Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 66
Side: 179 r
Titel: Sancte Knud (Hertug)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 39 Aa II 8-11
Kommentar: IV 117-118
Generelle oplysninger: Variant Aa svarer til nr. 66 i Rentzels hs. Variant Ab udgør Vedels tilføjelser i visen.
Overskrift: En vise om Knud hertugh, siungis lige som Dies est lætitiæ.


1
Skiønt at quede om sancte Knud, 
Gud giffue oss ther thill naade, 
wdj Slesuig vor hand en hertug prud, 
thet land tha monne hand raade; 
wret, wskell tha lagde hand neder, 
Danmarck fick for hertugen heder, 
thet riget komme till fromme; 
skalcke oc tiffue dreff hand wdt 
then gode hertug, sancte Knud, 
med sine retuise domme. 

2
Magnus met sin falske list 
hand ville icke lade sig lige, 
affuind stuor hagde hand wdj bryst, 
hand ville then hertug suige; 
Magnus tenckte thet saa falskeligh, 
hand bad then hertug møde sigh 
wdj Harrested lunde; 
Knud hagde Mogens j hiertet kiær, 
hand viste icke suig vor ther saa ner, 
hand thet ey ville grunde. 

3
Then neste nat epther trettende
[1]+1: dvs. Helligtrekongersdag.
dagh
 
then hertug gick at soffue, 
wdj Harrested saa kom wdj lagh, 
hand holt bode tro oc loffue; 
hans venner varrede hannom ath, 
thet Mogens ville hans hand
[2] saaledes sikkert Hskr.; H. Olrik læser haad, der ogsaa giver Rim, men ellers ikke passer rigtig i Sammenhængen.
 
oc hans liff forraade;
[3] Fejl for forøde ∼ møde.
 
sancte Knud ville thet icke tro, 
hand vor sig i hiertet fro, 
Magnus vilde hannom møde. 

4
Then samme nat offuen en ild
[4]L. 1-2: Linjerne er sikkert forvanskede for: /Then samme nat offuen then sky//en ild monne sig optende/.
 
Mogne sig optende, 
thet skeede om Ringsted by, 
at huer mand thet ville kiende 
thet nymerre oc wnderlighedt, 
thi sig bethede
[5] Hskr. har muligvis bethende.
Gud der ved,
 
handz lig did skulle komme; 
thet thendis op iertegen skønne 
for then herris hellige bøne 
mange mennisker till fromme. 

5
Saa aarlig vdj then morgen stund 
thet bud bad Knud wære rede, 
møde strax Magnus wdj then lund, 
siden monne budet quede: 
"Du, Hertug, rider nu saa glad, 
thu suigis nu wdj samme stad, 
kunde thu thet besinde." 
Paa suig ey
[6]+1: I udg.: "ey Knud kunde".
[7]+1: Hskr. har: ey kunde (Fejl for Knude); eller maaske er Knud ved Haplografi udeladt foran kunde.
kunde grunde,
 
oc falsk hand ey tencke kunde, 
thet monne hand tha besinde. 

6
Yderst wdj then skouff bryn 
Mogens monne Knud ther bide, 
som en vlff, then lede wsyn, 
wille it faar ihiell slide; 
som Iudas brugede hand sin sind, 
hand kyste Knud met faffuen
[8]+1: maaske Fejl for faffuer id eller kyste Fejl for kryste.
ind,
 
edder hagde hand i bryste; 
wdj skoffuen ginge Knud som en lam, 
effther fulde Mogens, then lede
[9]+1: dvs. lede Djævel.
gram,
 
effther Knuds blud monne hand tørste. 

7
The sette thennom neder paa en trææ 
wnder the bøge gremne,
[10] I udg.: "grenne".
 
Mogens giorde thet paa Knuds verste, 
hand saa Knud vor tha ene: 
"Knud, huem hører nu Dammarck
[11] I udg.: "Danmarck".
till,
 
ieg nu thet met thig skiffte vill, 
men wj er here bode." 
Sancte Knud
[12] I udg.: "Kuud".
saa sig om kringh,
 
the mordere laa alle wdj en ringh, 
hand vor tha sted wdj vaade. 

8
Thisse ord her nu effter fyll 
Knud monne thennom framføre:
[13] Hskr. har: snart framføre, det første Ord muligvis allerede overstreget af Skriveren.
 
"Thet weed then som inthet dyll, 
thet suig monne ieg ey gøre, 
ey met gierning, ey met tale; 
altid ieg monne thig husuale 
oc alldrig dig ont giorde; 
huer er nu tro, huor er nu fred, 
ret broderskaff huor er nu thet?" 
Then hertug saa atspurde. 

9
Mogens hans hoffued kløff met suerd, 
Knuds hierne monne wdfalde, 
ther wor tha en ynckelig ferd, 
hans suenne vor borthe alle; 
thry spiude thi wdj Knud stunge 
wdj hans hierte oc wdj hans lunge, 
thet blud saa fast wdstrømde; 
ther brast op en kilde saa sand, 
sancte Knud sine pine vel foruand; 
the forreder tha rømde. 

10
Nu er Knud i himmerigis roo, 
hand vendis ther i glæde; 
the Gud oc hannom thiene met tro 
thi er met hannom i fred; 
o Iesu Christ, patrone kiær, 
alle the thine thienere er: 
lad ey wmilde thennom suige, 
hielp naadelig, wj beder dig om, 
alt for din hellige død oc dom 
at komme till himmerige.