Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 53a
Side: 124 r
Titel: Greve Genselin
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 16 Ca I 226-228
Kommentar: I 228b-229a + IV 742a, 903a
Generelle oplysninger: Denne Opskrift, med samt alle Rettelserne, er skreven med A.S. Vedels Haand. I Marginen udfor 1ste Vers har Vedel skrevet: vide IIII tomum, men hvad det er for et 4de Bind han mener, veed jeg ikke.


1
Det vaar greffue her Guncelin, 
hand taler til moder sin: 
"Ieg vil ride mig op paa land 
oc friste mandom min." 
:: Vel op før dag, wi kommer vel offuer heden. ::

2
"Wiltu ride dig op paa land, 
siger du mig saa: 
da skal ieg giffue dig fole, 
som mand kalder Karl hin graa. 

3
D[a] sk[al] ieg g[iffue] d[ig] f[ole], 
som m[and] k[alder] K[arl] h[in] g[raa]: 
du tør aldrig din spore spende 
oc aldrig drage hielm paa. 

4
Du tør aldrig din spore spende
[1] L. 1-2; Istedenfor disse Linier staaer i Hdskr. kun: Repete vt prius.
 
oc aldrig drage hielm paa: 
før du møder den kempe, 
som mand kalder Iffuer Blaa." 

5
Det vaar greffue her Genzelin, 
hand rider saa fri under lide: 
der møder hannem liden Teluentin, 
hand bad hannem holde oc bide. 

6
"Vel mødt, liden Teluentin, 
huor last du i nat?" 
"Ieg laa mig paa Bratingsborg, 
mand hugger der ild aff hat." 

7
Det vaar greffue her Genzelin, 
hand blicked under hielm hin røde: 
"Mend ved, liden Teluetin, 
du taler din egen døde." 

8
Det vaar gre[ffue] van Gentzelin, 
oc hand sit suerd uddrog: 
det vaar l[iden] Tel[uentin]. 
hand alle i stycker hug. 

9
Saa red hand til Bratingsborg, 
hand stødte paa port met skafft: 
"Er her nogen inde, 
som fectis vil met magt?" 

10
Det vaar herre Iffuer Blaa, 
hand vende sig i vester: 
"Hielp nu, Ulff oc Asmer Grib! 
ieg hørde de kemper trøst." 

11
Det vaar g[reffue] h[er] G[enzelin], 
hand vende sig i øster: 
"Hielp nu, Iesus Maria søn! 
ieg hørde de kemper røst." 

12
Det vaar g[reffue] h[er] G[enzelin], 
kaste hielm offuer hoffuid sin: 
det da hørde hans kiere moder 
offuer trende thi-lande vel. 

13
Den frue hun vogner om midie-nat, 
hun taler til hosbond sin: 
"Hielp nu, Christ i Himmerige, 
oc raade for sønnen min!" 

14
Det første red, de sammen red, 
de hellede vaare bode saa stercke: 
stack hand herre Iffuer Blaa, 
hand dreff saa langt i marck. 

15
"Hør du, g[reffue] her G[enzelin], 
oc viltu lade mig leffue: 
min kiere festemø 
hende skal ieg dig giffue." 

16
[2] Dette Vers er beholdt i Texten, som det først stod i Hdskr. Vedel har siden villet hjælpe paa det ved (i Hdskr.) at gjøre dueligen mand til: duelig en mare, og at begynde Lin. 4 med et: min lige er. Naar man i Lin. 2 for: hun læste: du, saa fik man Mening, men ikke Riim.
"Icke vil ieg din festemø, 
hun er saa dueligen mand:
[3] hun er saa dueligen mand er efter min Mening en Forvanskning af hun er saa deilig en maar (dieligen mard), hvilket baade giver god mening og Rim. (S. Bugge.)
 
giff mig din søsterdaatter, 
iomffru Salentare." 

17
Saa redde de til bryllup, 
som de kunde aller-mest: 
de bød til de kemper, 
som de kunde aller-flest. 

18
De bød Vidrich Verlandsen, 
sterck Tidrick ud fra Bern: 
de bøde Langbeen Ridsker, 
for hand vilde stride saa giern. 

19
De bøde Langben
[4]+1: I udg.: "Siuord Snaren-suend".
Risker, 
han skuld mod bruden ride: 
de bød Langbeen
[5]+1: I udg.: "goden Hildebrand".
Ridsker, 
hand vilde saa gerne stride. 

20
De bød frue Gynde-helte, 
hun skulde bruden rede: 
de lod hende fødder met sølff beslaa, 
hendis hender met guld om-brede. 

21
De bøde fru Gynde-hette 
ud fra Natterum-feld: 
siu kemper oc tryser ni 
fulde hende land i-meel. 

22
De fulde brud i brude-huss, 
dem tøtte det vere gaat nest: 
hun od aff de brude-grød 
flere end femten lester. 

23
Hun od op femten oxe-krop 
oc XV fede suin: 
der hun kom i sallen ind, 
hun glemte icke moltid sin. 

24
Hun drach vel femten lester øll 
til S. Mortens minde: 
sex oc fem oc trøser nii, 
alle af it sinde. 

25
De fulde bruden i brudhuset ind, 
da truded hendis skind: 
de hugge vel femten alne aff mur, 
førend bruden kunde komme der-ind. 

26
[De] [hugge] [vel] [femten] [alne] [aff] [mur],
[6] L. 1-2; Hdskr. har kun: Repete; saa det er uvist, om de to første eller de to sidste Linier af forrige Vers skulle gjentages.
 
[førend] [bruden] [kunde] [komme] [der-ind]: 
aff stoel da vaare de bencke, 
de bugned til iorden ned. 

27
"Huad helder da ville wi kredzen skriffue 
paa denne grøne iord: 
eller wi ville ficte 
for den iomffrue?" 

28
"Icke ville wi kredzen skriffue 
paa denne grøne iord: 
alt da ville wi fictes 
for denn iomffru." 

29
De begynte en skrecker-rey. 
fra Ribe oc indtil Slie: 
den mindste kempe, i dantzen vaar, 
vaar femtan alne neden kne. 

30
Den [mindste] [kempe], [i] [dantzen] [vaar],
[7] L. 1-2; Hdskr. har blot: Repete.
 
[vaar] [femtan] [alne] [neden] [kne]: 
uden hin lille Mimmering Tand, 
hand vaar den eniste christen mand. 
:: [Vel] [op] [før] [dag], [wi] [kommer] [vel] [offuer] [heden]. ::