Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 65
Side: 176 r
Titel: Sancte Knud (Konning)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 38 Aa II 5-8
Kommentar: IV 109, 110, 117
Generelle oplysninger: Overskrift: En gammel vise om sancte Knud konning i Danmarck, siungis med the noder: Lercken siunger først om aar.
Variant Aa svarer til nr. 65 i Rentzels hs. Variant Ab udgør Vedels tilføjelser i visen.
Visens Versemaal stemmer med den tyske Form ("Der tag der ist so freudenreich") af "Dies est lætitiæ", som udtrykkelig angives som Melodi til den følgende (i samme Versemaal). Naar Overskriften imidlertid henviser til Melodien: "Lærken synger først om Aar", sigtes vel til en fra Reformationens Kampaar stammende Vise (indeh. 3 Vers Foraarsstemning efterfulgt af 4 Vers gudelige Betragtninger) nu blot kendt fra Flbl. 1712 i Karen Brahes Bibl., se under DV Nr. 135.


1
Solen skinde saa klar som dagh 
oc allting monne størcke, 
ther kom
[1] +4; kom...wdj lagh dvs. kom tilpas.
tha well wdj lagh
 
borthe er nath hin mørcke; 
wthøste monne tha bort flÿ, 
dj grumme diur monne da bort
[2]+1: dvs. løbe bort.
sky,
 
sig iorden gleder med grøde; 
vdj Dannmarck solen ging op saa bold: 
sancte Knud konning fick ther vold, 
hedningene lagde hand øde. 

2
Then soel skinde all Danmarck om, 
folcket bleffue glade oc fro, 
ther Knud hand skickede ret oc dom, 
lerde folckit paa Gud at thro; 
Dannmarck styrde Knud met ære, 
ther hand konning mon were; 
till Gud sin sind hand vende: 
Gudz mønstere
[3] dvs. Domkirker.
bygde hand till priiss,
 
Knud, then anden Salomon wiiss, 
sin folck hand viissdom kiende. 

3
Knud thry husse lod bygge aff ny, 
wdj Skaane monne de nu
[4] I udg.: "tu".
være:
 
vdj Lund och saa wdj Dalbye, 
Gud till heder oc ære, 
thet thredie wdj Roskilde staar, 
hand seer thet langt, ehuo diid gaar, 
Gudz kircke monne thet hede; 
klercke siunger der met skøn røst, 
Gudz folck fanger ther hielp oc trøst, 
som ther till Gud ville bede. 

4
Dannmarck styrde Knud dydeligh 
alt met Vor Herris naade; 
hans folck voxte oc gudeligh, 
oc somme vore stede wdj waade; 
hand brugede sig som Abel god, 
hand vor kommen aff edelig rod, 
thette
[5] Fejlskrift for thiende?
hans folck skulle yde;
 
Oluff som vor Cains lige, 
hand vilde sin broder suige 
oc lod
[6]+3: dvs. viste ingen Anger.
sig ey fortryde.
 

5
Oluff the juder egde till, 
ath the skulle Knud forrade; 
the fønboer brugede theris spill, 
Knud ville the icke naade; 
Sancte Knud flÿde met en fart 
till sanctj Albanj kircke snart, 
hun hans moder monne være; 
ret scrifftemaal oc sacramente 
himmerig monne hand sig vente, 
hand fick ther thet met ære. 

6
Saa snart hans fiender epther kom 
baade grumme oc leede, 
de dreff
[7]+1: Haplografi for "dreffthe thet".
thet wskyldige lam,
 
the finge ther for Gudz wræde; 
ther vor iammer oc sorrig stor, 
wdj Gudz huss the giorde mande mord, 
the thogge then herre aff liffue; 
thet vor stor ynck at see der paa, 
sønnden
[8] I udg.: "sønnen".
[9]+3: jf. V. 5 hvor Kirken siges at være Knuds Moder.
wdj moders liff mordet laa,
 
hans siell med faderen monne bliffue. 

7
Knud gledis nu forwden ende 
wdj himmerige hinder finde; 
saa stor Gudz plage thennom monne hende 
the then herre monne pine: 
theris sind vendis mange lund, 
somme drucknede wdj samme stund, 
flere theris thunger aade; 
the iordede Knud wthi Otthensee by, 
ther giorde hand iertegen ny, 
thet skeede alt met Gudz naade. 

8
Dannmarck, Dannmarck, thin priiss er stor, 
thu thør dig ey forferde: 
thu soffuer
[10] I udg.: "haffuer".
wdj himmerigis koer
 
en naadig Gud oc herre, 
oc mange tusind helgen flere, 
the priiser Gud som the ere, 
dyd skall du din synd føre; 
o, i Dannmarcks herrer gode, 
hielper nu well at styre oc raade, 
at wj Gudz vilie giøre. 

9
Paa Gud wi strax kalde 
som naadefuld monne være, 
hedre nu hans hellige alle 
som giør Gud heder oc ære; 
o Iesu Christ, du konning skøn, 
hielp oss naadelig med thin forbøn, 
wj motte j himmerig wente 
sancte Knudz fodspor oc sind, 
at wj hannom følge i himmerig ind, 
naar thette liff for ende.