Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 30
Side: 78 v
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 Ba I 99-101
Kommentar: I 118a
1 | |
Konning Diderich stander paa byergen, | konning Diderik stander på bjergen, |
och ser hand udt i-saa wide: | og ser han ud iså vide: |
"Gudt giffue, ieg viste saa fry en helt, | "Gud give, jeg vidste så fri en helt, |
meg tuorde y marcken byde." | mig turde i marken bie." |
:: Ther stander en borig for Berne, ther bor y koning Diderick. :: | :: der stander en borrig for Berne, der bor i konning Diderik. :: |
2 | |
Thett suariht Mester Hillebrandt, | det svaret mester Hillebrand, |
for hand haffde werit saa vide: | for han havde været så vide: |
"Ther liger en kimppe paa Byerting-byerig, | "der ligger en kæmpe på Bertingbjerrig, |
du tørst hanom icke vecke och byde." | du tørst hannum ikke vække og bie." |
3 | |
"Hør thu, Mester Hillebrandt, | "hør du, mester Hillebrand, |
thu est en kyempe saa sterck: | du est en kæmpe så stærk: |
thu skalt ride for y skoffuen y dag | du skalt ride for i skoven i dag |
och føre vor skiole-merch." | og føre vor skjoldemærk." |
4 | |
Deth suarit Mester Hellebrandt, | det svaret mester Hillebrand, |
hand war en kimppe saa wiis: | han var en kæmpe så vis: |
"Herre, ieg fører icke ethirs skioldt y dag, | "herre, jeg fører ikke eders skjold i dag, |
meg hør icke att ber then priis." | mig hør ikke at bær den pris." |
5 | |
Thett suarit Diderich [1] I udg.: "Widerich". Werlandsøn, | det svaret Diderik Verlandsøn, |
hand suarit aff fuld-guod huff: | han svaret af fuldgod hu: |
"Ieg tør ver for y hoben y dag | "jeg tør vær for i hoben i dag |
igennum then Bierthings-skuff." | igennem den Bertingsskov." |
6 | |
Det suarit Widerich Werlandzøn, | det svaret Viderik Verlandsøn, |
hand suarith sin herre met wrede: | han svaret sin herre med vrede: |
"The smede-suene haffuer mit suar saa smedt, | "de smedesvende haver mit sværd så smedt, |
thett bider saa well staall som klede." | det bider så vel stål som klæde." |
7 | |
Thy vare vell thre-hundrith kimpper, | de vare vel trehundred kæmper, |
thy drog till Bierthings-landt: | de drog til Bertingsland: |
thy lithe epther Langben Risker, | de ledte efter Langben Risker, |
thy hanom paa skoffuen fanth. | de hannum på skoven fandt. |
8 | |
Thett suarith Widerich Werlandtzøn: | det svaret Viderik Verlandsøn: |
"Wy will prøffue it underspill: | "vi vil prøve et underspil: |
herre, ieg ridder for y skoffuen y dag, | herre, jeg rider for i skoven i dag, |
om y troffuer meg ther-till." | om I troer mig dertil." |
9 | |
Thett suarith koning Diderick, | det svaret konning Diderik, |
saa suarith hand for sig: | så svaret han for sig: |
"Finder thu then Risker y dag, | "finder du den Risker i dag, |
thu døller thett icke for meg." | du dølger det ikke for mig." |
10 | |
Thett war Widerich Werlandtzøn, | det var Viderik Verlandsøn, |
hand kam paa Bierthings-hiede: | han kom på Bertingshede: |
hand fanth ther Langbien Risker, | han fandt der Langben Risker, |
hand laa buode suort och lye. | han lå både sort og led. |
11 | |
Thett war Widerik Werlandzøn, | det var Viderik Verlandsøn, |
hand støtthe paa Risker mett skaffthe: | han stødte på Risker med skafte: |
"Woen op, Langbien Risker, | "vågn op, Langben Risker, |
meg tøckis, du soffuer mogit [2] I udg.: "møgit". harth." | mig tykkes, du sover meget hårdt." |
12 | |
"Her haffuer ieg liggit y mange aar | "her haver jeg ligget i mange år |
alt paa thisse wilde hiede: | alt på disse vilde hede: |
