Kong Hans og Sten Sture

1
Stor lycke er ingen eÿ dom,
huem det kand ret \| besinde,
saa mangen mand da giør hun from \|
oc lader hannem stundom vinde,
hunn er saa saare ^[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "saa-re". behendelig
paa hende tør ingen mand mure \|
alt som en hiul wendelig,
thet ved vel sten sture. \|
2
I Suerigis krone hagde hand stor magt,
at \| ingen maatte være hans lige,
det skulle da \| vere som hand sagde,
for ingen saa vilde hand \| wige,
end lod hand dog sine breffue vdscriffue \|
oc loed som saa skulle vere
thi de keiste kong \| Hans met gode mendt
til Suerigs krone at \| bære. \|
3
Mig tÿckis det lader eÿ megit vel,
eblant gode \| mend eller klercke,
huem breff eller segel \| eÿ holder met skiel,
oc lader them ther i mercke, ^[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "mer-cke".
i fordum tid da vaar det skam,
tha thi \| [sideskift] ^[3] Kustode ved sideskift: "pleier". pleie mest at giøre,
nu holdes hand aff oc dragis ^[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "dra-gis". frem,
the slig kand mest fremføre. \|
4
Kong Hans fornam det saare snart,
huad \| ^[5] Ordet er tilføjet - men ikke af Vedel. Muligvis af skriveren selv. suig de haffde
hand screff sine Breff vd met \| enn fart,
all danmarck offuer at sende \|
the fri oc frelsze alle kiøbsted mend,
oc ther til \| Bonder de beste:
han bad the skulle komme \| met en fart,
her Steen saa vilde wi geste. \|
5
De tÿdske Lanndsknechte screff hand oc til, \|
at the skulle til hannem komme,
huem guld \| oc Penning fortiene vil,
thet kommer thennem \| selff til fromme,
de viste den første vaar mild \| oc rig,
the vaare hannem alle til rede,
til \| Suerigis land stod al deris fig,
at skue de \| Suendske sæder. \|
6
Kong Hans han sende sit Folck aff sted, \|
hand vilde icke lenger duele;
der vaar \| saa mangen deilig mand met,
mand kunde ^[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kun-de". dem neppelig telge,
til skibs oc land \| vaar hand saa sterck,
thet vil ieg icke \| liuffue,
som nogen haffuer værit i dannemarck, ^[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "danne-marck".
ther ieg ved aff at sige \| [sideskift]
7
For Aff sker ligger en marck saa slet,
thet kand \| ieg vel beuise,
i ther skicket den herre sin \| orden i rætte,
mand maa hannem loffue oc \| prise,
Hoffuit Banneren var her Marcus \| tillagd,
thet sømmer ham vel at bere:
Iørgen \| Rud for skÿtter som mig er sagd,
i Suerig \| skulle the thennem bære. \|
8
The skicket deris spitz alt som de burde,
i Orden ^[8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Or-den". alle tillige;
thet vil ieg for sandigen sige \|
the icke fra anden vige,
saa droge de frem \| til Calmar bÿ,
met theris rette herre,
de \| vaare saa glade som fugle i skÿ,
de suenske \| de reddis til verre. \|
9
The Bønder giorde it Anskrig saa brat,
the saae \| at fienderne vilde komme;
her Laxmand \| stack op it Glaffuind met enn hat,
den \| Edelig mand den fromme;
hand robte offuer ^[9] Orddeling ved linjeskift i hs.: "off-uer". Herren met Høÿeste røst,
