Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 54
Side: 126 v
Titel: Erik Menved i Meklenborg
Trykt: T
Udgivet i: DV: 42 A II 18-20
Kommentar: IV 129-130
Generelle oplysninger: Afskriverens Tekst er rettet af Vedel, maaske fordi Skriveren har læst urigtigt; dog kan Rettelserne naturligvis ogsaa skyldes Vedels egen Konjektur. Her i Udgaven er den først skrevne Tekst lagt til Grund.


1
Kongen lader byde offuer alt sit land, 
hand lader dennem der til waare, 
først hans rider, oc saa hans mendt: 
at di skulle medt hannem faare 
til iet landt, det heder Vallandt,
[1] Fejl for "Vendland".
 
det ligger vnder Danmarcsk krone; 
den er saa ylde gangen i handt, 
det siger di ædelig danske, 
ieg hørde dennem sige saa; 
konning Erick førde
[2] Oprindelig staar vist sende, men rettet af Vedel.
dennem saa sterck en herr
 
alt offuer den saalte søe. 

2
For Huidenger
[3] dvs. Vordingborg.
skibed di dieris skib,
 
di loed dieris harnske dit hente; 
raade Gud fader y himmerig, 
naar wi skulle dennom vinte; 
di sielit
[4] dvs. seilet.
offuer den salte søie,
 
di danske var froe oc glade; 
Danmarck dennom aff syene gick, 
"Christ helle" der di quade 
alt med saa møgen summe;
[5] dvs. Ære.
 
der di kam
[6] I udg.: "kom".
for Rostock ind
 
di tysk faunet vel dieris komme. 

3
Det warde wel fulde 8 daage 
di herrer laa i den stad, 
dit var vell med 7m heste, 
di vaare bode fro oc glade; 
der vaar om ien onsdag 
ienn tre tiemer for dag, 
der war saa mangen raske hielt, 
der sig lodt wæben i stad; 
di lod fortecke
[7] Saaledes rettet af Vedel til "forteke"; den oprindelige Læsemaade usikker.
[8] dvs. lægge Dækken paa, beklæde; jf. DgF II. 282 b: "du skalt slide ditt beste och ride forteckett heste".
dieris ørg,
[9] I udg.: "ørsz".
 
di hade alle røde waaben rock paa, 
der wdi sade huide kaarsz. 

4
Di reed vd aff synder port, 
dieris harnske det skinde saa wide, 
her Mastis banner det vaare daa fremmis, 
saa faa finder mand hans lige; 
her Rostis banner der var der nest 
saa herlig i tre stycke; 
di loffuit dieris peninng til hellig stieder, 
Gud vil vnde dennem lycke; 
di droge saa frem, 
den dag kunde di icke seier vinde, 
di droge 3 mille til røge. 

5
Di droge tre mille til røge, 
det raad gaff her Iohann, 
di sende to muncke aff Meckelborrig, 
di vaare daberaan:
[10] dvs. fra Klosteret Doberan.
 
"I beder di herrer fortycke
[11] dvs. være utilfreds med, opgive.
deris gods,
 
eller wi skulle laade den brinde; 
i beder di danske, di tencker der paa, 
saa gørlig wi dennem kinnde, 
di ere oc vorden wrede, 
en før di kommer aff Tyskland vd, 
di tencker paa erlighed." 

6
Di ware wel XIIIIm mend 
aff Wismer monne di ride, 
di loued dieris penning til hellig sted,
[12] Linjen er vist Laan fra 4,7, hvor den bedre passer i Sammenhængen.
 
di danske maatte dennem byde; 
di møttis ved iet barfred,
[13] dvs. Fæstningsværk.
 
som Gud ville haffue det hoffuent;
[14] I udg.: "høffuent".
[15] identisk med Versets sidste Linje; sikkert Fejlhuskning.
 
di penning di hade tha helligen iett, 
di kam dennom da til røn;
[16] Meningen er, at de Danske denne Gang kom til at høste Gavn af de Penge de (iflg. V. 4) havde lovet til hellige Steder.
 
di stride paa ien eng, 
da tabte alle tyske mendt, 
for Gud ville haffue det hoffntt.
[17] I udg.: "høffntt".
[18] hoffntt (?).
 

7
Det waar om ien fridag, 
en 3 timer for non,
[19] altsaa Kl. 12 Middag.
 
daa stryde tysk oc danske mendt, 
oc ingen vill anden skone; 
for rider konning Erick 
med sin brøder to: 
"I stryder nu edelig danske mend, 
som eder ligger mact paa, 
det stoer til eder oc ennd; 
end
[20] overstreget.
haffuer wy boode slat oc feste
 
er saat med danske mendt."