her kam aldrig saa fry en helt, | her kom aldrig så fri en helt, |
meg tuorde buode vecke och bide." | mig turde både vække og bie." |
13 | |
"Her holder ieg Widerich Werlandtzøn | "her holder jeg Viderik Verlandsøn |
mett suar alt vidt min side: | med sværd alt ved min side: |
ieg skall theg aff seffnen vecke, | jeg skal dig af søvnen vække, |
thu skalt fuld[-]saare suide." | du skalt fuldsåre svide." |
14 | |
Thett war Langbien Risker, | det var Langben Risker, |
hand virker [3] Skrivfejl for: vinker? op mett hoffuit sith: | han virker op med hoved sit: |
"Huen monne suenden komen were, | "hven monne svenden kommen være, |
ther saadan ordt tuorde sige?" | der sådan ord turde sige?" |
15 | |
"Werlandt heder min fader, | "Verland hedder min fader, |
war en smedt well skøn: | var en smed vel skøn: |
Buodell hede min moder, | Bodil hedde min moder, |
en koning-dather wen. | en konningdatter væn. |
16 | |
Skrepping heder min fuldguod skioldt, | Skrepping hedder min fuldgod skjold, |
som mangen pill udy skøtthe: | som mangen pil udi skøde: |
och Bierthing heder min guode hillem, | og Berting hedder min gode hjellum, |
som mangen suar aff brøth. | som mangen sværd af brød. |
17 | |
Skinning heder min fuldt-guodt hest, | Skemming hedder min fuldgod hest, |
er født aff wreden [4]+1: wreden stodt (som Vedel gjør til: vilden Stod) er vistnok en misforstaaet Ændring eller Oversættelse af: Grammerstod = Grimmerstodt. (Arwidssons svenske B har: grymme stodhe.) stodt: | er født af vreden stod: |
Menning saa heder min guode suar, | Menning så hedder min gode sværd, |
thett wader y kimppe-blodt. | det vader i kæmpeblod. |
18 | |
Syelff heder ieg Widerick Werlandtzøn, | selv hedder jeg Viderik Verlandsøn, |
ieg holder her y iernith kledt: | jeg holder her i jernet klædt: |
stander thu icke op paa thin lange byen, | stander du ikke op på din lange ben, |
ieg skall alt giøre theg vredt. | jeg skal alt gøre dig vred. |
19 | |
Hør thu thett, Lang-bien Risker, | hør du det, Langben Risker, |
ieg vill icke aff theg liffue: | jeg vil ikke af dig lyve: |
koningen holder uden for skoffuen, | konningen holder uden for skoven, |
thu skalt hanom skatthen giffue." | du skalt hannum skatten give." |
20 | |
"Alt guld, som ieg nu haffuer, | "alt guld, som jeg nu haver, |
thett haffuer ieg giemt met erre: [5]L. 2-3: Rimet ligger maaskee (som Vedel har det) i: erre ∼ spørrge. | det haver jeg gemt med ære: |
thett [skall] aldrig nogen mand spørrge, | det [*] aldrig nogen mand spørge, |
att thett skulle winde en staldt-dreng." | at det skulle vinde en stalddreng." |
21 | |
"Alt unge [6] Kan maaskee læses: unger. som ieg er, | "alt unge som jeg er, |
her skalt thu meg finde: | her skalt du mig finde: |
ieg skall høgge theg hoffuit aff, | jeg skal hugge dig hoved af, |
ditt guld will ieg winde." | dit guld vil jeg vinde." |
22 | |
Thett war Langbien Risker, | det var Langben Risker, |
hand loster [7] I udg.: "løster". alt lenger att soffue: | han lyster alt længer at sove: |
"Ridt fra meg, thu unger helt, | "rid fra mig, du unger helt, |
om theg lostther [8] I udg.: "løstther". lenger att leffue." | om dig lyster længer at leve." |
23 | |
Skinning spranck op mett buode syn bien | Skemming sprang op med både sin ben |
mitt paa Riskerens side: | midt på Riskerens side: |
søder thaa gick sidebien syu, | sønder da gik sideben syv, |
ther-aff kam thieris kiff. | deraf kom deres kiv. |
24 | |
Thett war Langbien Risker, | det var Langben Risker, |
hand tog en stolstang y hende: | han tog en stålstang i hænde: |
