Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 60
Side: 143 v
Titel: Hagbard og Signe
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 20 Eb (Ea: I 287-290)
Kommentar: I 313
Generelle oplysninger: Strofe 49 kommer før strofe 48. Jeg antager, at skriveren har opdaget forglemmelsen af strofe 48, og blot har indført den rette strofe 48 efterpå, og rettet strofetallene ind, så at de angiver den tilsigtede versrækkefølge.


1
Habor Kong oc Siuord kong Hagbard kong og Sigvard kong
de begÿnte en kiff |  de begyndte en kiv
alt om den stalten senil-lill, alt om den stolten Signildlil,
hun er saa ven | en viff, hun er så væn en viv,
:: ræt aldrig vnder i mig saa vennen | :::: ret aldrig under I mig så væn en ::

2
Ieg drømde ieg vaar i Himmerig, jeg drømte jeg var i himmerig,
det vaar | saa god en bÿ, det var så god en by,
Himmelen hand reffnedis, |  himmelen han revnedes,
ieg faldt igennem den skÿ, jeg faldt igennem den sky,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

3
Haffuer du drømt om Himmerig, haver du drømt om himmerig,
da skalt | du vinde en mø, da skalt du vinde en mø,
oc drømte dig du fald | igennem den skÿ, og drømte dig du faldt igennem den sky,
da skalt du for hende | dø, da skalt du for hende dø,
:: ræt aldrig. | :::: ret aldrig. ::

4
Er det mig til ødelagd er det mig til ødelag
at ieg kand vinde en | mø, at jeg kan vinde en mø,
i[-]saa hiertelig gierne, iså hjertelig gerne,
vil ieg for hende
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "hen-de".
død,
 
vil jeg for hende dø,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

5
Habor lod sig vexe haar, Hagbard lod sig vokse hår,
oc Iomfrue[-]kleder | skere, og jomfrueklæder skære,
saa faar hand til kong siuords Land |  så for han til kong Sigvards land
hand vil sÿngen
[2] Meningen er naturligvis "slÿngen" - men der står kun "sÿngen".
lære |
 
han vil sløngning lære

6
Det vaar Habor kongens[-]søn det var Hagbard kongenssøn
kom ridendis
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "riden-dis".
op[-]i gaard,
 
kom ridendes opi gård,
vde stod stalten senilllill,
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "senill-lill".
 
ude stod stolten Signildlil,
hun vaar vel suøbt i mord | [sideskift] hun var vel svøbt i mår

7
Hel staa i stalten senill[-]Lill hel stå I stolten Signildlil
oc i met alle | Eders quinde, og I med alle eders kvinde,
Habor haffuer mig til Ether send |  Hagbard haver mig til eder sendt
i skulde mig slyngen kiende, I skulle mig sløngning kende,
:: ræt | :::: ret ::

8
Al den slÿngen der ieg kand al den sløngning der jeg kan
den vil ieg Ether | vel kiende, den vil jeg eder vel kende,
i skulle æde
[5] Først skrevet: "æde aff", men "aff" er overstreget.
met mig aff | fad
 
I skulle æde med mig af fad
oc soffue hosz min terne, og sove hos min terne,
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

9
Ieg haffuer ædt met herrebørn jeg haver ædt med herrebørn
oc soffuit | paa deris arm, og sovet på deres arm,
skulde ieg hosz den terne | soffue skulle jeg hos den terne sove
da døde ieg aff den harm da døde jeg af den harm
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

10
Ieg haffuer ædt met herre[-]børn jeg haver ædt med herrebørn
oc soffuet | hosz deris side, og sovet hos deres side,
skulde ieg hosz den terne soffue
[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "soff-ue".
 
skulle jeg hos den terne sove
da døde ieg aff den Quide, da døde jeg af den kvide,
:: ræt | :::: ret ::

11
Lader det min stalten Iomfrue, lader det min stolten jomfrue,
i bør huercken
[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "huer-cken".
angist eller harm,
 
I bør hverken angest eller harm,
i skal æde | met mig aff fad I skal æde med mig af fad
oc soffue paa min | arm, og sove på min arm,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

12
I Lader det min skøne Iomfrue, I lader det min skønne jomfrue,
ether bør | huercken angest eller quide, eder bør hverken angest eller kvide,
i skulle æde aff | fad met mig I skulle æde af fad med mig
oc soffue hosz min side. |  og sove hos min side.

