Kong Diderik i Birtingsland

1
Kongen raader for borgen
oc saa for alle land,
for saa mangen rasker heldt
met dragen snerd ^[1] I udg.: "suerd". i haande.
:: Men kongen raader for borgen. ::
2
Lad den bonde raade for sit bo,
then hoffmand for sin hest:
kongen udaff Dannemarck
hand raader for borgen ^[2]+1: I udg.: "borge oc fest". ^[3] Rettet af Skriveren selv til: borgen best. best
3
Kong Diderich sidder paa Brattings-borg,
hand seer ud saa vide:
"Ingen ved ieg i verden til,
der kand vere min lige."
4
Suarede Brand her Veffnerlin, ^[4] I udg.: "Veffuerlin".
for hand haffde vandret saa vide:
"End vil ieg vise eder kempen then,
ther skal vere eders lige.
5
Hand heder Isac kongen,
oc byger paa Bertings-lande:
oc hand haffuer den i følge met sig,
som strider met ulff ^[5] +2; Rettelse af Skriveren selv for: Ulff van Iarn, som han først havde skrevet. hin tamme. ^[6] bør hedde: som bider met ulffue-tand.
6
Hand haffuer den i folie ^[7] I udg.: "følie". met sig,
som strider met ulff hin tamme: ^[8] bør hedde: som bider met ulffue-tand.
hand vil inthet andet æde,
en kiød aff christen mand.
7
Huer den dag, den ^[9] +1; Skrivfejl for: det eller der? østen dages,
da fersker hand sin munde
met orme oc pader oc anden ukrud,
for hand er kommen aff Helffnedis ^[10] I udg.: "Helffuedis". grunde."
8
Ind kom liden smaadreng,
oc stedes hand for bord:
"Nu skulle i den skat udgiffue,
som ud vor loffned ^[11] I udg.: "loffued". i-fiord."
9
"Icke skal ieg den skat udgiffue,
som ieg vaar førre vaan:
før skal ieg drage til Bertings-land,
oc drage mit suerd aff spaan."
10
Snarede ^[12] I udg.: "Suarede". det Hertug Herffredssøn,
hand vaar ^[13] = oldn. varð; jf. V. 27,2. (S. Bugge.) saa høyt at lee:
"Skulle i i aar i Biertings-land,
tha vil ieg vere en aff the."
11
"I-fiord vaarstu paa Biertingsland,
der miste du din hest:
ved mend, Hertug Hoffredssøn:
du sidder hiemme best."
12
"Bliffuer ieg hiemme paa Bratingsborg,
tha mister ieg fodt oc haand:
haffuer ieg icke hest at ride paa,
da skal ieg met eder gange."
13
The red ud aff Bertings-borg
met mange heldte trøste:
ther maatte stenen reffne ved,
oc iorden under dem brøste.
14
Ther red ud kong Diderich
met løyen oc saa berte,
kronen aff det røde guld
det vaar kong Diderichs mercke.
15
Kronen aff det røde guld
det vaar kong Diderichs waaben;
ther red Viderich Vallandssøn,
han førde hammer oc tang.
16
Tha red Diderich von Berne,
hand vaar en heldt saa sterck;
ther red herre Seyelferd,
hand brød sin sper i marcken.
17 ^[14] L. 2 og 4 ere urigtig placerede og burde været ombyttede. (See herom S. 82 [i DgF bd. I.])
Ther red Siffuer Snaren-suend
met piller, alle huide;
ther red Brand her Veffnerlin, ^[15] I udg.: "Veffuerlin".
hand vilde for ingen mand vige.
18
Ther red udaff oc Hellede Haffn,
hand vor en rosen-blomme;
ther red Falcker Spillemand
met dragen suerd i haand.
19
Ther red Otte her Angeltu
oc unge her Siuord; ^[16] Et Tilnavn, der kunde give Riim paa søn, er maaskee glemt ude. ^[17] Et Tilnavn, der kunde rime paa søn, er glemt ude efter Navnet Siuord. Man turde da maaske tænke paa suend (Sigurðr sveinn), endskjøndt Siffuer Snaren-suend er nævnt ovenfor i V. 17.
ther red unger Hommerlom,
oc herre Harbo søn.
20
Ther red Gynter her Gernaffl
met pilen oc met bue;
ther red Sønne Falcker-søn, ^[18]L. 3-4: Falcker-søn, hand. Her stod først: Falcker, sin haand, men sin er (med blegere Blæk) rettet til søn og Commaet efter Falcker overstreget; derimod har man glemt at overstrege det ene a i haand.
haand ^[19] I udg.: "hand". vaar saa hord i hue.
21
Ther red ud-aff Grimeren
met en forgylte brøy;
ther red Seier hin seil, ^[20] Er det = sælle, eller en Skrivf. for: snil, altsaa = snilde?
hand reddis for ingen mands vrede.
22
Ther red Mester Hillebrand,
hand sad fast paa hest;
met løff Monich Broder Helsing,
hand fulde the kemper nest.
23
The rede ud aff Bertings-borg,
alt som the kunde best:
effter løb Hueting Herfredssøn,
for hand haffde ingen hest.
24
Lenge løb Hueting Heffredssøn,
hand bleff i huen vred:
hand slo kempe fra hesten ned
oc saatte sig op oc red.
25
Thet vaar oc kong Diderich,
hand sig til-bage saae:
"Nu seer ieg thend suenden ride,
som før vaar vaan at gaa.
26
"Hør du, Hueting Heffredssøn,
huad ieg siger dig:
nu skaltu fare til Bertings-land,
oc føre then skatten hiem."
27
Thet [suarede] Huiting Heffredssøn,
hand bleff saa høyt at lee:
"Maa ieg i-iaard i Biertings-land,
wi bleff icke uden seller tre."
