Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 47
Side: 109 r
Titel: Knud af Myklegaard
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 479 B VIII 221-223
Kommentar: VIII 234a
Generelle oplysninger: Denne Opskrift har flere Forvanskninger af Rimene fælles med den efterfølgende [= DgF, C; Rnz 34]; og de maa være udgaaede fra nærbeslægtede mundtlige Overleveringer.
1 | |
Sperning-landt [1] I udg.: "Sp[a]ning-landt". och Møgell-gaard | |
dy lige saa langt paa lee; | |
de herre de sende huer-anden theris bud, | |
der-aff saa yppis en kiff. | |
:: De edelig sønner och [2]+1: I udg.: "och de [r]ige". deylig[3] Overalt ellers de rige, udskrevet ell. afkortet. :: | |
2 | |
"Hør thu, Peder liden, | |
du est min neste frende: | |
thu skalt fare till Spernige-land, [4] I udg.: "Sp[a]nige-land". | |
och breffuen ieg medt thig sender." | |
3 | |
Thet var Peder liden, | |
han suarit ith ord ther-till: | |
"Skall ieg fare till Spanige-land, | |
ieg kommer her aldrig mere." | |
4 | |
Och hand thog possen paa syn bag | |
och piligrins-staff y hende; | |
saa gaar hand till Spanige-land, | |
som ingen mand hannom kiende. | |
5 | |
Mitt udi den borigaard | |
der aff [5]+1: I udg.: "affsl[er]". slo hand syn skynd; | |
saa gaar hand y høffue-lofft | |
for Spanige-landz konning ind. | |
6 | |
Och thet vor Peder liden, | |
hand kaste de breffue paa bord; | |
och leng sad Spanings-landz konning, | |
hand talde reth aldrig et ord. | |
7 | |
Thet wor Spaninge-landz koning, | |
drog ud syn sølbonden kniff; | |
hand skar dy breff ath [6] I udg.: "a[l]th". y-saa sma | |
och kaste dem paa en ild. | |
8 | |
Och det vor Peder liden, | |
hand suarit ith ordt ther-till saa: | |
"Huad staar y breffuen skreffuit, | |
men de icke lesis maa?" | |
9 | |
"Och hør thu, Peder liden, | |
full-vell kender ieg thig; | |
VII tønner aff det huide sølff | |
saa skattet thin fader fra mig. | |
10 | |
Siuff tønner aff det huide sølff | |
saa skatter [7] I udg.: "skatte[t]". [8] skatter (?) thin fader fraa mig; | |
mendt VIII tønner aff røde guld | |
ville ieg icke haffue for dig." | |
11 | |
"Ieg vor mig saa liidet ett barn, | |
laa inden myn søster-moders [9] I udg.: "[fo]ster-moders". arm; | |
saa lidet maatthe ieg thet volde, | |
myn fader hand ilde giorde." | |
12 | |
"Hør thu, Peder liden, | |
haffuer thu thet icke føre hardt, [10] I udg.: "hørdt". | |
ath gryssen skall gielde, | |
thet, gamle suin haffuer giort?" | |
13 | |
Saa toge the Peder liden, | |
lede hannom paa grønnen voldt; | |
saa hugge the hannom hoffuedt fraa | |
alt offuer sin egen skioldtt. | |
14 | |
Och det vor Peder liden, | |
han bucker offuer skiølen saa rødt: | |
"Och leffuer Knud aff Møgel-gaard, | |
hand heffner vel min dødt!" | |
15 | |
Och det vor Knud aff Møgell-gordt, | |
hand rider y herre-ferdt, | |
och biuder ud aff synne land | |
baade ligest mand och ler. | |
16 | |
Och hand biuder ud aff synne land | |
baade ligest mand och lerdt; | |
hand fick [icke] uthen 800 mendt, | |
som kunde drage kniff och suerdt. | |
17 | |
Och de vonde op deris silcke-segell | |
medt theris forgyldene fløye; | |
saa segle de till Spaninge-land | |
minder ind maaneder II. | |
18 | |
Och kaste de deris acker | |
allt paa thet huide sandt; | |
det var Knud aff Møgellgordt, | |
hand triner her først ud paa land. | |
19 | |
De stride vell y dage, | |
de stride y dage II; | |
lenge stod Spaning-landz koning, | |
och folckit fall hannom fraa. | |
20 | |
Och ud kom iomfru Damur, | |
och suarith ith ord till saa: | |
"Och slaa vy ud den huide-biørn, | |