13
Alle da sad stalt senilds møer alle da sad stolt Signilds møer
oc sÿde huer | som de kunde, og syde hver som de kunne,
foruden Habor kongens[-]søn | , foruden Hagbard kongenssøn,
hand haffde sin naal i munde | [sideskift] han havde sin nål i munde

14
De syde Hiort oc de syde hind, de syde hjort og de syde hind,
paa skouen | som de rende, på skoven som de rende,
aldrig fick Habor saa stor | en skaal, aldrig fik Hagbard så stor en skål,
hand drack den eÿ vd til bonde |  han drak den ej ud til bunde

15
Suaret det den Terne svaret det den terne
det hendeste der hun | torde, det hændigste der hun turde,
aldri saa ieg en skønner Iomfrue, |  aldrig så jeg en skønner jomfrue,
der drack de drick saa store, der drak de drik så store,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

16
Lad du lad du Terne lad du lad du terne
se icke effter mig, |  se ikke efter mig,
gaar du vd oc gaar du ind, går du ud og går du ind,
ieg skøder | intet effter dig jeg skøtter intet efter dig
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

17
Sildig om afften sildig om aften
den dug dreffuer offuer | guld[-]spang, den dug driver over guldspang,
da løstet Habor kongenszøn da lystet Hagbard kongenssøn
met | stalt senill til seng at gange med stolt Signild til seng at gange
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

18
For gick stalten senild, for gik stolten Signild,
rød skarlagen hun | effter sig drog, rød skarlagen hun efter sig drog,
effter gick Habor kongeszøn |  efter gik Hagbard kongessøn
saa inderlig hans hierte der loe, så inderlig hans hjerte der lo,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

19
Det vaar Habor kongesøn det var Hagbard kongesøn
saatte sig i sen[-]gen
[8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sen[-]gen".
ned,
 
satte sig i sengen ned,
det siger ieg paa min Christelig | tro det siger jeg på min kristelig tro
hans harnsk det skingret der[-]ved |  hans harnsk det skingret derved
:: ret aldrig | [sideskift] :::: ret aldrig ::

20
Suaret det stalten senild[-]lille, svaret det stolten Signildlille,
oc ret aff | hiertens verck, og ret af hjertens værk,
aldri saa ieg saa skønne Iomfrue
[9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Iom-frue".
 
aldrig så jeg så skønne jomfrue
der haffue saa haarde serck, der have så hårde særk,
:: ret | :::: ret ::

21
I siger det stalten senild[-]lille I siger det stolten Signildlille
meden wi | ere ene to; meden vi ere ene to;
er der nogen i verden til er der nogen i verden til
der | eders Hu er paa, der eders hu er på,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

22
Aldrig er nogen i verden til, aldrig er nogen i verden til,
der min | hu ligger paa, der min hu ligger på,
foruden Habor kongenszøn, foruden Hagbard kongenssøn,
oc | hannem kand ieg icke faa, og hannum kan jeg ikke få,
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

23
Er det Habor kongenszøn, er det Hagbard kongenssøn,
der i haffuer | i hiertet kier, der I haver i hjertet kær,
da vender eder hid al[-]kieriste | min da vender eder hid alkæreste min
ieg er eder gantske nær, jeg er eder ganske nær,
:: ræt | :::: ret ::

24
Er i Habor kongeszøn er I Hagbard kongessøn
hui vil i mig saa | skende, hvi vil I mig så skænde,
hui red i icke i min faders gaard |  hvi red I ikke i min faders gård
met met hund oc høg paa hende, med med hund og høg på hænde,
:: ræt | :::: ret ::

25
Ieg vaar i eders faders gaard jeg var i eders faders gård
alt baade | met høg oc hund, alt både med høg og hund,
det vaar ethers kiere | fader det var eders kære fader
hand spottet mig mangelun, han spottet mig mangelund,
:: ræ[t] |
[10] Dette må være en skrivefejl for "ræt".
aldrig vinder i mig saa vennen | [sideskift] ::
:: ret aldrig vinder I mig så væn en ::

26
I gruer ick stalten senild, I gruer ikk stolten Signild,
i thenne her sam[-]me
[11] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sam[-]me".
ferd,
 
i denne her samme færd,
emeden ieg haffuer min brÿnie |  imeden jeg haver min brynje
der[-]til min gode suerd, dertil min gode sværd,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

27
Det vaar stalten senild[-]lille det var stolten Signildlille
hun mente de | vaare ene to, hun mente de vare ene to,
skam da faa den Terne skam da få den terne
hun | stod oc lÿdde der[-]paa. hun stod og lydte derpå.
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

28
Skam da faa den terne skam da få den terne
hun stod oc lÿdde | der[-]paa, hun stod og lydte derpå,
hun tog bort hans gode Suerd hun tog bort hans gode sværd
oc | saa hans Brÿnnie blaa, og så hans brynje blå,
:: ræt | :::: ret ::

