Kong Diderik og hans Kæmper

1
Dii wor siuff[-]och[-]sifftzindtiuge,	de var siuff-och-sifftzindtiuge,
ther thi red ud fra hald:	der de red ud fra Hald:
och ther thi kom thiill Bratings-boriig,	og der de kom til Brattingsborrig,
ther slo the sielcke-thield.	der slog de silketjæld.
:: Ther dunner under raske hoffmend, ther thi udriide. ::	:: der dundrer under raske hovmænd, der de ud ride. ::
2
Der skinner i thenn første skiold	der skinner i den første skjold
en ^[1]+3: I udg.: "en løffue y-saa bertt". ^[2]+3: næppe andet end en fuldkommen Misforstaaelse af det i Texten indsatte. loffue y bratt	en løve e brat
och krunnen aff thett røde guld:	og kronen af det røde guld:
thett er kong Dideriicks merck.	det er kong Dideriks mærk.
3
Der skinner i thenn anden skiold	der skinner i den anden skjold
och pillin y-saa huid:	og pilen iså hvid:
den førde hand Brand Warislossning ^[3] Kan også læses: Watislossning.	den førte han Brand Varislosning
paa [hanum] [maa] kemper liedtt.	på [] [] kæmper lid.
4
Der skinner i then thridie skiold	der skinner i den tredje skjold
en hammer och en tung: ^[4] I udg.: "tang".	en hammer og en tung:
then førde hand Widerick Varlandtzen,	den førte han Viderik Verlandsen,
hannd gribber thie kemper tiill fannge.	han griber de kæmper til fange.
5
Der skinner i then fierde skiold	der skinner i den fjerde skjold
och II forgildene speer: ^[5] Dette er vel en Skrivf. for: spore.	og to forgyldene spær:
thenn førde hand unge Humerlumer,	den førte han unge Humerlumer,
hand rider y marcken flux. ^[6] Dette er vel en Skrivf. for: fore.	han rider i marken fluks.
6 ^[7] Dette Vers er heelt forstyrret; see herom Indledn. til Visen (i DgF).
Der skinner y thenn fempthe [skiold]	der skinner i den femte [*]
dett skynner paa wlandriis ^[8] I udg.: "Uland Riis".	det skinner på *********
y-her ^[9] I udg.: "y-huor". hand komer blant kemper flist,	ihur han kommer blandt kæmper flest,
ther winder hand stuor ærre och priiss.	der vinder han stor ære og pris.
7
Der skinner y thenn sietthe skiold	der skinner i den sjette skjold
en ørn, och hand er rødtt:	en ørn, og han er rød:
then før hand rasken Olgierd Danske,	den før han rasken Holger Danske,
hand hugger thi kiempher tiill døde.	han hugger de kæmper til døde.
8
Der skinner i then siuffuende skiold	der skinner i den syvende skjold
en falck, och hand er huidtt:	en falk, og han er hvid:
then føre hand Siuor Snarensuend,	den føre han Sigvard Snarensvend,
for hand wiille altiid striide.	for han ville altid stride.
9
Der skinner i then othende skiold	der skinner i den ottende skjold
en fedell och en bue:	en fedel og en bue:
then førde hand Marckurd Spillemandtt,	den førte han Markvard Spillemand,
for hand wiille driicke och icke soffue.	for han ville drikke og ikke sove.
10
Der skinner i thenn niende skioldt	der skinner i den niende skjold
en kedell aff kaaber:	en kedel af kobber:
then førde her Mogens Olgierdsønn,	den førte her Mogens Holgersøn,
for hand striider for Felthenbooriig.	for han strider for Felthenborrig.
11
Der skinner y thenn elffuede skiold	der skinner i den ellevte skjold
och en forgyltte arm y lenncke:	og en forgyldte arm i lænke:
then førde hand Mester Hellebrandtt,	den førte han mester Hillebrand,
hand kand for kemper skenncke.	han kan for kæmper skænke.
12
Der skinner i then tholfftte skiold	der skinner i den tolvte skjold
och en forgiltte merck:	og en forgyldte mærk:
then førde hand stercke Dideriick,	den førte han stærke Diderik,
hand wor en dieffuell stercke.	han var en djævel stærke.
13
Oc thett wor Siuor Snarensønsuend, ^[10] I udg.: "Snarensuend". ^[11] Skriveren har vel strax rettet Fejlen, men glemt at udslette den.	og det var Sigvard Snarensønsvend,
klaper po sall mett list: ^[12]L. 2-4: Rimordene have vel været: list ∼ dist. (Bugge.)	klapper på sadl med list:
"Er her ingen stoltte kempher,	"er her ingen stolte kæmper,
ther distin wiill mett miig riide?"	der dysten vil med mig ride?"
