid, 
nu motte the legit betale. 

22
Oc nu bleff Heiden wunden oc brend, 
saa megit rigdom bleff ther skiendh, 
thet kand icke sigis till fulde; 
then plage haffuer oc Gud thennom send, 
som vel skall wære paa thennom kiend, 
ther nu ligger offuer mulde. 

23
Brunsbyttell kom oc i then nød, 
oc Lunden then bleff brend i glød, 
the motte oc dantze
[22]+2: dvs. underkaste sig?
till hoffue;
 
then dantz vor surt och icke sød, 
saa mange bunde bleff ther død, 
som sorgelig gick at soffuue. 

24
Thet huss the hagde opbyggit saa fast, 
motte theforbøde
[23] I udg.: "the".
forbøde
[24] dvs. bøde, istandsætte.
met en hast,
 
som the monne kalle Hannem;
[25] Fejl for "Hammen".
 
ther blegit mange som en gast 
oc fick ther bode skade oc last 
oc motte end rymme met skamme. 

25
Thet huss vor thieris største tillfluct, 
ther
[26] dvs. "thet"
hagde the actthet thennom at brøge
[27] opr. "bruct" ∼ "tillfluct" dvs. det havde de tænkt at bruge osv.
 
vort folck till breck oc skade; 
ith øye haffuer the dogh ey till
[28]+1: maaske Fejl for "till luct"; tillukke et Øje dvs. gøre en Mand død.
brugt
 
eller for it haar kunde giøre wtuckt,
[29] dvs. Skade?
 
met alt thet the oplade.
[30] Præter. af "oplægge" dvs. udtænke.
 

26
Nu ligger the bønder i marcken strødt, 
som gress ther slais oc er forødt, 
wdi store hobe tillige; 
saa trengis the till wfrid er fødh 
aff retten att vore
[31] dvs. være.
ther till nød
 
thieris øffrighed at viige. 

27
Ther vor ingen thennom lagde i graff, 
men the betalde
[32] +3; betallde...laff dvs. bødede for.
then samme laff,
 
som the monne thennom skicke; 
met dansker oc holster paa den dagh 
ther laae vnder i thenne skaff,
[33] dvs. Svig.
 
saa gieldis gield till pricke. 

28
The bønder i Vetzelbuur, 
som ther laa inde i skiul oc luur, 
ther the then thiende hørde: 
at Heden vor brend oc badit
[34] dvs. Kampen.
vur
[35] Ptc. af vurde, ordne, tilendebringe.
 
oc bønderne the wsle creatur 
war omkommen oc forførde, 

29
The vende thieris kaabe met en hast, 
the bad om naade och end fuldfast 
the førster thill fodt fallde; 
thennom bleff tilgiffuit thieris last, 
saa mange som ther wor wforkast 
the thogis till nade alle. 

30
For førsterne komme store oc smaa, 
met huide staacke maatte the gaa, 
the herer vor thennom milde; 
the sorde the førster alle saa, 
hulskab oc mandskad met thennom saa, 
huort the thennom haffue ville. 

31
Vor Gud vere loffuit till euig tidt, 
som vore første vore saa blidh 
oc lod thennom seir vinde; 
till hannom sette wj alle vore lidh 
oc frøcte hannom met største flid 
oc dragis thenne seir till minde, 

32
Oc tenncke paa, huad før er skeedh, 
ther Gud vor thette rige vredt, 
och oss sin straff till sennde, 
oc lade synden wære oss leedht; 
men Gud haffuer oss sin nade thiedt 
oc vill thet onde borth vende, 

33
Som oss kand skade till liff oc siæll; 
oc giør huer anden ret oc skiell, 
vor øffrighed hør
[36] "hører" dvs. tilkommer, paaligger.
at lÿde:
 
saa skall thet gange oss alle wel, 
oc Gud beuare liff oc siæll 
oc lader oss himmerig nyde. 

34
Gud ske oc loff euindeligh 
oss haffuer begaffuit saa rigeligh, 
som boo i Dammarcks
[37] I udg.: "Danmarcks".
rige:
 
oc giffuit vor konningh førsteligh 
saa wnngh at driffue mandom sligh, 
som icke er hørt thislige. 

35
Gud lade hans nade leffue vell 
oc holde huer ved logh och skiell, 
i faders spaar at gange; 
Gud giffue hannom lycken till liff oc siæll, 
at hannom maa lide lenge well 
oc himmerig at fange.