Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 31
Side: 83 v
Titel: Dalby-Bjørn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 64 A II 209
Kommentar: II 211
1 [1] L. 1-3; Vedel har rettet til: hed og ned i henh. l. 1 og 3, sagtens for at faa disse to Linier til at rime, hvad de jo slet ikke skulle; men at han i det hele taget ikke ret har forstaaet denne Vises Rimskifte, det ses jo af hele hans Recension (B). | |
Ther ganger en byørn paa Dalby-marck, | der ganger en bjørn på Dalby mark, |
hand er sig bode stor och sterch. | han er sig både stor og stærk. |
Øxen och heste thenom krister hand neder. | øksen og heste dennum kryster han neder. |
:: Men wy ber frygden y Danmarck. :: | :: men vi bær frygten i Danmark. :: |
2 | |
Øxenn och heste thenom krister handt neder, | øksen og heste dennum kryster han neder, |
thy bønder thy skarre fast ilde widt. [2] I udg.: "wider". | de bønder de skare fast ilde ved. |
Thy lagde samell itt [3]+3: I udg.: "paa ny itt raadt". raadt paa ny. | de lagde sammel et råd på ny. |
3 | |
The lagde samel itt [4]+3: I udg.: "paa ny itt raadt". raadt paa ny: | de lagde sammel et råd på ny: |
"Wy lagde thy suinin paa skoffuen gaa." | "vi lade de svinen på skoven gå." |
Thett melthe then biønen, paa bradin laa. | det mælte den bjørnen, på braden lå. |
4 | |
Thett melthe then biønin, paa braaden laa: | det mælte den bjørnen, på braden lå: |
"Hui mone thy suinin paa skoffuin gaa!" | "hvi monne de svinen på skoven gå!" |
Biørnin neder aff braaden for. | bjørnen neder af braden for. |
5 | |
Byønen neder aff braaden for, | bjørnen neder af braden for, |
en christen[-]mand som [5] I udg.: "saa". for hanom stodt. | en |
En liden stundt the røchtis widt. | en liden stund de ryktes ved. |
6 | |
En liden stundt the røchtis widt, | en liden stund de ryktes ved, |
then byørnin kaste then manden nidt. | den bjørnen kaste den manden ned. |
Ther kam løbendis en sadell[-]fast. [6] Hvis dette alene er Sætningens Hovedord, og fast er et Biord til løbendis, saa kunde det tænkes at være en Forvanskning af: selle. Eller skulde maaske en sadell-fast (= en Rytter, en Ridder?) være Sætningens Hovedord? | der kom løbendes en saddelfast. |
7 | |
Ther kom løffuindis en sadill[-]fast, | der kom løbendes en saddelfast, |
handt hørde, huor bondins hierte brast. | han hørte, hvor bondens hjerte brast. |
"Thu tørst icke løffue. | "du tørst ikke løbe. |
8 | |
Thu tørst icke saa løffue, | du tørst ikke så løbe, |
ieg tørff theg ful[-]uell møde. | jeg tør dig fuldvel møde. |
Haffuer thu spiudt och raske hender. | haver du spyd og raske hænder. |
9 | |
Haffuer thu spiudt och raaske hender, | haver du spyd og raske hænder, |
thaa skall teg møde fuld[-]skarppe tender." | da skal dig møde fuldskarpe tænder." |
The barris y dag, thy barris y II. | de bardes i dag, de bardes i to. |
10 | |
Dy barris y dag, thy barris y II, | de bardes i dag, de bardes i to, |
then tridie tha giørre the lige-saa. | den tredje da gøre de ligeså. |
"Du tørst meg icke saa saare bere. | "du tørst mig ikke så såre bærje. |
11 | |
Thu tørst meg icke saa saare bere: | du tørst mig ikke så såre bærje: |
thu matt och intet aff meg berre. | du måt og intet af mig bærje. |
Dannir-koningin min fader war. | dannerkonningen min fader var. |
12 | |
Dansker[-]koningen min fader war, | |
och droningen meg till werden bar. | og dronningen mig til verden bar. |
Min stymoder meg for-skaffte." | min stedmoder mig forskabte." |
:: Men vy ber frigden y Danmarck. :: | :: men vi bær frygten i Danmark. :: |