thend fremmerste ^[10] Orddeling ved linjeskift i hs.: "frem-merste". vil ieg være:
hand badt følge oc være \| vel trøst,
ther fiende at søge met ære. \|
10
Der de saae til da vaar det eÿ,
som der aff \| rychte gick,
saa droge de frem den rette weÿ, \|
til Calmer stad de fore,
then fredag for \| s. Iacobs dag,
her Eske monne staden berende. ^[11] Kustode ved sideskift: "the". \| [sideskift]
the skicked theris ting saa vel i lau,
vor herre dem \| selff fremsende. \|
11
Der saa mand Borger paa muren staa,
oc kierde \| huer anden sin nøde:
thet haffuer her Steen osz førd \| oppaa
Gud hielpe osz vel aff vaande,
de skøde aff \| Hæren met Böszer oc pil:
the gaffue theris ærinde ^[12] Orddeling ved linjeskift i hs.: "ærin-de". tilkiende;
thet maatte vel høres ther fraa en \| mil,
huad Breffue the ther indsende. \|
12
Huad de vilde giøre ginge ^[13] Først er skrevet 'gingde', men d'et er streget ud (ikke af Vedel). de i raad,
op de \| ville staden opgiffue;
de reddis alt for it quiste \| bad,
om the skulle met them kiffue;
de bade her \| Eski ret huer oc en,
at hand vilde ramme \| deris beste,
the sagde at øllit vaar eÿ brÿgget \|
til saa mange fremmede geste. \|
13
Her Aruid Trolde den velbÿrdig mand,
hand \| gaff dem raadene gode;
gange i eÿ snart den \| herre til haandt
oc falder hannem vel til \| fode,
det Rewer det barn som er wfød,
thet \| fange i vist at vide:
i vorder alle i grund for[-]ød, ^[14] Orddeling ved linjeskift i hs.: "for[-]ød".
bode børn oc mend oc Quinde. \|
14
Kong Hans den Høÿborn første visz,
hand kom \| ther selff til stede,
blant Herrer oc Førster \| bær hand priisz,
hand vilde sig eÿ forgette
et \| ^[15] Usikker læsning. Iomfru kloster for Kalmar stod,
ther mon[-]ne ^[16] Orddeling ved sideskift i hs.: mon[-]ne her ^[17] Ordet ser ud til at være overstreget. then herre i geste:
en nat vd offuer \| oc giorde sig glad,
paa disze nj Rigers beste. \|
15
Her Aruid Trolde tencte met vid oc snilde \|
huad the vilde ther til gøre;
Niels Pors \| hand foer oc intet vild,
thet maa i alle høre \|
the tiente theris Herre met haand oc mund \|
oc suor hannem tro at være,
The bleffue \| hans Raad i samme stund
ther for finge \| the thend ære. \|
16
Ther the haffde huldet den herre saa fri,
oc vor \| hans gode mend:
Borgemester oc menige \| mand aff Calmars bÿ,
ginge hannem \| oc strax til hende,
sacramentet bar the \| hannem emod,
then ære the hannem wette: \|
oc toge saa ind den Herre god,
thet vaar \| thet hand at lette. \|
17
Her Arild Trolde giorde som en erlig mand, \|
sin ære vilde hand eÿ spilde:,
hanum antuorde ^[18] Orddeling ved linjeskift i hs.: "antuor-de". kong hans Barckholm igien,
Olandt \| met vid oc snilde
Palle kneffuel vaar eÿ \| om hiertet glad,
ther hand fick det at høre: \|
at kongen haffde Bÿen oc Calmer slot, \|
hand kunde der intet om giøre. \| [sideskift]
18
Kong Hans fick tidende met en ferd,
at Ercke \| Biskop oc Suanthe bode:,
de vore paa Stegøe \| bestollit fast, ^[19] Usikker læsning: 'fast' ell. 'fest'?