29
Hun tog bort hans gode Suerd hun tog bort hans gode sværd
oc saa | hans Brÿnie blaa, og så hans brynje blå,
saa gick hun til høÿelofft
[12] Orddeling ved linjeskift i hs.: "høÿe-lofft".
 
så gik hun til højeloft
som Sibor konge laa, som Sigvard konge lå,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

30
Soffue i eller vaager i min ædelig Herre, |  sove I eller våger I min ædelig herre,
i soffuer alt for lenge, I sover alt for længe,
nu ligger Habor | konge nu ligger Hagbard konge
met eder daatter i senge, med eder datter i senge,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

31
Lad du lad du tieniste[-]mø lad du lad du tjenestemø
oc sig du icke | saa, og sig du ikke så,
senild er en Iomfru Signild er en jomfru
hun aldrig Ha[-]bor
[13] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Ha[-]bor".
saae,
 
hun aldrig Hagbard så,
:: ræt aldrig | [sideskift] :::: ret aldrig ::

32
Hør i det min ædelig herre hør I det min ædelig herre
vil i det icke tro |  vil I det ikke tro
da haffuer i her hans gode Suerd da haver I her hans gode sværd
oc saa hans | Brÿnnie blaa, og så hans brynje blå,
:: ræt aldrig. | :::: ret aldrig. ::

33
Det vaar Sibor konge det var Sigvard konge
hand rober offuer | all sin gaard, han råber over al sin gård,
staar i op min gode hoffmend |  står I op min gode hovmænd
oc tager Brÿnnie paa, og tager brynje på,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

34
Drager eder paa eders Brÿnnie drager eder på eders brynje
oc ræt aff | eders falsk og ret af eders falsk
det siger ieg paa min Christelig | tro, det siger jeg på min kristelig tro,
Habord er fuld[-]haard en halsz. Hagbard er fuldhård en hals.
:: ræt | :::: ret ::

35
Det vaar stalten senild[-]lille, det var stolten Signildlille,
sucker hun | i[-]saa saare, sukker hun iså såre,
ieg hører min kiere fader jeg hører min kære fader
raabe
[14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "raa-be".
i vaar gaard,
 
råbe i vor gård,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

36
Hør I stalten senild[-]lill, hør I stolten Signildlil,
i giffuer eder | icke i denne ferd, I giver eder ikke i denne færd,
emeden ieg haffuer min | Brÿnnie imeden jeg haver min brynje
oc saa min gode Suerd |  og så min gode sværd

37
Det vaar Habor kongeszøn det var Hagbard kongessøn
hand sig til[-]bage | saa, han sig tilbage så,
borte da vaar hans gode Suerd borte da var hans gode sværd
oc saa | hans Brÿnnie blaa, og så hans brynje blå,
:: ret aldrig | [sideskift] :::: ret aldrig ::

38
Det vaar Sibor konge, det var Sigvard konge,
hand støtte paa dørren
[15] Orddeling ved linjeskift i hs.: "dør-ren".
met fod,
 
han stødte på døren med fod,
stat op Habor kongeszøn, stat op Hagbard kongessøn,
oc kom | til mig vd, og kom til mig ud,
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

39
Det vaar Habor kongesøn det var Hagbard kongesøn
hand vorde sig som | en mand, han vordte sig som en mand,
meden de senge[-]Stølper meden de sengestolper
vdj hans hende | rand, udi hans hænde randt,
:: ræt aldrig, ret aldrig | :::: ret aldrig, ret aldrig ::

40
Det vaar Habor kongeszøn det var Hagbard kongessøn
hand vorde sig som | en Suend, han vordte sig som en svend,
emeden hand haffde noget imeden han havde noget
oc noget aff | Sengen igien, og noget af sengen igen,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

41
Toge de Habor kongeszøn toge de Hagbard kongessøn
satte hannem i bolter | fem, satte hannum i bolter fem,
dem brød hand saa snarlig i sønder dem brød han så snarlig i sønder
som de | haffde været aff Tin, som de havde været af tin,
:: ræt | :::: ret ::

42
Toge de Habor kongeszøn toge de Hagbard kongessøn
saatte hannem i bo[l-]ter
[16] Orddeling ved linjeskift i hs.: "bo[l][-]ter".
ni,
 
satte hannum i bolter ni,
dem brød hand saa snarlig sønder, dem brød han så snarlig sønder,
som de | haffde værit aff Blÿ. som de havde været af bly.
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

43
Tager i Tho aff Senilds haar tager I to af Signilds hår
oc binder der[-]met | hans hender, og binder dermed hans hænder,
er der kierlighed i hans Liff, er der kærlighed i hans liv,
hand | brÿder dem icke sønder, han bryder dem ikke sønder,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