28
"Ieg faar dig Widerich Vallandssøn,
then anden er Diderich von Berne:
thet er the beste orloffs-mend,
som stride vil fuld gerne."
29
The saatte dem paa deris heste,
de rede saa langt aff ledt,
thet vil ieg for sandigen [sige]:
the vaar i huen saa vred.
30
Kuren staar paa verne,
hand seer ud saa vide:
"Hesed seer ieg the kemper tre,
mig tyckes, de ere fuld vrede.
31
Den ene er Huitting Heffredssøn,
hand miste her i-fiord sin hest;
det vil ieg for sandigen sige:
hand bliffuer oss fuld haard en gest.
32
Den anden er Viderich Villandssøn,
hamer oc tangens mercke;
den tredie er Thiderich von Berne,
haffuer alle kempers stercke."
33
The satte deris heste ude,
paa slottett ginge de ind;
det vil ieg for sandigen sige:
the vaar vel haard i sind.
34
Saa toge de den portener,
the hug ham i stycker smaa:
saa gick de i stoffuen ind,
for kongen monne de staa.
35
Suarede det Isaac konge,
oc talede hand it ord:
"Hueden ere de taber ^[21]+1: Hertil sigter vel N. M. Petersen i Nord. Mythol. S. 33 ved "Kæmpevisernes tabesvende d. e. tåbesvende, gale, forstyrrede svende". Eller skulde Ordet være forvansket af kaber suenne d. e. Kaaber-Svende (jf. Nr. 118, V. 14) og dette igjen af oldn. kögur-sveinar? (Jfr. Nr. 44 A 15. 16. B 16. 17.) (S. Bugge.) suenne,
som staar her for vort bord?"
36
Melte thet kongens skencker,
som skenckte miød oc vin:
"Tage wi vor huasse spiud
oc driffue dem til-bage igien!"
37
Thet vaar Hertuig Heffredssøn,
tager then skencker i skeg:
hand slar hannem ved øren saa,
at hiernen stanck paa weg.
38
Thet vor Huiting Heffredssøn,
hand giorde sig aff en leg:
hand kaste den døde paa bord:
"Her, plocke mig thenne steg!"
39
Frem treen Diderich von Berne,
dog ^[22] I udg.: "drog". ^[23] drog. Hdskr. dog (men i Begyndelsen til dette Vers, som findes skrevet, men strax overstreget, foran V. 38 staaer: drog). suerd aff forgyldene kaulle:
hand hog paa Isaac kongen,
at odden stod i hans naffle.
40
Frem tren Viderich Villandz-søn,
hand hog sig en ring:
hand hug XL kemper ihiel,
selff løb hand uden omkring.
41
Ind kom kongens moder,
gammel oc graa som gred; ^[24] kan ikke vel være Verbet græd (hvad Vedel har antaget, i det han forandrer som til hun), thi en saadan relativ Sætning her vilde være ude af Kæmpevisetonen. Det maa være et Substantiv eller en Forvanskning af et saadant. Maaske er det: graa som Geed? ^[25] Ordet "gred" maa, som Gr. bemærker, være et Substantiv; men det er næppe Forvanskning af ged, thi dette skulde her have Artiklen en, og "gammel som en Ged" kan vist ikke siges. Jeg formoder, at gred er = oldn. grjót (Sten), der i Olddansk snarest har lydt "griut". Rigtignok bliver iú i nyere Dansk regelret til y, men Exempler paa Overgang til é (ligesom i lavtysk grêt, fris. grêt, Sand = højtysk "griess", oldn. grjót; lêf = lieb; dêp = tief, og vistnok ved Indflydelse derfra kan dog paavises: Pren = oldn. prjónn, Stev (Molbech, Ordsprog, S. 292), Stifbarn (udtalt Stebarn) = oldn. stjúp-, lev (Molb. Ordspr. S. 286) = oldn. ljúfr.) (S. Bugge.) Rassmann vil (Deut. Heldensage, II, 523) ved gred tænke paa oldn. "grið", femina gigas. (S. Gr.)
det vil ieg for sandigen sige: ^[26] L. 3-4; ere maaskee Hexens Ord.
her yppis fuld underlig leeg.
42
Thet vaar Hueting Heffridssøn,
hand hende met snerdet ^[27] I udg.: "suerdet". høtte:
køs ^[28] køs her af "kyse" i Betydning trylle, ved tryllekraftige Ord bevirke; gl.sv. "kiusa (Rydqvist, I, S. 236) = nysv. tjusa; ogsaa oldnorsk "kjósa" bruges undertiden i samme Betydning, se min Anmærkning til Völsungasaga, S. 195. (S. Bugge.) hun sønder ^[29] Gl. Rettelse for: synder. hans gode snerd, ^[30] I udg.: "suerd".
det brast i tre stycke.
43
Køs hun sønder hans gode suerd,
thet udi hielten brast:
hand tog hende om baade been,
hand slo hende i-saa fast.
44
Hun skob sig i trane,
hun fløy saa høyt i sky:
Huiting udi fæder-ham,
hand lader fast effter fly. ^[31] For fly burde det vistnok hede kny, som i Nr. 33 B 27,4 (jf. Anm. dertil); lader passer ikke godt til "fly". (S. Bugge.)
45
The fløy udi dage,
de fløy udi thu:
om-sider fick hand tranen om bode been,
hand reff hende i stycke smaa.
46
The rede ud aff Bertings-land
met dragen suerd i haandt:
alle ligger kemper døde,
det monne fast effter kiende.
:: Men kongen raader for borge. ^[32] I udg.: "Borge". ::

Den ældste danske viseoverlevering