her Sten monne der for Rade;
de \| Landsknechte sende hand did saa brat,
the gode ^[20] Orddeling ved linjeskift i hs.: "go-de". mend at vndsette,
de huiltes huercken dag \| eller nat
til fødder vaare de vel lette. \|
19
Strax her Steen det ret fornam,
at Landskne[ch-]de ^[21] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Landskne[ch][-]de". vilde komme:
de røchte aff sted at veien \| for
hand vente sig ingen fromme
til Stockholm ^[22] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Stock-holm". vaar hans største act,
hand lod sig tro[-]lig ^[23] Orddeling ved linjeskift i hs.: "tro[-]lig". lide,
hand frøctet for kong Hanszis mac[ht] \|
hand løste eÿ lenger at bide. \|
20
Her Steen hand sender sine speider vd,
at vide \| om de vaare mange,
snarlig fick hand det \| bud igien,
det giorde hans hierte bange \|
de sÿntis saa mange som grand i soel \|
for thennem kand intet hechte,
ieg mener ^[24] Orddeling ved linjeskift i hs.: "me-ner". at hand er Dorsk oc fuld
met the[-]nem ^[25] Orddeling ved linjeskift i hs.: "the[-]nem". lÿster at fecte. \|
21
Der Hæren ^[26] Først er skrevet 'hærren'. da til stede kom,
oc mente he[r] \| steen at finde;
fuglen ^[27] 'g'et overstreget, sandsynligvis af skriveren. vaar borte oc reden \| vaar tom,
the torde eÿ bide dem inde,
der[is] \| skerrem haffde de giort saa fast,
til Stockholm ^[28] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Stock-holm". lod de glide,
reddis alt for kong Hans[is] \| macht,
the torde icke bide thennem inde. \| [sideskift]
21 ^[29] Der er i hs. to strofer med strofenummer 21 - nederst side 138v og øverst side 139r.
Ther fulde the strax til herrer II,
her Suanti oc \| Bispen bode,
paa Brunckebierg sætte the theris Banner ^[30] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Ban-ner". vd
som Gud gaff dem til raade,
at the kunde ^[31] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kun-de". heffne deris harm oc meen,
som thennem vaar \| giort for lange:,
her Steen bleff der bestolled igien, \|
hand vaar om hiertet bange. \|
22
For Stockholm slo de deris Banner vd,
hand \| skinde aff Guld hin klare,
ther vaar tha kommen ^[32] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kom-men". the visze bud,
som icke met skempt vilde fare \|
de reddis i Staden som Høner for Høg,
the finge then \| tiden at høre,
theris glede hun vaar eÿ verd en \| løg,
som ieg kand ret besinde. \|
23
Den største klocke lode de gaa,
de ginge dem \| ret til rade,
huor de vilde sla deris ting opaa,
the \| rige oc fattige bode;
end haffuer wi venner der \| iblant,
dog the eÿ mange ere,
her Steen sagde er \| ieg en dannemand,
ieg staar Eder for al fare. \|
24
For Stockholm paa den sønder malm,
ville the \| huer andre prøffue,
the varde icke lenger, som ild \| brender halm,
the suenske lod dem vel nÿffue, \|
then først kunde komme i staden igen,
hand lod sig \| vere then beste,
de robte almindelig paa her Steen, \|
huor behager eder saadan geste. \| [sideskift]
25
Her Steen gaff thennem goder trøst,
hand bad de skulle \| eÿ reddis,
i skulle snart høre en bedre løst, \|
huor vi aff osz vilde glæde;
aff dalen XXX^m mend \|
dem ved ieg mig til rede;
foruden the her er \| i staden igien,
saa ville wi blant dem lede. \|
26
De skøde aff herret met bÿszer ind
oc vilde \| dem bedre opuecke;
de funde alt paa ett andet \| fund,
end lade sig saa giecke,
the roffte offuer \| muren met spee oc spaat,
huor effter ligger \| i her saa lenge!
her for werffue i ladet gaat \|
met eders homble stenger. \|
27
Her Claus Kromme de gick met de danske i \| raad,
hand sagde dem deris beste;
ieg haffuer \| saa i sandigen spurd,
de dalle karle vill osz \| geste.
the vorde ther aff ^[33] Først skrevet: 'aff beg', men det sidste er overstreget in scribendo. bode glade oc fro, \|
the finge thend tidende at høre,
at the maatte \| findis ved ride bro,
the actet ther nogen at gøre. \|
28
The ginge i raad i samme stund,
serdelis de \| Høffdinge vaare,
the funde ret paa saa god et \| fund,
the ville eÿ lenger spare,
her Henrig \| Kromme dige suared met skel,
wi ville her eÿ \| lenger tøffue.