saa monne vy manden faa!" | |
21 | |
Och suarith Knud aff Møgill-gordt, | |
saa bode hans oygen [11] I udg.: "øygen". di runde: | |
"Y lader thet aldrig till Dannemarck spørgis, | |
y beder oss met eders hunde." | |
22 | |
Saa toge de Knud aff Møgill-gaardt, | |
de lede hannom paa grønen vold; | |
saa hugge de hannom hoffuit fraa | |
alt offuer syn egen skiold. | |
23 | |
Och det var Knud aff Møgell-gaard, | |
hand bucker offuer skioldit saa rødt: | |
"Leffuer hand Benedittz liden Knudzen, | |
hand heffner vel myn død!" | |
24 | |
Thet stod saa den winther omkring, | |
then sommer kommen er; | |
da monne Benedittz liden Knudzen | |
alt effter sin fader lengis. | |
25 | |
Thet var Benedittz liden Knudzen, | |
hand rider y herre-ferdt; | |
hand biuder udt aff synne land | |
baade ligeste mand och lerdt. | |
26 | |
Hand biuder udt [aff] sine lande | |
baade ligeste mandt och lerdt; | |
hand fick icke uden 100 hoffmendt, | |
som kunde drage kniff och suerdt. | |
27 | |
Thet [12] I udg.: "The". vonde op theris silcke-segell | |
met deris forgyldenne fløy; | |
saa seglede dy till Spaninge-landt | |
mynder ind maanider II. | |
28 | |
Ther the kome til lande, | |
de kaste deris acker paa saandt; | |
thet var Bend[i]ttz liden Knudzen, | |
hand trendt der først paa landt. | |
29 | |
"Sider y, alle myne hoffmendt, | |
och dricker miødt aff horn, | |
men ieg gaar till Spaninge-landz koning | |
och snacker medt hannom et ordt." | |
30 | |
Ther hand kom till borrige-ledt, | |
der stander ienn venn iomfru: | |
"Ville y husse ien fattige pillegrin? | |
och der lønner eder [for] Vor-frue." | |
31 | |
"Haffuer thu verridt till tinge | |
och haffuer thu veridt till steffne, | |
haffuer du hørt, de Knudz-sønner | |
de ville deris faders dødt heffne?" | |
32 | |
"Alt haffuer ieg veridt till tinge, | |
och ieg haffuer [veridt] [13] mangler till steffne[14]+1: I udg.: "steffne". verdt; | |
de Knudz-sønner dy ere saa smaa, | |
de kunde deris faders dødt ey heffne." | |
33 | |
Hand strøg op hans piligrins-hest, [15] I udg.: "piligrins-hat". | |
sadtt under en silcke-huffue: | |
"Icke est du ind pilegrin, | |
du monne for mig liuffue." | |
34 | |
"Icke er ieg ingen pilegrin, | |
alt [det] ieg siger saa; | |
ieg er eders kiere søster-søn | |
aff rige hertug gaardt." | |
35 | |
"Estu myn kiere søster-søn, | |
aff rige hertug gaardt: | |
skulle vy lege, saa ville vy lege, | |
alt huilcken at skienck skall gaa." | |
36 | |
Then første leg, de kaste oppaa, | |
de legthe for-uden gammen: | |
det faldt Benditz liden Knudzen till, | |
ath hand medt kanden skulle gaa. | |
37 | |
Thet var Benditz liden Knudzen, | |
hand skencker viinen saa, | |
ath alle sadt de koningens mendt | |
och søffnen falt dennom paa. | |
38 | |
Thet vor Benditz liden Knudzen, | |
hand løber neder till den strandt: | |
"Vogner nu op, myne gode hoffmendt, | |
som er veffnit fra hand [16]+2: I udg.: "fodt [till] hand". och fodt!" | |
39 | |
Thet var Benditz liden Knudzen, | |
hand ind ath døren tren; | |
thet var Spaninge-landtz konning, | |
hand stander hannom op igien. | |
40 | |
"Hør du, Bendis liden Knudzen, | |
och vilt thu lade mig leffue, | |
sin [17]+1: I udg.: "[h]in ven[ne]". ven iomfru Damur | |
och hinde vil ieg thig giffue." | |
41 | |
"Hyn venn iomfru Damur | |
och hinde vill ieg vell faa; | |
myn fader och myn frende | |
dy lege y suorthe muldt." | |
42 | |
Saa hug hand Spaninge-landz konning | |
och alle hans raske hoffmend; | |
saa voll-tog hand then stoltt iomfru, | |
oc der-mett for hand hiem. | |
:: Dy edeligh sønner och de riige. :: |