hand slog et slag epther Viderick, | han slog et slag efter Viderik, |
att stangen y biergen vende. | at stangen i bjergen vendte. |
25 | |
Thett war Lang-bien Risker, | det var Langben Risker, |
hand myenthe, hand vilde slaa visse: | han mente, han ville slå visse: |
hesten forsprang hanom slaffuit for, | hesten forsprang hannum slaget for, |
hand slog thaa visselig mistthe. | han slog da visselig miste. |
26 | |
Thett war Langbien Risker, | det var Langben Risker, |
hand tog daa till att iamer: | han tog da til at jamre: |
"Nu ligger stangen y birge fest, | "nu ligger stangen i bjerge fast, |
som hund war slagen mett hamer. | som hun var slagen med hammer. |
27 | |
Gud forbande theg, Widerich, | Gud forbande dig, Viderik, |
och saa thett suar, thu førrer widt thin side: | og så det sværd, du fører ved din side: |
thu haffuer huggit mig hull y brist, | du haver hugget mig hul i bryst, |
saa sare thaa monne thett suide." | så såre da monne det svide." |
28 | |
"Ieg skall huge theg saa sma, | "jeg skal hugge dig så små, |
som løff blesser y støff: | som løv blæser i støv: |
uden thu vilt visse meg thett same guld, | uden du vilt vise mig det samme guld, |
som thu haffuer paa thene skoff." | som du haver på denne skov." |
29 | |
"Thu laadt thett, Widerick Werlandtzøn, | "du lad det, Viderik Verlandsøn, |
thu hug meg icke till-døde: | du hug mig ikke til døde: |
ieg skall wisse theg thett same huss, | jeg skal vise dig det samme hus, |
er tacht mett guld hind røde." | er takt med guld hin røde." |
30 | |
Widerich redt, och Riskeren krøff, | Viderik red, og Riskeren krøb, |
hen att thy høffue skoffue: | hen ad de høje skove: |
thy fanth paa en huss mett guld tacht, | de fandt på en hus med guld takt, |
thett skinde som en loffue. | det skinte som en lue. |
31 | |
"Her er inde møgit miere guldt, | "her er inde meget mere guld, |
ind y din landt mon vere: | end i din land mon være: |
thag thu then stuore styn, | tag du den store sten, |
och lofft [9] I udg.: "løfft". then fra then dør[10]+5: I udg.: "dør". siden mattu ther ind gange." | og løft den fra den dør siden måt du der ind gange." |
32 | |
Thett suarith Widerich Werlandtzøn: | det svaret Viderik Verlandsøn: |
"Ieg frocter, [11] I udg.: "frøcter". ieg skall handle theg ilde: | "jeg frygter, jeg skal handle dig ilde: |
thet pleie [12] I udg.: "pleier". ingen guod kimppe, | det pleje ingen god kæmpe, |
sin storcke [13] I udg.: "størcke". paa stien att spille." | sin styrke på sten at spilde." |
33 | |
"Thett er y thin mieste kunst, | "det er i din meste kunst, |
thu kant thin hest vell wende: | du kant din hest vel vende: |
ieg vill giørre miere met finger II, | jeg vil gøre mere med fingre to, |
ind thu mett buode thin hinder." | end du med både din hænder." |
34 | |
Saa thog hand then stuore styien, | så tog han den store sten, |
hand loffthe [14] I udg.: "løffthe". then paa sin herde: | han løfte den på sin hærde: |
fuluel viste Widerich Werlandzøn, | fuldvel vidste Viderik Verlandsøn, |
at hand vilde seg met hanom nerre. [15] I udg.: "uerre". | at han ville sig med hannum narre. |
35 | |
"Her er inde nogit [16] Skrivfejl for: møgit, som staaer i V. 31? miere guldt, | "her er inde noget mere guld, |
ind alt thin herre handt eyer: [17]L. 2-4: Rimet ligger i de forefundne Rimord: eyer ∼ gange, nemlig i Formerne: aar ∼ gaa. | end alt din herre han ejer: |
hør thu, Widerick Vedlandtzon, [18] I udg.: "Verlandtzøn". [19] Vedlandtzon (?). | hør du, Viderik Vellandsøn, |
