Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 37
Side: 96 r
Titel: Røverne for norden Skov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 152 D III 448-449
Kommentar: III 453a
Generelle oplysninger: Omkvædet helt udskrevet kun ved første og sidste Vers; Antydningerne stemme med det ved første.


1
The røffuer the liiger for noren skoffuin, 
och skoffuin er thieris skiffuel: 
om nathen gangiir the till bondens gaardt, 
the dricher met bunden iuell. 
:: Thy huiler for noren under skoffuen. ::

2
Thy ganger thenom till bondens gardt 
met blaancken spiidt y hende: 
och ude stander goden bonden, 
thy kallir hanom thieris frende. 

3
"Thu skalt giffue oss madt och øll, 
och plide
[1] en underlig Skrivemaade for "pleje"; jf. widt = Vej i V. 6.
oss hederlig vell:
 
och vy skall huss thin høstru soffue, 
och slaa theg sielffuer ihiell." 

4
"Will y huss min høstru soffue 
och slaa meg sielffuer ihiell: 
thaa tøchis meg saa y sinndit mit, 
y giør meg stuør
[2] I udg.: "stuor".
uskiell.
 

5
Ganger y ethiir y stuffuinn! 
y driichiir then clare win! 
men ieg gangir y hiffue-lofft, 
ieg lader ethers seng rede." 

6
Thett war bunndens hostru,
[3] I udg.: "høstru".
 
hund ville iche huss thennom were: 
hund ganger sig then lenge
[4] I udg.: "lange".
widt
[5] en underlig Skrivemaade; widt = Vej.
 
till drost her Peders gaar. 

7
"Woger op, drost her Peder! 
och y soffuer alt for hart: 
the røffuir for norin skoffuin 
thi er hinne wor strenge."
[6] det ligger jo nærmest at antage det for skrevet eller maaske læst fejl for: thi ere hiemme til wort, men Rimordet strenge kunde dog ogsaa vække Tanke om, at der i L. 2 skulde læses lenge, og Linien kunde da have lydt: thi ere hiemme saa strenge.
 

8
Thett war drost her Peder, 
hand roffuir offuir alt sin gardt: 
"Y stander op, alle mine mendt: 
y drager brynie oppaa! 

9
Woger op, alle mine mendt! 
y kleder ether uthin falsk! 
the roffuer
[7] I udg.: "røffuer".
for uden skoffuin
 
the sa
[8]+1: I udg.: "er".
er saa harde haalss."
 

10
Thett suaritt Niglaus Ufridzen, 
hand ud aff windugen saae: 
"Ther holler vell XXX rask hoffmendt, 
the haffuer blanche harmisk
[9] I udg.: "harnisk".
paa.
 

11
Her holler vell XXX raske hoffmendt, 
the haffuer blancke harmisk
[10] I udg.: "harnisk".
oppaa:
 
vy vill iche lade oss fange y dag, 
om suer holle maa." 

12
Thett war Niglaus Ufridtzen, 
hand ud aff døren trin: 
"Huor er nu then bunde-hostrun,
[11] I udg.: "bunde-høstrun".
 
som oss haffuer giort then myen?" 

13
Thett war Niglaus Ufridtzen, 
hand hug y-saa fast: 
thett hieltenn aff hans guode suerdt 
thett sonder
[12] I udg.: "sønder".
y støchir brast.
 

14
Thett war Niglaus Ufridtzen, 
hand slog sit suert y-mod iordt: 
"Ieg vill lade meg fange y dag 
och løsse meg met min guldt." 

15
Saa tog thi de røffuer XII, 
satthe thenom paa stegle och hiuell: 
for-uthen Niglaus Ufridtzen, 
hand dricher met bunden gode iuell. 
:: Thy huiler
[13]+1: I udg.: "huiler".
huiller thenom for norden under skoffuen. ::