Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 22
Side: 61 v
Titel: Mageløs's Endeligt I
Trykt: T
Udgivet i: DV: 21 I 98-100
Kommentar: IV 58
Generelle oplysninger: Omkvædet er desuden antydet ved V. 2, 3, 4 og 5.


1
Koninng Eriick aff Sueriig, hoffmod och stolt, 
søll, guld, riigdom, hanum thett woltt, 
att hannd saa tradtziig och hoffmodiig blieff, 
och Dannemarcks waaben til siig schriiff; 
hand mentte att Chræsus, then koning saa riig, 
kund icke werre hannem y forradtt liig; 
Chresus Solenis
[1] I udg.: "Solonis".
raad foragthett,
 
koning Eriick driistiit poo sin egen magtt. 
:: Nu stannder Magløsz paa huiden sandtt, ::
:: dj tacker alle Gud aff hierttens grundtt. ::

2
Fred oc enighett monne hand foragtte, 
pagtt och forbund mone hand opbriide,
[2] Fejl for hand mone opbr. forb. och pagtt (∼ foragtte).
 
frendskab, slegt och byrd hannd foractede slett; 
ett wnderliig kram lod handtt opsette, 
jorderiigis regenther for siig hannd schriiffue
[3]+1: Fejl for lodtt schriiffue (∼ fordriffue).
lodtt,
 
hand mentte thj danske mend att wiille fordriffue, 
thett vor i mange aar bedagtt, 
stuor forrad wor och ther thiill ind lagtt. 

3
Rederliig beuartt mett faste buluerck 
lod hand en skiib biige stuor och sterck 
mett skøtt och folck berøstitt wd mett alle, 
Ind
[4]+1: I udg.: "Iudhader".
lader mone hand thett kalle;
 
Iacob Norbagj, hans ommerall, 
hans hoffmod hiertte stuod tiill stor praall, 
hannd menthe ther euinndeliig att bliffue, 
mageløsz embitt
[5] Fejl for "annditt".
naffn mon hand thett giffue.
 

4
Thenn løb all først aff skeren wdt, 
thenn danske omerall hand søge lodtt, 
ergieriighett er y hans hiertte opblest, 
weder och windtt stod hannem mett; 
her Herloff Throld, en riider guodtt, 
hand bar en guoder friisker modtt, 
hand søgtt imod hanum mett en hast: 
"Y dansker och thøsker staar all fast." 

5
Annden dagen epther helliig threfoldiighetts søndag, 
thj skib kom samell mett møgen wmagtt,
[6] I udg.: "wmag".
 
dy skiød, thj frøgthet the haffde møgit roff,
[7] dvs. de frygted de Skyt havde for megen Ro, mente de trængte til at bruges?
 
then slag then warde y dage then warde y thuoff; 
thj wor da komen samen mett liig, 
den enne wiille icke then anden wiige, 
dj danske skød aff alle magtt, 
men Magløsz gaff hanum thett liden paa agtt. 

6
Den neste onsdag, epther midag, 
tha skiickit Gudtt thett saa vell y mag,
[8] Fejl for lag?
 
att Magløssste sthyre och roe,
[9] Fejl for "mast" (∼ hast).
 
thett bliiff hinde fra skøtt medtt hast; 
thett wor thenn thridie bede dag, 
Gud hørde dj dannskiis børnn
[10] I udg.: "bønn".
och klage
 
thj haffde beditt thideelig, 
thj wiille Gud thenum fry mildeliig. 

7
De dannske mend lod Gud sin naade bethæ, 
att huer mand schulle mercke och see, 
then riige kand icke den styrcke
[11] dvs. stærke?
befrj,
 
och menskeliig magtt hielper icke y kry; 
men seeyrvinding giffues allene aff Gud, 
som alting bryder the stolte emodtt, 
tha skiieckit Gud thett saa, 
att Magløsz hoffmod forbrende maa. 

8
Marck och skoffue kunde mand aff brende mett en hast 
mett thj fyrbolther ther bleff ind kast, 
ther ilden node theris archely och krudtt, 
tha slo folck voben y stranden
[12] dvs. Havet, Vandet.
wdtt;
 
thj skiød wdj saa stackit en stundtt,
[13] dvs. i saa stakket en Stund (i Løbet af ganske kort Tid) skød de saa voldsomt.
 
att Magløss sanck tiil haffsens bunde; 
hand vor mett skod och skithe well fry, 
men Gud wiste anderlunde att kri. 

9
Koninng Eriick, saa wiille Gud then hoffmodtt omuende, 
som Magløs er mett ild opbrentt; 
Gud haffuer oss giortt fraa Magløs frii, 
att wii skulle lerre i thenne krii: 
att giffue Gud alene tack och arre,
[14] I udg.: "ærre".
 
att wiide alt
[15] I udg.: "al".
[16] af Skriveren rettet til alt.
[17] Først skrevet "alene".
hielp aff hanum att werre,
 
hanum flittelig att kalde paa, 
att hand vor fiender aff werge maa. 
:: Nu stander Magløs paa haffsens bunde, ::
:: di tacker Gud aff hiertens grundtt. ::