Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 48
Side: 112 v
Titel: Sakarias
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 113 A II 606-607
Kommentar: II 607 + III 907a
Generelle oplysninger: Omkvædet staar i alt 29 Gange helt udskrevet, og da bestandig som ved første og sidste Vers, undtagen ved V. 2.


1
Sacharias var en mand saa viss: 
hand rede sig ath bede diur en poske-tydtt. 
:: Dy huilis under saa grønnen. ::

2
Sacharias vor sig en mandt saa bold: 
hand rede sig ath bede en poske-morgen. 
:: Dy huilis under skoffuen. ::

3
Sacharias hand kom under saa grøn en lind: 
ther fandt hand en tamer hiorth baade høffuisk och findt. 

4
Sacharias hand syn boffue spenthe: 
det de
[1] I udg.: "da".
vor den gyldene straall, modt hierthet vor sendt.
 

5
"Hell, hell, Sacharias, du skiudt icke mig! 
du tencke opaa den haarde dødt, Gudt tolte for dig!" 

6
Icke ville Sacharias de tale tro, 
før hand saa det gulle kors, mellom tackerne stod. 

7
Icke ville Sacharias sig forlide, 
for
[2] I udg.: "før".
hand saa det gulle kors mellom tackerne skride.
 

8
Sacharias hand falldt paa sin bare kne: 
"Herre Gud-fader y Himerig forlade mig det!" 

9
"Huad heller vilthu fatig y din ønsken verre? 
eller du vilt den lønlig sorig paa din allerdom bere?" 

10
Lenge stod Sacharias och tenckte ther-paa: 
huorledis hand skulle guod and-suarre till den ville hiaart faa. 

11
"Tha vill ieg heller fattige y min ynsken verre, 
ind ieg vill then lønlig sorrig paa min allerdom bere." 

12
Sacharias hand sig till-bage saa: 
alt hans landt och borger y breden loffue stodt. 

13
"Eia, eia, myn venne hostru, min børn saa sma! 
dett er konn II timer, siden ieg thenom saa." 

14
Icke fick Sacharias meir aff det, hand otthe: 
end hand fick sine venne hostru, syne børn saa sma. 

15
Sacharias hand tager syn høstru ved sin hand: 
saa gaar hand den lange vey till keyserens land. 

16
Sacharias hand kom under saa grønnen lind:
[3] er vel Skrivf. f.: lide.
 
ther motthe
[4] I udg.: "møtthe".
hanom then keyser-søn bode faffuer och blid.
 

17
Sacharias hand kom till then høffuelofftz-bro: 
ther møtthe hanom then kyeeser-søn baade faffuer och froo. 

18
"Hell, hell, Sacharias, du fattige mand! 
huor haffuer du stollidt then venne
[5]+1: der har vel oprindelig lydt: lillievand (∼ mand). (S. Bugge.)
hostru?"
 

19
"Hielpe mig Gud aff all myn nødt, som ieg hinde icke stial! 
hund vor saa liden, hundt mig giffuen vor." 

20
"Huad heller viltu forlade din venne viff? 
eller thu villt forlade dith unge liff?" 

21
"Tha vill ieg heller forlade min venner viff, 
ind ieg vill forlade mit unge liff." 

22
Thet var stor ynck och haluff mier nødt ath see ther-paa: 
Sacharias hand gaff sin hostru borth, then keysers søn hinde tog. 

23
Och det stod saa y
[6]+1: I udg.: "y".
y aarenn 9:
 
alt vor Sacharias fisker y alle dy. 

24
Then frue hund stander y hoffueloffthens sualle: 
"Du bedt then selige fisker op
[7] +3; burde vel hedde: met mig talle.
till mig kom!"
 

25
"Hell, hell, Sacharias, du fattige mandt! 
haffuer vy ingen aff vorre børn, ther leffuer end-nu?" 

26
[8] Man kunde faa Rim ved at læse: /Ja saamænd haver vi saa://vi haver os en Datter, saa væn en Maar./ (S. Bugge.)
"Ia vy,
[9] synes urigtigt.
saa mendt, haffuer vy saa:
 
vy haffuer oss en datther, hun er bude faffuer och boldt." 

27
Icke daa gred then frue før da: 
ther hund saa synd ditther
[10] I udg.: "detther".
slide wolmell grad.
[11] I udg.: "gra".
 

28
"Och du vorst dig saa liiden, du y din vuge laa: 
dig gick fruer och stolte iomfruer baade till och fra." 

29
Sacharias tager syn høstru vedt synd hand: 
saa gaar hand den lange vey till synne egne landt. 

30
Nu haffuer Sacharias for-vunden de
[12]+1: I udg.: "syne".
syne quide:
 
nu soffuer hand saa løstelig huoss sin hostruis side. 

31
Nu haffuer Sacharias for-uunden all sin harm: 
hand soffuer y-saa løstelig y sin høstrus arm. 
:: Dy huilis under saa grønnen. ::