44
Saa toge de tho aff senilds haar så toge de to af Signilds hår
oc bunde Habors
[17] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Ha-bors".
hender,
 
og bunde Hagbards hænder,
da sad hand saa stille da sad han så stille
hand vilde | [sideskift] icke bryde dem sønder, han ville ikke bryde dem sønder,
:: ret aldrig vinder i mig saa | vennen | :::: ret aldrig vinder I mig så væn en ::

45
Hør i stalten senild hør I stolten Signild
i lader god vilge kiend, I lader god vilje kend,
alt | først i seer mig henge alt først I ser mig hænge
i lader eders bur op[-]brende |  I lader eders bur opbrænde
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

46
Er her nogen i min faders gaard er her nogen i min faders gård
som voldet haffuer
[18] Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-uer".
i ether død,
 
som voldet haver I eder død,
da skal ieg lade det heffne i dag da skal jeg lade det hævne i dag
paa | deris festemør, på deres fæstemør,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

47
Det vaar stalten senild[-]lill, det var stolten Signildlil,
hun kalder sine Iomfruer
[19] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Iom-fruer".
til[-]sammen,
 
hun kalder sine jomfruer tilsammen,
wi ville gaa i høÿelofft vi ville gå i højeloft
oc haffue baade
[20] Orddeling ved linjeskift i hs.: "baa-de".
lÿst oc gammen
 
og have både lyst og gammen
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

49
[21] Se note under generelle opl.
Henger i op min kaabe blaa hænger I op min kåbe blå
i lader stalt senild[-]lille | hende see, I lader stolt Signildlille hende se,
i lader det stalt senild see, I lader det stolt Signild se,
huad mig | er vel eller vee hvad mig er vel eller ve
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

48
[22] Se note under generelle opl.
Det vaar stalten senild[-]lill det var stolten Signildlil
hueger baade vde oc | indt, hveger både ude og ind,
hun saatte ild i sit bure, hun satte ild i sit bure,
oc ild der trint omkring |  og ild der trindt omkring
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

50
Det vaar Habor kongeszøn det var Hagbard kongessøn
hand sig til[-]bage saa |  han sig tilbage så
da stod stalten senilds bur da stod stolten Signilds bur
oc brende i lue hin blaa |  og brændte i lue hin blå
:: ret aldrig | [sideskift] :::: ret aldrig ::

51
Tager i neder min kaabe blaa, tager I neder min kåbe blå,
i lader hende paa | Iorden ligge, I lader hende på jorden ligge,
haffde ieg nu tre liffue havde jeg nu tre live
ieg vilde icke | et aff dem tigge, jeg ville ikke et af dem tigge,
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

52
Det var Sibor konge det var Sigvard konge
hand vd aff vinduet saae |  han ud af vinduet så
da stod stalt senilds Bur da stod stolt Signilds bur
i brennende lue hin | blaa, i brændende lue hin blå,
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

53
Somme gaar til burdet somme går til buret
oc redder senils Liff, og redder Signilds liv,
oc | somme gaar til gallie og somme går til galge
oc hugger Habor ned, og hugger Hagbard ned,
:: ræt | :::: ret ::

54
Oc der de kom til bure og der de kom til bure
oc da vaar senild brend |  og da var Signild brændt
oc der de kom til gallie og der de kom til galge
oc da vaar Habor hengd |  og da var Hagbard hængt
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

55
Saa toge de Habor kongeszøn så toge de Hagbard kongessøn
suøbte hannem i huiden | lin, svøbte hannum i hviden lin,
saa lagde de hannem i Christen iord så lagde de hannum i kristen jord
til allerkieriste
[23] Orddeling ved linjeskift i hs.: "aller-kieriste".
sin,
 
til allerkæreste sin,
:: ret aldrig | :::: ret aldrig ::

56
Saa tog de de vnge tho så tog de de unge to
lagde dennem i Christen iord, |  lagde dennum i kristen jord,
oc saa toge de den Terne og så toge de den terne
oc giorde aff hende det ÿnckelig
[24] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ÿncke-lig".
mord
 
og gjorde af hende det ynkelig mord
:: ræt aldrig | :::: ret aldrig ::

57
Haffde ieg det førend vist, havde jeg det førend vidst,
at kierlighed vaar saa | sterck, at kærlighed var så stærk,
ieg vilde dem icke at[-]skilliet jeg ville dem ikke adskillet
for hundrede | tusind marck for hundrede tusind mark
:: ræt aldrig vinder i mig saa vennen
[25] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ven-nen".
| [sideskift] ::
:: ret aldrig vinder I mig så væn en ::