Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 55
Side: 128 r
Titel: Rigen Rambolt og Aller hin stærke
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 27 Ba I 363-364
Kommentar: I 365 + II 653, 654a + III 800b + IV 763b
Generelle oplysninger: De 4 første Vers ere skrevne med samme Haand som den foranstaaende Vise, men Resten med A. S. Vedels egen Haand. Vedel har næppe kjendt nogen anden Kilde end denne, hvorfor han ej heller har Omkvædet. Kun i V. 5, L. 4 har hans trykte Text en rigtig Læsemaade, som her er forvendt; men det kan være en heldig Conjectur.
Omkvæd. Dette findes her ingensteds udskrevet, men kun ved sidste Vers antydet med: Thet v. h. r. r. e., og mere har Vedel ikke heller. Hos Abr. (I, S. 388) foreslaaes at læse: "Det var Hr. R. rider ene", eller: "Det var Hr. R. ramte en". Den første af disse Læsemaader kommer opskr. A's meget nær (den Abr. dog ikke kjendte), men er dog maaskee ikke den rette. Winding meddeler i Fortalen til sine "Kjæmpeviser" (S. VIII; jf. S. 52), at han har hørt en Færing synge: "Der vandt han Riget, R. ene." Da Hdskr. har Thet og ikke Der, saa kan denne Læsemaade dog ikke ganske være den her tilsigtede; men antage vi denne færøiske Læsemaade for ægte traditionel, og tænke vi os da, at "Riget R." kunde være en Forvanskning af "rigen R.", som Helten jo kaldes i Visen, saa faae vi, med Bibeholdelse af Hdskr.s Begyndelse, denne Læsemaade: Thet vandt hand rigen Rimbolt ene.
Omkvæd. Af en Kone i Lardal i øvre Telemarken hørte jeg Visen, som den staar hos Vedel, kun med følgende Omkvæd: De volder han ríke Ribold sönner å dei råder alli. Det er i denne Form meningsløst, men hviler dog mulig paa et ægte Grundlag. (Det volder han rige Ribold ene, og han rider aarle?) (S. Bugge.)
1 | |
| "Ieg sier saa mangt it orlog-skib | |
| under deris forgylte brønne: [1] I udg.: "brande". | |
| det er Aller hin stercke, | |
| oc hand vil hit til lande." | |
| :: [Thet] [vandt] [hand] [rigen] [Rimbolt] [ene]. :: | |
2 | |
| Kaaste di dieris ancker | |
| paa den huide sandt: | |
| det vaar Aller hin stercke, | |
| hand tren der først paa landt. | |
3 | |
| Mitt udi den borrig-gaard | |
| der axelit di dieris skindt: | |
| saa gaar di i høyelofft | |
| for kongen aff Opsal indt. | |
4 | |
| "Her sidder i, konning aff Opsall, | |
| offuer eders egett bordt: | |
| vil i mig eders daatter giffue?" | |
| i wider mig antsuar-ordt." | |
5 | |
| Da tøffuede kongen aff Upsal, | |
| och thet vaar dog icke lenge: | |
| "Alt ville wi først under Videicks [2] I udg.: "Vidriks". [3]+1: Vidriksvold, der, som det synes, betegner Kampplads i strofe 5, 6 og 20, er efter min Formening snarest en Forvanskning af vigesvold, vigsvold = oldn. vígöllr. (S. Bugge.) vold | |
| oc prise oc rose hodrenge." | |
6 | |
| Saa snart vaar bryne aff bielcken ryct, | |
| oc hielm offuer hoffuit kast: | |
| so droge de under Vidricks vold, | |
| ihuilcken mest formatte. | |
7 | |
| [So] [droge] [de] [under] [Vidricks] [vold], [4] L. 1-2; Hdskr. har blot: Repete. | |
| [ihuilcken] [mest] [formatte]: | |
| Rimbolt tog stolstangen paa sin bag, | |
| vilde see, huor thet vilde gaa. | |
8 | |
| Thet vaar Aller hin stercke, | |
| hand sprang udi kongens snecke: | |
| kongen blegnet som it lig | |
| under sine forgylte tecke. | |
9 | |
| Tack haffue rige her Rimbolt, | |
| hand vaar sterck udi fauen: [5] Det rette er kanské sterk i hand. (S. Bugge.) | |
| hand slog Aller hin stercke neder | |
| offuer kongens forgylte staffn. | |
10 | |
| [Hand] [slog] [Aller] [hin] [stercke] [neder] [6] L. 1-2; Hdskr. har atter her: Repete. | |
| [offuer] [kongens] [forgylte] [staffn]: | |
| hand kom [i] saa liden en bod, | |
| saa vel kom hand til land. | |
11 | |
| Kongen [7] sikkerlig Fejl for Rambolt, da det, som og Gr. bemærker, er Rambolt, der i det følgende Vers taler med den fremmede Mand, og da DgF Nr. 28 og den norske Vise lade Hromund (Ranild, Rámund) se ud over Sø. hand staar i sit forgylte skib, | |
| oc seer hand ud i sø: | |
