Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 32
Side: 85 r
Titel: Kong Hakon Hakonsøns Død
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 142 A III 309-310
Kommentar: III 312-313 + IV 903a
Generelle oplysninger: Omkvæd: Och, udelades ved V. 16, 20 og 24, men beholdes 15 Gange. - min, udelades ved V. 20. - handt, ved V. 20 og 24: handin. - brimie, saal. Hdskr. begge de Gange, det staar der; Vedel antager det for: Brynie; men vi kunne ogsaa tænke paa brim: Brænding, el. brími: Ild. (Hdskr. har dog m for n i V. 6, 10 og 12.)
hellige, her i 1,3 og i V. 4, 12, 14, 16, 18, 19, 24 og 25 er vel sandsynligst, som ogsaa Vedel har antaget, = helled, og indeholder da en Erindring om Niflungen Helled Hagen.
I udg. såvel som i hs. findes blot 24 strofer, som er nummereret fortløbende. Når udg. således henviser til strofe "24 og 25", må dette være en fejl for strofe "23 og 24".


1
Thett er nu skiedt, 
som spaait haffuer veritt for lange 
om hin hellige Hogen koning: 
Norige haffuer hand fangit. 
:: Och saar er min handt aff then brimie. ::

2
Biuder hand udt aff Norie 
saa mangen gumstig
[1]+1: maaske en Fordrejelse af et poetisk Ord: gunnsterkan.
mandt
 
bode met kost
[2] enten vort Kost (Proviant), eller = Farkost dvs. Fartøj (Vedel: Skib oc Verie).
och werie:
 
til Skaatlandt achter handt. 

3
Byuder hand ud aff Norie 
saa mangen som suerdt kunde bere: 
war ther nogen minde-mandt,
[3] er vel en Usling, en fejg Mand, i Lighed med Lovsprogets Mindremand dvs. en som er dømt paa Æren.
 
tha haffde hand loff hiemme att were. 

4
Thett war hellige Hogen koning, 
hand seer øffuer alt
[4] +2; er isl. "allt sitt lið" dvs. hele sin Hær. (Vedel synes ikke at have forstaaet dette.)
sin ledt:
 
"Huor er Olluff Andfinssen? 
hui følger handt icke meg?"
[5] maaske Fejl for: med. (Jfr. dog V. 14.)
 

5
Suarith till lidell sma-dreng, 
hand stander kongin hiaa:
[6] = hann stendur kóngi hjá. (Vedel forandrer Linie og Rim.)
 
"Olluff komir y samme stundt, 
wy lader voris feste løs slaa." 

6
De lagde udt fram
[7] er vel fran (sv. från), men n vil foran B lyde som m.
Bremne,
[8] Bremne, saal. her, i næste Linie tydelig: Brenne, i V. 10: Berme og Berne. (Vedel antager det for Bergen; men fra Bergen til Ørkenø gaar Vejen da ikke om ad Lindesnæs, som nævnes i V. 11. P.A. Munch antager i Det norske Folks Hist., V, S. 398, 420, at dette sidste er en Fejl for Dyrnæs.)
 
och udt fra Brenne-brou: 
sielcke-segell war slagen till raa,
[9] kan ogsaa læses: ran.
 
och under war bomechtid
[10] saal. Hdskr.; men Vedel har vel Ret i at antage det for: Bonedet (se Vid. Selsk. Ordb. "Bonet"; jf. Strøms Søndmør, I, S. 395 og Afbildningen paa Tab. 2).
blaa.
 

7
"Høer thu, Magnus, sønin myn, 
thu skalt hiemme
[11]+1: I udg.: "werre hiemme".
werre:
 
raade skalt tu for waare
[12] +1; Vedel antager det for et Stedsnavn: Varhuss; jeg antager waare for Ejestedord (vâru); jf. V. 20.
huss,
 
och Norie skalt tu giemme." 

8
"Høer y, sellige fader myn, 
y giører meg iche then wonnde! 
ieg er saa unger och saa-kunndig,
[13] I udg.: "faa-kunndig".
[14] Hdskr. har: saa kunndig, men Vedel har vist Ret i at antage det for: faakundig (fåkunnug: ukyndig, uerfaren, Iv. Aasen).
 
for deilig
[15] dvs. delig (þvílikr), rigtig oversat af Vedel ved: saadane.
en almu att stande."
 

9
"Thu kledt thig snartt, thu kled thig braatt, 
om tu vilt mett meg føllie: 
thett bliffuer thig till wande lagdt, 
thu komer y the stercke bølle." 

10
Thy lagde udt fram
[16] er vel fran (sv. från), men n vil foran B lyde som m.
Berme,
[17] Se note til 6,1.
 
och udt fram Berne-bryge:
[18] bryge, her sagtens en Fejl for et Ord, der kunde rime paa taare, hvis ikke brou er det rette her, som i V. 6, og Rimet da maaske: stodt, som fremkommer ved at ombytte L. 3 og 4.
 
alt thett folck, paa brygen stodt, 
thy felde saa modige taare. 