thu skalt ther forst [20] I udg.: "først". ind gange." | du skalt der først ind gange." |
36 | |
Thett suarith Widerick Werlandtzøn, | det svaret Viderik Verlandsøn, |
saa suarith hand for sig: | så svaret han for sig: |
"Thu skalt sielffuer forst [21] I udg.: "først". ind gaa, | "du skalt selver først ind gå, |
ieg vidt icke thin døre-sidt." | jeg ved ikke din døresæd." |
37 | |
Thett war Lang-bien Risker, | det var Langben Risker, |
hand ind aff døren saae: | han ind af døren så: |
Widerich hug till mett buode sin hinder | Viderik hug til med både sin hænder |
och hug hanom hoffuit fraa. | og hug hannum hoved fra. |
38 | |
Saa thog hand thett mande-blodt, | så tog han det mandeblod, |
smurde sig och sin hest: | smurte sig og sin hest: |
saa rider hand til koning Diderichs gaar, | så rider han til konning Dideriks gård, |
sagde, hand war skame-lig lest. | sagde, han var skammelig læst. |
39 | |
Saa thog hand then døde krop, | så tog han den døde krop, |
hand reiste then op thill en eg: | han rejste den op til en eg: |
saa redt hand till hoffuen y-gien, | så red han til hoven igen, |
sagde, hand var y thenn lig. | sagde, han var i den leg. |
40 | |
"Her holder y nu, y guode mend, | "her holder I nu, I gode mænd, |
och under disse grone [22] I udg.: "grøne". lyde: | og under disse grønne lide: |
Risken haffuer meg iaemerlig slagen, | Risken haver mig jammerlig slagen, |
thett ma y vell alle quide." | det må I vel alle kvide." |
41 | |
"Haffuer then Riske theg iaemerlig slagen, | "haver den Riske dig jammerlig slagen, |
oss tickis thett vere fuld[-]ilde: | os tykkes det være fuldilde: |
thaa ville vy ride till Bern igien, | da ville vi ride til Bern igen, |
ey flere mend spille." | ej flere mænd spilde." |
42 | |
"Thu venth theg, rede [23] Maaskee: rode. koning Diderich, | "du vend dig, rædde konning Diderik, |
och venth thig snart mett mig: | og vend dig snart med mig: |
alth thett guld, som Riske haffde, | alt det guld, som Riske havde, |
thett vill iig visse thig." | det vil jeg vise dig." |
43 | |
"Haffuer thu slagen then Riske y dag, | "haver du slagen den Riske i dag, |
thett spøris offuer landen saa vide: | det spørges over landen så vide: |
then kimpe fødis icke y verden till, | den kæmpe fødes ikke i verden til, |
thu mot io fry met hanom stride." | du måt jo fri med hannum stride." |
44 | |
Thet war koning Diderich[s] mend, | det var konning Diderik mænd, |
thett første thy finge Risker att sye: | det første de finge Risker at se: |
thett var y thiris meeste konst: [24] Vedel har ikke forstaaet Talemaaden: det var deres meste Kunst, der ogsaa findes i V. 33, og som betyder, at de kunde ikke gjøre andet end -; thi paa sidstnævnte Sted forandrer han det til mindste Kunst, hvilket forstyrrer Meningen; og her har han ganske omskrevet Verset. | det var i deres meste kunst: |
thy lod ad skoffuen rende. | de lod ad skoven rende. |
45 | |
Thett war Widerich Werlandtzøn, | det var Viderik Verlandsøn, |
hand tog till att lye: | han tog til at le: |
"Huor vill y hanom leffuendis bide, | "hvor vil I hannum levendes bie, |
y tør hanom icke døder sye." | I tør hannum ikke døder se." |
46 | |
Thett var Viderich Verlandtzøn, | det var Viderik Verlandsøn, |
hand støtthe paa Riske met skafft: | han stødte på Riske med skaft: |
neder thaa falt then døde krop, | neder da faldt den døde krop, |
och hoffuit fløg langt y marck. | og hoved fløj langt i mark. |
:: Ther stander en borig for Bern, ther buer y koning Diderich. :: | :: der stander en borrig for Bern, der bor i konning Diderik. :: |
[*] | [*] |