| "Hisset s[eer] ieg en røde [8]+1: I udg.: "røde-galen". [9] røde galen; galen er her tilstrevet over Linien, hvori staaer: røde gul. Vedels trykte Text har: rysk galen. [10] At røde-galen, af Vedel ændret til rysk galen (jf. Arw. Nr. 84, V. 15,1 russgahlen), er en rigtig Form, ses af det i Fritzners Ordbog af Clarus saga anførte "rauðagalinn" (jf. rauðarán, rauðavíkingr). (S. Bugge.) gul mand, | |
| hand seiler som fulen fløy." | |
12 | |
| "Ieg er ingen røde-galer [11] I udg.: "røde-galen". [12] galen, Hdskr. maaskee: galer. mand, | |
| endog ieg seyler i sø: | |
| dragen haffuer borte mit meget røde guld, | |
| som ieg skal mig met føde." | |
13 | |
| "Er det nu saa sandelig, | |
| som du siger fra: | |
| da vis du mig til thit ferne-land, | |
| som dragen hand er paa." | |
14 | |
| "Huor kommer i thil thet same land, | |
| som dragen hand er paa: | |
| her er imellem saa sterck et vand, | |
| oc vinden er oss imod." | |
15 | |
| "Er her imellem saa stercket [13] I udg.: "sterck et". vand, | |
| oc vinden er oss imod: | |
| so huger wi neder den store skoff, | |
| vi giøre oss aff en bro." | |
16 [14] Om udtrykket "Kollebrand" og "Kollebrands Sværd", i stroferne 16-18 og 22, se noter til strofe 17. | |
| "Hør i thet, rige her Rimbolt, | |
| oc kand i dragen offuer-uinde, | |
| da vil ieg giffue eder Kolebrand | |
| oc andet huad der er inde." | |
17 [15] Visen bruger ved Siden af "Kollebrands Sværd" (V. 17 og 18) ogsaa "Kollebrand" (V. 16 og 22.). Det er derfor rimeligt, at begge Udtryk ere enstydige, og at altsaa det første ikke kan forstaas som: det Sværd, Kollebrand ejer eller har ejet, hvorved ogsaa Tanken paa Jetten Colbraunde og Artuskæmpen Kalebrant bortfalder. Det maa forklares som Sværdet Kollebrand, saaledes, at "Kollebrands" her er genit. definit.; jf. oldn. Fenris úlfr = úlfrinn Fenrir. (Bugge.) [16] Sværdsnavnet "Kaallebrantt" (Kolebrand, Kollebrand) betyder "den kolde Brand" dvs. den kolde Sværdklinge. - Saaledes "kaldr málmr" i et Skaldevers Fms. VI, 438, "kalt járn" oftere i Prosa (f. Ex. Fms. V, 311); röyne dei jönni kalde Landstad, Nr. 14, V. 1. Ligesaa kaldes Sværdet ofte "svalt" (svalr brandr o. lign.) (S. Bugge.) | |
| Hand stødte paa bierget met sin hand, | |
| stolstangen monne hand oplette: | |
| "Da faa mig kolebrands gode suerd, | |
| oc giff det til fete." [17] er nok læst fejl for: sette (dvs. Forlig). | |
18 [18] Se noter til strofe 17. | |
| "Icke for du aff Kollebrands suerd, | |
| det er mig saa kiere: | |
| det kommer ret aldrig i din hand, | |
| medens liffuet i mig er." | |
19 | |
| De slogis i dage, de slogis to, | |
| den tredie dag til quelde: | |
| da lagde her Rimbolt dragen neder | |
| fra ald sin megen velde. | |
20 | |
| Saa tog hand saa meget guld, | |
| som hand kunde allermest bære: | |
| der hand kom under Vydericks vold, | |
| da fick hand tidinde verre. | |
21 | |
| "Slagen er kongen aff Opsal, | |
| oc thet er inthet minde: | |
| oc fangen er Rimbolts brødre VI, | |
| oc det er halff verre tidend." | |
22 | |
| Det vaar rige her Rimbolt, | |
| bleff i huen saa gram: | |
| da gick Kollebrand i hans hand, | |
| som gloendis ild den brend. [19] burde hedde: brand. | |
23 | |
| De slogis i dage, de slogis i to, | |
| den tredie dag til quelde: | |
| da lagde Rimbolt Aller neder | |
| fra alle sin velde. | |
24 | |
| De kongens mend ganger i gaarde, | |
| oc bolden der de sloge: | |
| Rimbolt gaar nagen oc ilde kled, | |
| de spaattede hannem oc laa. | |
25 | |
| "Min klæder er reffuet paa min bag, | |
| det vil ieg for iomffruen kere: | |
| Saa sende hand hende en hampe-veff, | |
| bad hende skulde giøre hannem mere. | |
26 | |
| "I legger nu bort den hampe-veff, | |
| den sømmer hannem inthet at eye: | |
| lade i silcke oc sindal [20]+1: I udg.: "sindal". neder | |
| [neder] [21] mangler for hans føder brede[22]+2: I udg.: "brede". i thet. | |
27 | |
| I tager nu bort den hampe-veff, | |
| den sømer hannem inthet at haffue: | |
| lader hannem skere det skarlagen rød, | |
| det sømmer hannem vel at bære." [23] Rimet: see A, 36. | |
28 | |
| Nu leffuer hin rige her Rimbolt | |
| foruden angst oc harm: | |
| hand soffuer sig saa gladelig | |
| i den vise mø hendis arm. | |
| :: Thet v[andt] h[and] r[igen] R[imbolt] e[ne]. :: |