Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 42
Side: 102 v
Titel: St. Jørgen og Dragen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 103 A II 559-560
Kommentar: II 563a
Generelle oplysninger: Versefølgen er noget forstyrret i Hdskr.; her er den bragt i den Orden, som i sig selv formentlig er indlysende rigtig, og som desuden har Medhold i alle de andre Opskrr. Afvigelsen ses af disse Talrækker: Text. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. Hdskr. 3. 4. 1. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 14. 13. 2.


1
"Riider sancte Iøren, thu est myn suendt, "ridder Sankte Jørgen, du est min svend,
thu skalt mit erinde bort-riide: du skalt mit ærinde bort ride:
till Kampedus, then store stad, til Kampedus, den store stad,
emod dragen skal thu stride. imod dragen skal du stride.

2
Then stadt hun er baade vidt och langh, den stad hun er både vid og lang,
ther bor en hedning-konge inde: der bor en hedningkonge inde:
then drage hand for saa mange godt siel, den drage han får så mange god sjæl,
myn synede søn for[-]uden."
[1] I udg.: "halff minde".
 
min signede søn foruden."

3
For[-]uden then by der liige[r] en sø, foruden den by der ligge en sø,
hand er belagt met stenne: han er belagt med stene:
ther liiger y then lede drage udy, der ligger i den lede drage udi,
hand ligger then stadt till menne. han ligger den stad til mene.

4
Och naar hand icke sin føde for, og når han ikke sin føde får,
saa
[2]+5: I udg.: "daa lucter hans aande saa sure".
sure daa lucter hans aande:
 
så sure da lugter hans ånde:
och gaar hand sig till staden op, og går han sig til staden op,
och blesser offuer die mure. og blæser over de mure.

5
De lagde roedt, dee giørde och saa, de lagde råd, de gjorde og så,
de vilde den drage føde: de ville den drage føde:
huer loffuerdag skulle hand en iomfru haffue, hver løverdag skulle han en jomfru have,
then stad skulle icke bliffue øde. den stad skulle ikke blive øde.

6
Der den lodt var gongen omkring, der den lod var gangen omkring,
till kongens datther at kalle: til kongens datter at kalde:
och kongen bødt ud bode guldt och sølff og kongen bød ud både guld og sølv
och ther-till penninge mange. og dertil penninge mange.

7
"Myn kiere dotther, gack y diitt burdtt, "min kære datter, gak i dit bur,
før dig y din beste kleder: før dig i din bedste klæder:
ieg hade dig agt en kongens[-]søn, jeg havde dig agt en kongenssøn,
och icke den drage ath æde." og ikke den drage at æde."

8
Hund gick sig udt-y sit burdt, hun gik sig udi sit bur,
førde sig y sine beste kleder: førte sig i sine bedste klæder:
hun tog it lam udt[-y] sin hand, hun tog et lam *** sin hånd,
och saa gick hund aff slottit. og så gik hun af slottet.

9
Hund toge itt lam udt[-y] syn hand, hun toge et lam *** sin hånd,
och saa gaar hund aff slottit: og så går hun af slottet:
och hund gick siig for[-]uden den by, og hun gik sig foruden den by,
och paa ith bierg ath stande. og på et bjerg at stande.

10
Hun gick sig for[-]uden then by, hun gik sig foruden den by,
och paa ith bierigh ath stande: og på et bjerrig at stande:
der kom sancte Iøren ridende frem, der kom Sankte Jørgen ridende frem,
hand førde denn banner y hande. han førte den banner i hånde.

11
Der kom sancte Iøren riidende frem, der kom Sankte Jørgen ridende frem,
hand forde den banner y hande: han førte den banner i hånde:
"Och hør y det, myn stolte iomfru, "og hør I det, min stolte jomfru,
huad er eder gangen [till]
[3] +1; saal. Hdskr.; men A. S. Vedel har overstreget mene og over Linien skrevet: til vaande, en Konjektur, som kunde være meget god, hvis vi ikke ogsaa i V. 12 havde Rimet: hende ∼ mene. - Verset er desuden ikke værdt at hjælpe paa, da det helst maatte være borte; og det har sagtens ogsaa kun ved en Fejltagelse dannet sig af V. 10 og 12.
mene?"
 
hvad er eder gangen [*] mene?"

12
Den banner var huid, dett kors var røtt, den banner var hvid, det kors var rødt,
then herre førde y sin hende: den herre førte i sin hænde:
"Hui stander y her, myn stolte iomfru? "hvi stander I her, min stolte jomfru?
huad er eder gangen till mene? hvad er eder gangen til mene?

13
Hør y nu det, myn stolte iomfru, hør I nu det, min stolte jomfru,
huad er ether gangen till mene? hvad er eder gangen til mene?
hui er y gangen saa langt fra by hvi er I gangen så langt fra by
och stander her alenne?" og stander her alene?"

14
"I riider borth, foffuer unger-suendt, "I rider bort, fager ungersvend,
om y løster lenger ath leffue: om I lyster længer at leve:
ieg er then lede dragen giffuenn, jeg er den lede dragen given,
ieg er ham lagt till føde." jeg er ham lagt til føde."

15
"Och wil thu tage vedt then christeligh tro, "og vil du tage ved den kristelig tro,
paa Iesum Christum ath kalde: på Jesum Kristum at kalde:
ieg skall tiigh frelsse fraa dragen y dag, jeg skal dig frelse fra dragen i dag,
fra dielffuelsens
[4] I udg.: "dieffuelsens".
lyster alle."
 
fra djævelsens lyster alle."

16
Sancte Iøren hand redt den drage e-modt, Sankte Jørgen han red den drage imod,
hans sper ginge alle y støcker: hans spær ginge alle i stykker:
och ingen fogell kunde verre saa snar, og ingen fugel kunne være så snar,
som hand syn suerd udt-rycte. som han sin sværd ud rykte.

17
Ingen fogell kunde vere saa snart, ingen fugel kunne være så snart,
som handt sit suerdt udt-rycte: som han sit sværd ud rykte:
"Ieg moner dig ved wor[-]herre hans naffn, "jeg maner dig ved Vorherre hans navn,
ath thu thyn mundt till-lucker! at du din mund til lukker!

18
I kommer nu hidt, myn stolte iomfru, I kommer nu hid, min stolte jomfru,
y lege paa dragen eders belte: I lægge på dragen eders bælte:
det kand boder fader och moder see, det kan båder fader og moder se,
i erre fra dragen frellssit." I ere fra dragen frelset."

19
Kongen tog vedt then christeligh tro, kongen tog ved den kristelig tro,
der-till offuer alt sit rige: dertil over alt sit rige:
"Och ieg vil ether myn dotther giffue, "og jeg vil eder min datter give,
ath hund maa vere ether lige." at hun må være eder lige."

20
"Icke vill ieg din dotther haffue, "ikke vil jeg din datter have,
ath hund maa vere myn liige: at hun må være min lige:
ville y lade byge ith lidet huss, ville I lade bygge et lidet hus,
de fattige der-inde ath huille?" de fattige derinde at hvile?"