Her Henrich Knudszøn hand suarede ^[34] Orddeling ved linjeskift i hs.: "suare-de". met skel,
wi ville gaat euentÿr prøffue. \| [sideskift]
29
Sancti Michels afften II timer før dag
monne de \| paa veien kiøre,
her steen hand viste ther inthet aff, \|
føre the hosz fienderne vaare,
strax de dalle karle \| vaare paa veÿ,
Gud hielpe monne de paakalle: \|
the fulde paa kna ret huer oc en,
oc leste deris \| bønner alle. \|
30
The ædelige Herrer oc gode mend,
theris ære \| the ther teede,
Lands knechtene oc Holstene, alle i \| sind
the tede ^[35] Usikker læsning, der ikke giver megen mening. Udg. læser 'tide?', men der er intet 'i' at spore. Evt. står der 'teede'? Stenografisk for 'turde'? eÿ effter dem lede,
der ginge de \| tydske oc danske sammen,
i Orden alle til lige, \|
alle vaare venner giorde aff gammen,
the vilde \| huer anden eÿ suige. \|
31
Her Henrich hand vaar met iblant,
det kand \| ieg vel beuise,
Hans Griis ocsaa, den ædelig mand, \|
mand maa them ære oc prise,
at de vore Ridder \| bade to:
thet vor the fuld vel verde:
the tiente \| deris herre met tro,
the bønder thet saare kierde. \|
32
Saa sloge de til dem trolig ind,
de danske oc \| tÿdske bode:
der blegnit saa mange bonde om ^[36] Tilføjet af skriveren over linjen. kind,
the \| vor ther steds i vaade,
broen kaste de vd met \| en hast,
the ville eÿ lenger huile,
theris buer oc \| arbørst brugte de saa fast,
som sne fulde dale pile: \| [sideskift]
33
De Landsknecht totte det at vere harm,
the kunde \| eÿ offuerkomme:
the sprunge i vand vnder deris \| arm,
paa skade oc saa paa fromme,
saa vodde the offuer \| paa deris fødder,
thet kand ieg vel beuise;
XXX^m \| bønder for dem stod,
the monne thet lidet prisze. \|
34
The Bønder behaget det lidet vel,
the monne da fluchte \|
ther slaaes saa mange aff denne ihiel,
mand ved \| dem icke at scriffue,
V^c lob der i en søø
oc \| mente, ther offuer at komme,
der vdj bleff saa \| mangen død,
gud hand deris siel beuare \|
35
Saa funde the paa et andit fundt,
thi danske \| oc tydske buode:
thi vende them om i szamme \| stundt,
som gudt gaff them til raade,
Stockholm ^[37] Orddeling ved linjeskift i hs.: "Stock-holm". vilde de Bestollitt aff Nÿ,
som the till \| forne giorde
i dett daa Røcte her steen aff \| Bÿ,
mandt vndrit att hand szaa tuorde. \|
36
Thet var her Steen for sande sagt,
att wi vare \| meste part døde
och dalle karlle hagde dem øde \| lagt,
the andre løstet dem at møde,
aff Bønder \| och borger hagde handt medt sig
III^m och icke \| mere ^[38] DV: 'vistnok Fejl for minde (dvs. mindre) ∼ vinde.'
boude suenske oc tÿdske om i troer mig, \|
thi actet daa szeir at vinde. \| [sideskift]
37
The landsknecte skickit thieris tingist saa klart \|
som di pliye offte att giøre:
v hundrit tend forløber \| war,
the skulle nÿ tidende føre
faa manglede thi \| medt her Stens partÿ,
ind til Ordingen hand monne \| komme,
siden tha burde her Sten marcken at flÿ \|
hand fick der liden fromme. \|
38
The rende i Staden huer och en,
och huer som rende \| kunde
der bleff saa mangen dødt igien,
thi der \| fuld lidet munde, ^[39] Komm. anfører først, at der i hs. står 'mindre', og angiver dernæst Vedels rettelse 'v(und)e' - som var 'und' uændret. Der findes da også en u-tøddel - så måske har der stået noget andet end 'mindre'? Det er usandsynligt, at der har stået 'mindre' pga. rimstillingen. Måske har der stået 'munde'?
