Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 68
Side: 183 v
Titel: Hellig Anders
Trykt: T
Udgivet i: DV: 40 a II 11-14
Kommentar: IV 120-122
Generelle oplysninger: Variant a svarer til nr. 68 i Rentzels hs. Variant b udgør Vedels tilføjelser i visen.
Overskrift: En vise om hellig Anders i Slagelss, siungis med the noder: Dies est lætitiæ.


1
Wdj Slagelss vor en sognepræst, 
Vor Herre gaff hannom stor nade; 
hand thiente Gud som hand kunde best, 
sancte Peders sogn monne hand raade; 
aff Slagelss hand selff tolffte mand 
ford borth till den hellig land, 
Hierusalem hand søcte; 
Hellig Anders er hans naffn 
thi Slagelss mend giorde hand gaffn, 
hand vilde theris ærinde røcte. 

2
Vdj then hellige fasthe thid 
till Hierusalem monne hand komme; 
hand thiente ther Gud, thet vor hans idt, 
thet er oss alle till fromme; 
hand loffuede Gud alt for sin død, 
ther oss haffuer frelst aff alle vor nød 
met sine horde pine; 
hand bad oc for all christendom, 
at Gud skulle [vende]
[1] mangler
thennom till sig om,
 
græd for synder sine. 

3
Paa then verdige paaske dagh 
alt met hand messer sagde, 
then bør fald thennom saa vell i lau, 
alle fra hannom wdlagde;
[2] dvs. stak i Søen.
 
then bør drog thennom saa snart fra land, 
the mente at komme hiem før hand, 
end Gud thet omuende; 
alt men the seilede paa then haff, 
tha wor hand paa then hellig graff, 
till messen wor adt ende. 

4
Hand holt then messe høytideligh, 
som Gud stod op aff døde, 
hand loffuet hannem ydmygeligh 
all werden haffde frelst aff møde; 
saa gick hand vd oc saa sig om, 
ther hand till strandbacken kom, 
tha wor the borthe alle; 
hand lagde sig neder, handz sorrig vor stor, 
da wor hans huff wdj engle koer, 
paa Gud hand monne kalde. 

5
Aff sorrig kom hand i søffn, 
hans sorrig fick snart god ende; 
thet hannom drømde, thet vor ey løgn, 
men skeede hannom for sande: 
hand tøcte en mand alt paa en hest 
førde hannom som hand kunde best 
effther sin egen villie; 
hand vognede op oc saa sig om, 
paa Huilehøig sad hand vel som,
[3] dvs. forvirret.
 
thi duer icke sandingen at døle. 

6
Thi hiorder ginge saa raskeligh 
till hannom at huffsuale, 
hand bleff saa megit vnderligh 
hand hørd thennom danske tale; 
hand mente hand vor i Hierusalem, 
hand viste ey huor
[4] dvs. hvordan.
hand kom hiem
 
effther saadan ro oc huile; 
hand loffuede Gud i himmerigh, 
ther hannom hagde førd saa vnderligh 
saa mange hundrit mile. 

7
Saa stod hand op, hand vor glad, 
thet kunde icke andet wære, 
saa gick hand ind i Slagilss stad, 
thet vor en stort nymere: 
hand sagde messe i Hierusalem, 
samme dagh kom hand ind hiem 
affthen sangh at siunge; 
ingen mand kand sige ther aff 
huor hand kom fra then hellig graff, 
thet hand hagde mange tunger. 

8
Anden dagh som ther vor nest, 
hand ville icke lenger duelge, 
fordj Gud vor hannom i huffuen mest, 
hand ville the mile telge 
till sancte Ib oc till Trundhiem,
[5] dvs. til St. Jago i Spanien og til St. Olavs Grav i Trondhjem.
 
end kom hand alt hiem igien, 
førend hans stalbrødre waare; 
hans hest wor snar oc icke seen, 
fordj kom hand
[6] dvs. Hesten.
saa snart igien,
 
hans
[7] dvs. Hestens.
been vor gandske snare.
 

9
Fattige folck thennom lante hand huss, 
naar the ville hannom giesthe, 
mad och øl, ild oc liuss 
gaff hand thennom aff thet beste; 
en quinde gaff hand sin syn igien, 
en krøblingh gaff hand bode hender oc been 
met Gudz hielp oc naade; 
alt thet hand wdi Gudz naffn gaff, 
thet
[8]+2: nml. tilbage igen til ham selv.
kom igien som vand till haff,
 
thet fick hand aff stor baade. 

10
Alle the wdj Slauelse boo 
hand actede thieris beste: 
hand flyde thennom gress till theris koo 
oc wand till theris heste; 
alle the Gud monne kalde paa, 
hielp da monne the visselig faa 
the fattige met the rige; 
suar
[9] I udg.: "snar".
dags reyste
[10] I udg.: "reyse".
oc aff
[11]+1: I udg.: "affthen".
then god,
 
forlen som Christus met it frj mod, 
wj finde slet ingen hans lige. 

11
Nu ligger Hellig Anders i fallen
[12] sandsynligvis blot Fejllæsning af Afskriveren for sorten.
muld
 
alt wdj sancte Peders kircke, 
alle the Christus hedre aff
[13]+1: dvs. i Troskab.
huld
 
thennom vill Gud hielpe oc størcke; 
hellig Andris siel hun gledis nu met Gud, 
fordj hand holt hans hellige bud, 
men hand wor wdj liffue; 
o, Iesu Christ, met thine bøn 
lad oss i himmerige faa god løn, 
lad oss ther met dig bliffue.