14
De kemper kaste therning paa thafflebord,	de kæmper kaste terning på tavlebord,
thi therning sprang saa wide:	de terning sprang så vide:
och thett falt ungen Hunnerluner ^[13] I udg.: "Humerlumer". ^[14] lignende Unøjagtigheder ere saa almindelige hos denne Skriver, at herpaa ikke kan lægges videre Vægt. [till],	og det faldt ungen Humerlumer [*],
hand skulle mett Siuor riide.	han skulle med Sigvard ride.
15
Oc thett vor unger Hunnerluner, ^[15] I udg.: "Humerlumer". ^[16] lignende Unøjagtigheder ere saa almindelige hos denne Skriver, at herpaa ikke kan lægges videre Vægt.	og det var unger Humerlumer,
hand ginge thi frurstuffuer omkring:	han ginge de frurstuer omkring:
och saa gaar hand i høffuen[-]lofft,	og så går han i høffuen-lofft,
alt sa for koning Wideriich ind.	alt så for konning Viderik ind.
16
"Oc hør du, Wideriich Werlanntzøn,	"og hør du, Viderik Verlandsøn,
oc huad ieg siiger thiig:	og hvad jeg siger dig:
oc wilthu lonne mig Skeming y dag,	og vilt du låne mig Skemming i dag,
gierne wiill ieg lønne thieg."	gerne vil jeg lønne dig."
17
"Siuor hand er en star-blind mandtt,	"Sigvard han er en starblind mand,
handtt sier icke sin glaffuen tiill ende:	han ser ikke sin glavind til ende:
och fannger handt Skeming nogen skade y dag,	og fanger han Skemming nogen skade i dag,
thu bøder hanum icke met alle thine frender.	du bøder hannum ikke med alle dine frænder.
18
Inthett fanger thu aff Skeming i dag,	intet fanger du af Skemming i dag,
for-uden du sether mig panntt:	foruden du sætter mig pant:
din fempthen gaarde po Bortingsboriig-land,	din femten gårde på Bertingsborrigland,
thin ungiste søster po hand."	din ungeste søster på hånd."
19
"Borger nii och riider siuff	"borger ni og ridder syv
dem sether ieg thieg y pant:	dem sætter jeg dig i pant:
oc fannger hand Skeming nogen skade y dag,	og fanger han Skemming nogen skade i dag,
da beholler du alle thi."	da beholder du alle de."
20
"Saa løber spirett y Siuortz handt,	"så løber spæret i Sigvards hånd,
som kringlen ringler y spuore:	som kringlen ringler i spore:
du wogtte diig, ungiste Humerlumer,	du vogte dig, ungeste Humerlumer,
att du komer icke ther for."	at du kommer ikke der for."
21
Den første red, de sammell redt,	den første ridt, de sammel red,
thi vor thoff kemper stercke:	de var to kæmper stærke:
tha brast sønder thieris sadell-ring,	da brast sønder deres saddelring,
theris hest ^[17] Sagtens Skrivf. for: sper. saa lanngtt i marck.	deres hest så langt i mark.
22
"Miig tøckiis, du est en welbiurdiig suend,	"mig tykkes, du est en velbyrdig svend,
din hest kand du well riide:	din hest kan du vel ride:
och tag du nu din sper igien,	og tag du nu din spær igen,
ieg thør diig fuld[-]wel bye."	jeg tør dig fuldvel bie."
23
Dett annditt red, di samell red,	det andet ridt, de sammel red,
di vor thoff helligen ^[18] er en Misforstaaelse for: hellede, hellene, eller: hellener. buode:	de var to helleden både:
ther brøst begis theriis sadell y thuoff,	der brist begges deres saddel i to,
Humerlumer for sadel-boe.	Humerlumer for saddelbue.
24
"Nu haffuer ieg thieg fra hestenn skott,	"nu haver jeg dig fra hesten skudt,
och nu er hestenn min:	og nu er hesten min:
du siiger mig, ungiste Humerlumer,	du siger mig, ungeste Humerlumer,
aff ringiste ^[19] I udg.: "rigiste". frender thin."	af ringeste frænder din."
25
"Koning Abelon hiider fader min,	"konning Apollon hedder fader min,
hand boer paa Biertings-land:	han bor på Bertingsland:
sielff hiider ieg ungiste Homerlumer,	selv hedder jeg ungeste Humerlumer,
i-huor ieg riider i marcken fram."	ihvor jeg rider i marken frem."
