Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 48
Side: 112 v
Titel: Sakarias
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 113 A II 606-607
Kommentar: II 607 + III 907a
Generelle oplysninger: Omkvædet staar i alt 29 Gange helt udskrevet, og da bestandig som ved første og sidste Vers, undtagen ved V. 2.
1 | |
Sacharias var en mand saa viss: | |
hand rede sig ath bede diur en poske-tydtt. | |
:: Dy huilis under saa grønnen. :: | |
2 | |
Sacharias vor sig en mandt saa bold: | |
hand rede sig ath bede en poske-morgen. | |
:: Dy huilis under skoffuen. :: | |
3 | |
Sacharias hand kom under saa grøn en lind: | |
ther fandt hand en tamer hiorth baade høffuisk och findt. | |
4 | |
Sacharias hand syn boffue spenthe: | |
det de [1] I udg.: "da". vor den gyldene straall, modt hierthet vor sendt. | |
5 | |
"Hell, hell, Sacharias, du skiudt icke mig! | |
du tencke opaa den haarde dødt, Gudt tolte for dig!" | |
6 | |
Icke ville Sacharias de tale tro, | |
før hand saa det gulle kors, mellom tackerne stod. | |
7 | |
Icke ville Sacharias sig forlide, | |
for [2] I udg.: "før". hand saa det gulle kors mellom tackerne skride. | |
8 | |
Sacharias hand falldt paa sin bare kne: | |
"Herre Gud-fader y Himerig forlade mig det!" | |
9 | |
"Huad heller vilthu fatig y din ønsken verre? | |
eller du vilt den lønlig sorig paa din allerdom bere?" | |
10 | |
Lenge stod Sacharias och tenckte ther-paa: | |
huorledis hand skulle guod and-suarre till den ville hiaart faa. | |
11 | |
"Tha vill ieg heller fattige y min ynsken verre, | |
ind ieg vill then lønlig sorrig paa min allerdom bere." | |
12 | |
Sacharias hand sig till-bage saa: | |
alt hans landt och borger y breden loffue stodt. | |
13 | |
"Eia, eia, myn venne hostru, min børn saa sma! | |
dett er konn II timer, siden ieg thenom saa." | |
14 | |
Icke fick Sacharias meir aff det, hand otthe: | |
end hand fick sine venne hostru, syne børn saa sma. | |
15 | |
Sacharias hand tager syn høstru ved sin hand: | |
saa gaar hand den lange vey till keyserens land. | |
16 | |
Sacharias hand kom under saa grønnen lind: [3] er vel Skrivf. f.: lide. | |
ther motthe [4] I udg.: "møtthe". hanom then keyser-søn bode faffuer och blid. | |
17 | |
Sacharias hand kom till then høffuelofftz-bro: | |
ther møtthe hanom then kyeeser-søn baade faffuer och froo. | |
18 | |
"Hell, hell, Sacharias, du fattige mand! | |
huor haffuer du stollidt then venne [5]+1: der har vel oprindelig lydt: lillievand (∼ mand). (S. Bugge.) hostru?" | |
19 | |
"Hielpe mig Gud aff all myn nødt, som ieg hinde icke stial! | |
hund vor saa liden, hundt mig giffuen vor." | |
20 | |
"Huad heller viltu forlade din venne viff? | |
eller thu villt forlade dith unge liff?" | |
21 | |
"Tha vill ieg heller forlade min venner viff, | |
ind ieg vill forlade mit unge liff." | |
22 | |
Thet var stor ynck och haluff mier nødt ath see ther-paa: | |
Sacharias hand gaff sin hostru borth, then keysers søn hinde tog. | |
23 | |
Och det stod saa y [6]+1: I udg.: "y". y aarenn 9: | |
alt vor Sacharias fisker y alle dy. | |
24 | |
Then frue hund stander y hoffueloffthens sualle: | |
"Du bedt then selige fisker op [7] +3; burde vel hedde: met mig talle. till mig kom!" | |
25 | |
"Hell, hell, Sacharias, du fattige mandt! | |
haffuer vy ingen aff vorre børn, ther leffuer end-nu?" | |
26 [8] Man kunde faa Rim ved at læse: /Ja saamænd haver vi saa://vi haver os en Datter, saa væn en Maar./ (S. Bugge.) | |
"Ia vy, [9] synes urigtigt. saa mendt, haffuer vy saa: | |
vy haffuer oss en datther, hun er bude faffuer och boldt." | |
27 | |
Icke daa gred then frue før da: | |
ther hund saa synd ditther [10] I udg.: "detther". slide wolmell grad.[11] I udg.: "gra". | |
28 | |
"Och du vorst dig saa liiden, du y din vuge laa: | |
dig gick fruer och stolte iomfruer baade till och fra." | |
29 | |
Sacharias tager syn høstru vedt synd hand: | |
saa gaar hand den lange vey till synne egne landt. | |
30 | |
Nu haffuer Sacharias for-vunden de [12]+1: I udg.: "syne". syne quide: | |
nu soffuer hand saa løstelig huoss sin hostruis side. | |
31 | |
Nu haffuer Sacharias for-uunden all sin harm: | |
hand soffuer y-saa løstelig y sin høstrus arm. | |
:: Dy huilis under saa grønnen. :: |