Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 50
Side: 115 v
Titel: Christan den anden og Adelen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 173 Aa III 668-669
Kommentar: III 669


1
Alle smaa fogell, y skoenn er, 
dy giiffuer paa høgen stor klage: 
hand ryffuer aff denom bod fieder oc doen, 
hand wiill denom aff skoen iaffue. 
:: [Men] [ørnen] [hand] [byger] [y] [feldenn] [ud]. ::

2
Saa fløge dy samell y iegi-top, 
dy laude deris raad paa ny: 
huorledis dy kunnde en fogell-konning faa, 
thennom kunde fra høgenn fry. 

3
Fram daa trode denn sølge krage, 
hun var saa sørge-fuld: 
"Kieser wy oss den gamle ørn! 
ieg hobis, hand worder os huld. 

4
Thid suarde alle thy andre smaa fogell, 
thy suarde ia ther-til: 
"Nu er ørn
[1] I udg.: "ørnen".
fogel-konning,
 
saa lenge som Gud hand wiill." 

5
Der-tiill daa suarit denn stalte høg: 
"Wy steder thet ingen-lunde; 
oc skall den ørn vere fogell-koning, 
hand leger os øde y grund."
[2] I udg.: "grunde".
 

6
Alt daa spurde then gamle ørn, 
hannd bliff saa vred udi hoff: 
oc slaa hannd tiill thenn gamle høg 
alt med sin skarpe klo. 

7
Ther-wid daa gledis dy anndre smaa fogell 
oc synger huer met sin stemme: 
y lunden vaar fred
[3] I udg.: "fryd".
oc fogle-sang,
 
alt ther som ørnen waar hiemme. 

8
Samell daa sanckitt dy høge her, 
thy skyller bod sko oc kier: 
"Wy wiil os tiill lunden 
oc giøre thenn ørn blaar." 

9
Dett daa hørde denn simpel due 
hun flø tiill ørnen oc suade:
[4] I udg.: "sade".
 
"Nu daa kommer thy høge her, 
thy acter att giøre dig skade." 

10
Thid daa suarde denn gamle ørn, 
saa bode hand
[5] I udg.: "hanns".
øgen dy rund:
[6] I udg.: "runde".
 
"Saa mange muse
[7] I udg.: "muss".
dy bide en katt,
 
thy maa ieg aff
[8]+2: I udg.: "rømme aff lunde".
lunden røme."
 

11
Bort thaa fløg thenn gamle ørn, 
alt med sin unger smaa: 
thy andre smaa fogel dy bliffue daa wiil, 
thy vise thennom ingen rad. 

12
Nu sider høgen y iege-top 
oc breder ud met sin vinge: 
thy andre smaa fogell, y skoen er, 
dy monne saa iemerlig tuinge. 

13
Nu sider kragenn paa bare quist 
oc suelter hand
[9] I udg.: "hun".
[10] Se V. 3.
offuer sin klo:
 
uglen skyler sig y alle rys, 
ieg hobes, hun haffuer wraa.
[11] I udg.: "uro".
 

14
Viben hun løber y ager-ren 
alt med sin høge top: 
høgen hand kommer her flyffuendis fram, 
hand tager oc eder hinde op. 

15
Nu sider alle dy andre smaa fogel 
oc tyer saa quert som stienn: 
dy haffuer nu myst deris deylig sanger,
[12] I udg.: "sang".
 
naar Gud wiill, saa fanger dy denn igienn. 

16
Nu er der sorig udi lunde, 
som før war fole-sang: 
thy fattiig smaa fogel thennom yncker
[13]+2: I udg.: "ønckes mig".
ieg miest,
 
att
[14] I udg.: "for".
thydenn skal
[15]+1: I udg.: "giøres".
were thennom saa lange.
[16] I udg.: "lang".
 

17
Hunden liger under bordet oc soffuer, 
oc reffuen y gaasse-stye: 
naar
[17]+8: I udg.: "naar here Gud vill, da vogner hand op"..
Gud hannd wiil saa vogner hand op igien,
 
sin fattige gies att fry. 

18
Katten hunn ligger y gaarden sygh, 
oc huer mand wiill hinde hade: 
oc musen raader sie[l]ff y fattig kons posse, 
hun giør hin fuld stor skade. 

19
Gud hannd thaa hielper
[18] I udg.: "hielpe".
thenn fattige ørn,
 
som flyffuer offuer wiildenn hiede! 
hand ved sig huercken ly eller led, 
huor hand skall
[19] I udg.: "thør".
bygge sin rede.
 
:: Men ørnen hand byger y feldenn ud. ::