VI^c bleff der daa slagen ihiel,
thet \| kandt ieg vell beuisze,
Sancti michels dag szom screffuet ^[40] Usikker læsning. stor, \|
gudt giffue thennom roo oc lisze. \|
39
Somme trengdis aff Broen vdt,
for strommen \| monne the flyde
oc somme de bleffue tha stangen \| medt spiudt,
the monne thet szaare fortryde,
en \| part søgte daa till søndre port,
att thi motte ther \| ^[41] Usikker læsning. vnduige,
the roffte iodut ^[42]+3: Oprindeligt: 'iodut vee o mer och mer', men 'vee o' er ifølge DV overstreget af skriveren. Vedel har fortsat overstregningen af resten ('mer och mer') i forbindelse med sin rettelse. mer och mer \|
vore stolbrødre ligger ÿ lige. \|
40
Kong Hans kom paa thet samme lau
til Stockholms \| skeer til lande:
huadt der vare giort viste hand \| [e]ÿ aff,
huadt thi dog haffde for hende,
den første \| tidende ther hand daa fick,
den mon icke møgit due, \|
gud haffue thisz loff att det eÿ saa gick,
som \| thi haffde i hoffue \| [sideskift]
41
Aff kiøbenhaffn en Raadmandt godt,
Anders \| Nielszøn monne the hannem kalle:
hand kom tha \| strax then først imodt
och førde hannom thidende \| alle,
Vort folck haffuer vundit ære och prisz,
eders \| naade maa der paa lide;
thi ther var hosz the bliffue ^[43] Orddeling ved linjeskift i hs.: "bliff-ue". thet vis,
ther ligger somme och bider. \|
42
Den første hand var i hiertit gladt
oc hans tiener \| alle sammen;
hand sig i landit sette badt
the hagde \| , der aff stor gammen,
til herren skyndede hand \| sig szaa Bratt,
hand vilde sig eÿ lenger spare;
sitt \| herber tog hand ten szamme natt,
for Stockholm \| i Sancti Clare. \|
43
Herr Steen behagtte thet inthet vell,
hand war om \| hiertit bange;
hand tenckte sig om wedt och sindt \|
huadt Endeligt det skulle fange,
ter stack the \| op en gammell hatt,
i dage thi thet setti,
tem \| løster huercken dag eller natt
medt then herre \| att thrette. \|
44
Biscop Glob motte til giszel staa
och her Niels \| Høg tillige:
før en her sten hand vilde vd gaa, \|
hand redis mandt skulle hannom suige,
ter \| hand kom medt den første til ordtz,
tha for entis \| de buode szaa,
kong hans tog ham medt sig \| til bordtz,
offuer Suerige skulle hand tha raade. \| [sideskift]
45
Tuszindt firehundrit aar,
sziu och halffemteszints \| tiuffue
Effter guds szøn føder war,
thet vill \| ieg icke liffue,
then søndag nest for sancti karens \| dag
tha fick then første stor ære:
thet falt tha alt \| szaa vell i laffue,
hand monne then krune bere. \|
46
Then første vant thett altt medt stor magt,
hand \| monne det stÿrre oc raade:
thet hialp fast till \| thet er min ackt
gudt och Rettuiszhed buode \|
Gudt giffue hannom lÿcke och szallighet
min \| kieriste naadigste herre,
gudt giffue att mennisken \| vorde hannem blidt
ocsaa Guodt och vor herre. \| [sideskift]

Den ældste danske viseoverlevering