26
"Er koning Abelon din fader,	"er konning Apollon din fader,
hand er min fuld-guod wen:	han er min fuldgod ven:
och thage du nu din hest igien,	og tage du nu din hest igen,
du est min søster-sønn.	du est min søstersøn.
27
Tage du nu din sadell-ring, ^[20] er vistnok en Misforstaaelse for: skiolderem.	tage du nu din saddelring,
du benntt mig thiill en eeg:	du bind mig til en eg:
och gack du thieg i stoffuen indtt	og gak du dig i stuen ind
och siig, thu wanntt thenn liegh."	og sig, du vandt den leg."
28
Ind kom unngiste Humerlumer,	ind kom ungeste Humerlumer,
och stediis handt for bordtt:	og stedtes han for bord:
"Nu siider Siuor y skoffuen igienn,	"nu sidder Sigvard i skoven igen,
och bunden wiid ege-rod."	og bunden ved egerod."
29
Oc thett wor ungiiste Humerlumer,	og det var ungeste Humerlumer,
handt kaster sin suerdt paa boer:	han kaster sin sværd på bord:
"Och Siuor er uthi skoffuen bundin,	"og Sigvard er udi skoven bunden,
hannd thaller icke itt ordtt."	han taler ikke et ord."
30
"Hør thu, ungiiste Humerlomer,	"hør du, ungeste Humerlumer,
du farer alt med løgn och thanntt:	du farer alt med løgn og tant:
thett wor alt nu mett wiiliig giortt,	det var alt nu med vilje gjort,
alt om thi ^[21] I udg.: "thu". Siuor banntt."	alt om de Sigvard bandt."
31
Oc thett wor Wideriich Warlanntzønn,	og det var Viderik Verlandsøn,
och hand wiill alting wiide:	og han vil alting vide:
"Oc ieg riider mig i rossenslundt	"og jeg rider mig i rosenslund
oc sier, huor Siuor liider."	og ser, hvor Sigvard lider."
32
Wiideriick thaller tiill sin dreng:	Viderik taler til sin dreng:
"Sadell mig min ganger graa:	"sadle mig min ganger grå:
ieg wiill mig y lunden ride y dag	jeg vil mig i lunden ride i dag
och see, her ^[22] I udg.: "huor". Siuor bunden staar."	og se, hur Sigvard bunden står."
33
Siuor hand stannder i lundin,	Sigvard han stander i lunden,
och sier hand ud saa wide:	og ser han ud så vide:
"Hisse komer Wideriick Werlantzøn,	"hisse kommer Viderik Verlandsøn,
och Skeming under hanum skriider.	og Skemming under hannum skrider.
34
Hiisse kommer Wiideriick Werlantzøn,	hisse kommer Viderik Verlandsøn,
haffuer Memring wiider sin siide:	haver Mimring veder sin side:
och mon ieg hanum bunden biide,	og mon jeg hannum bunden bie,
handt huger mig reffue fraa siide."	han hugger mig reve fra side."
35
Oc thett wor Siuor Snaren-suendt,	og det var Sigvard Snarensvend,
hand thorde icke bunden bide:	han turde ikke bunden bie:
saa røgtte hannd egen op mett rodtt,	så rykte han egen op med rod,
hand laffuer siig tiill att gaa.	han laver sig til at gå.
36
Der ganger dantz paa Brattings-borge,	der ganger dans på Brattingsborge,
de kemper dantzer saa stolte:	de kæmper danser så stolte:
det ^[23] I udg.: "der". ^[24] Haandskr. har nok: det. wor Siuor Snaren-suendtt	det var Sigvard Snarensvend
mett egen wiid siide sin.	med egen ved side sin.
37
Koning stannder i høffueløfftt ^[25] I udg.: "høffuelofftt".	konning stander i højeloft
saa rød som rossins-blom:	så rød som rosensblom:
"Oc ther kommer Siuor Snaren-suendt,	"og der kommer Sigvard Snarensvend,
hand haffuer pluckitt blomster op."	han haver plukket blomster op."
38
Koning stannder i høffuelofftt	konning stander i højeloft
alt y sin brinne saa ny:	alt i sin brynje så ny:
"Hisse komer Siuor Snaren-suend,	"hisse kommer Sigvard Snarensvend,
hand fører oss somer y by."	han fører os sommer i by."
:: Der duner under raske hoffmendt, ther thi ud-riide. ::	:: der dundrer under raske hovmænd, der de ud ride. ::

Den ældste danske viseoverlevering