11
Der the kom for Lindessnis,
[19] Se note til 6,1.
 
och bøllen lecte for
[20] +1; vistnok Fejl for: fra bunde (Vedel: aff Bonde).
buorde:
 
thaa stodt skibbet y blidende bør, 
som thett haffde standit y grunde. 

12
Thett war hellige Hogen koning, 
hand støder sig widt suar: 
"Er her emthen
[21] I udg.: "enthen".
lig eller lerdt,
 
som sige kand aff thene ferdt?" 

13
Det war Nicolaus Nøthernes, 
hand ser offuir alt
[22] +2; er isl. "allt sitt lið" dvs. hele sin Hær. (Vedel synes ikke at have forstaaet dette.)
then lerdt:
[23] I udg.: "leedt".
[24] lerdt (som staar rigtig i forr. V.), en Skrivf., da Ordet her er det samme som i V. 4 og 14 (lið).
 
"Her er feeger mader y worum ferdt,
[25] L. 3 har beholdt sin norske Form: hèr er feigur maður í vorum [? vorri] ferð. (ferð er da her Hensynsform af et Hankønsord [ferðr] = det alm. Hunkønsord ferð, hvis ikke worum er en dansk Skrivers ubehændige Forsøg paa at gjøre Linien endnu norskere, end om der stod vorre.)
 
Gud lade thett iche koning widt!"
[26] Vedel har sikkert misforstaaet Linien: Gud lade det Kongen icke vide (∼ offuer all den lide); widt er nok Forholdsordet "ved" (við ∼lið), og "Guð láti það ekki konúngi við!" maa da betyde: Gud lade det ikke angaa (ikke være selve) Kongen.
 

14
Thett war hellige Hogen koning, 
hand seer offuer alt
[27] +2; er isl. "allt sitt lið" dvs. hele sin Hær. (Vedel synes ikke at have forstaaet dette.)
sin leedt:
 
"Huor er Olluff Andfinssen? 
hui er hand iche huss meg?" 

15
Suarith till liden smaadreng, 
hand stander koningen hiaa:
[28] = hann stendur kóngi hjá. (Vedel forandrer Linie og Rim.)
 
"Olluff liger y snecken siug, 
saa saare illde hand maa." 

16
Thett war hellige Hogen koning, 
hand ganger for Olluff att stande: 
"Huor lider tig, Olluff Andfinssøn? 
huor ganger thig y hande?" 
:: [***]
[29] Och udelades.
::

17
"Ieg haffuer saa ontt y brystedt min, 
meg tockis, min hierte vill suide: 
then almectist Gudt, alting haffuer skafft, 
hand giffuet, thenne nat matte lide!" 

18
The wagitt offuer Olluff Andfinssøn, 
och vell y natther II: 
thett var hellig Hogen koning,
[30] har vist oprindelig lydt: thett var Hogen konings frende, nemlig Oluf Anfindsøn, som døde (jf. note til strofe 23); men efter at hele Beretningen om Skotlandstoget og om Kongens Helsot var udfaldet af Visen (efter V. 19), kunde det let forandres saaledes som det nu staar, saa det blev Kongen, der (ved Smitte fra Oluf?) her fik sin Bane.
 
sit bane mon handt ther faa. 

19
Dett war Olluff Andfindssøn, 
hand gaff ther op sin andt: 
thett war hellig Hogen koning, 
hand holt hanom wax-liss y handt. 

20
"Høer thu, Magnus, sønnen min, 
huad ieg siger theg: 
warde skalt tu for ware
[31]+1: Se note til 7,3.
huss,
[32] Dens norske Form vel: varða skaltu fyr vâru húsi; jf. note til strofe 7.
 
y Norie vere koning epther mig. 
:: [***]
[33] Och og min udelades og for handt står handin.
::

21
Holt well stercke quinde-fridt!
[34] fridt, er jo i L. 3 Fred; vi maa da her læse Kvindefred og med Vedel forstaa: Prester oc Encker skal hand forsuare.
 
och ladt thett vare lenge! 
fredløss mandt then giffuer du fridt! 
och tiffuen lader thu ophenge! 

22
En bønn will ieg tig bede, 
en
[35] +1; sagtens Fejl for: ei andet.
anden aff tig tige:
[36] staar da her i gammel Betydning: modtage (þiggja), og Meningen bliver: det er det eneste, jeg forlanger af dig.
 
ladt meg begraffuis y Marie-kircke, 
som konger pleir att lige!" 

23
Der kom budt for Oslo indt, 
och ingen mandt thenom kiende: 
dødt war hellige Hogen koning, 
santh
[37] Skulde ikke maaske santh være en Fejl for samt, saa Linien kom til at udsige: ikke, at Kong Hakon var Hellig-Olavs Frænde, men at med Kong Hakon var tillige død Oluf Anfindsøn, hans Frænde? (Jfr. P.A. Munch: Det norske Folks Hist., V., S. 417, 424.) Se også note til strofe 18.
Olluff kongens frende.
 

24
Dødt war hellige Hogen koning, 
och Gud kallit hanom aff dage: 
hand bleff førdt y Oslo indt, 
y Maria-kircke ladis hand y graffue. 
:: Saer er min handin aff then brimie.
[38] Och udelades.
::