Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 21
Side: 57 v
Titel: Kong Erik belejrer Halmstad
Trykt: T
Udgivet i: DV: 20 I 93-98
Kommentar: IV 56-57
Generelle oplysninger: Overskrift: De Erico 14 fugato ab obsidione Halmstedensis.
Versenes oprindelige Rækkefølge er maaske: 1, 2, 6-11, 13, 21, 12, 3-5, 14, 16-19, 15, 22-23, 20, 24-31. M.h.t. de mange indholdsmæssige og historiske kommentarer til visen, henvises til DV, bd. IV.


1
I esu
[1] I udg.: "Iesu".
naffn y hører tiill,
 
itt wnderliig spiill ieg quede wiill, 
som nylliig er skied for sande, 
ther mand skriiff po thett thridie aar, 
huad ther sked i Sueriigs lande. 

2
Koning Eriick hand siider paa Stockholms slott, 
mett sine 4
[2] Fejl for 3.
greffuer giør anslagtt saa kortt,
 
huad raad dj kunde poo finde: 
att thj kund Dannemarck thiill Sueriig faa, 
thj danske mend att tuimge.
[3] I udg.: "thuinge".
 

3
Koninng Eriick lod breffue skriiffue saa 
och lodtt thj giødninnger
[4] dvs. Beboerne af Göinge Herred ved Skaanes Nordgrænse.
saa forstaa:
 
om thj wiille gaa hannom tiil hande, 
hand wiille were thenum en herre saa guod, 
thett suor hand wiid sin kronne. 

4
Dÿ giøndinger suaritt som thj kunde best: 
"Wy kinder koninng Eriick thenn threrske giest; 
hannom skier aldriig thenn ærre, 
att wy schulle falle wor koninng fra, 
thett maa slett inthett werre. 

5
Wi thienner koninng Frederiick, thenn høgborne mandtt, 
then annden koninng i Dannemarck aff then naffn, 
wii wiille hanum icke wndfalle, 
men throliig mett hanum staa, 
wor nadiige
[5] nodiige?
herre att kalle."
 

6
[6] V. 6 synes at være Fortsættelse af V. 2.
Der tiil tha suariitt thj greffuer alle: 
"I Hallandtt och Skonne wiill wy indfalle 
och giør thenum soriig och wonnde 
och tuimge
[7] I udg.: "tuinnge".
thenum bode mett suerdtt och spiudtt,
 
saa gaar thj ethers naade tiill hande." 

7
Tha suared greffue Suanthj, then herre saa stour, 
som haffde aff sin faders foredeliig blodt, 
gamell her Steenn Staare hans fader monne were: 
"Wy wiill oss nu tiill Dannemarck indtt 
och giør the danske bannge. 

8
Wii wiill slaae dannske ihiell for fuode 
och skonne slett ingen aff theriis blodtt, 
men slo thenum alle tiill døde 
och felle thenum neder, som mand felder korn, 
oc giøre thenum plage och møde." 

9
Then anndenn greffue, Peder Brade heder handtt, 
som agtis y Sueriig for en veldiig mand: 
"Nadiig here, ieg wiil ether raade, 
i lader en hob i Blegind ind fare 
och giør thenum stuor skade. 

10
Att røffue och brende och giør thenum wæ 
och driffue thennom alt for spe
[8]+2: Fejl for spott och spe (∼ ).
och spott
 
och Rundby
[9] dvs. Ronneby i Blekinge.
ind att thage
 
och Blegen ødelege, 
saa skulle the gannge ethers naade tilhande." 

11
Ther tiil suariit thenn thridie greffue, 
her Giistj Iohansøn saa heder handtt: 
"Hei røster ether, i suenske fromme, 
nu wiill wi geste the danske mendtt, 
thj winther inthett wor komme." 

12
[10] Verset passer ikke i Sammenhængen; dets Plads er maaske efter V. 13.
Denn suenske rider, her Stenn Eriickszøn, 
som vor vd korenn att drage ind y Thislandtt 
att besolde lanndtz knigtte fronne,
[11] I udg.: "fromme".
 
hand bliiff andthagenn i Kiøbenhaffuen, 
hand kunde ey lennger komme. 

13
[12] Synes at være en Fortsættelse af V. 11.
[13] Versets sidste Linjer bør staa i Anførselstegn, da de indeholder Gustav Olufsens Tale.
Her Giistj Olluffsenn, en aff thj suenskis gammle blod, 
en onnd end tiill hanns hiertis rodtt,
[14] blodtt (overstreget) rodtt.
 
thett raad hialp hand att beslute; 
karthoffuer och slannger wi icke forget
[15] I udg.: "forgette".
[16] forget=. Slutningen glemt paa Grund af Linjeskifte.
 
och diiffuels mother huos thennom att sette. 

14
Koninng Eriick aff Stockhollom vdrog 
mett alle sin magtt Halmsted emodtt, 
thett bethiide strax att winde: 
Halland, Skone, Selland och Fin, 
om thj wiille gaa hanum tiill hande. 

15
[17] maa høre hjemme efter V. 16-19. Den oprindelige Versfølge er vistnok 15, 22, 23, 20.
Denn thiid konng Eriick for Halmstedt kom, 
hand prollitt och holtt siig from, 
sin skud lod hand ther høre: 
Hallomstettz borger skull faa att wiide, 
huad skade hannd skulle thenum førre. 

16
En Hallanndtz bunde hannd for siig kalle lodtt, 
saa snartt fulde hann thenn herre tiil fodt, 
wyldradiig mon hand werre. 
"Statt tha," sagde thenn suenske koninng, 
"min landmand skalthu were." 

17
Hannd gaff hanum strax en herregaard, 
som ind i Halland staar, 
hannd soer om sin konngeliig kronne: 
"Thu skalt wiise mig then rethe wey 
tiill Halmstedt och Lanndtzkronne." 

18
"Naadiige herre, wiill y ether besinde, 
Lantzkronn er icke guod att winde, 
y lader ether icke forhaste; 
thj haffuer brøgett øll for ether sa sterck, 
thj agter icke suennske gieste. 

19
Malmø er en faster by, 
stercke wolde, mur och portte aff ny, 
y kunde ther icke indkomme; 
kunde y Hallomstett fannge først, 
thett kunnde ether møgitt fromme." 

20
Koninng Eriick lod skod affgaa, bode stuore och smaa, 
hand actede Halmstett strax att faa, 
thett vor ydeliig i hans sinde; 
hand wiille fordriiffue, huad ther wor inde, 
alt bode mandtt och quinnde. 

21
[18] Hører snarest sammen med V. 13.
Enn weldiig skud, huem thett haffuer hørdt, 
diffuels mother, saa er alt hind naffn, 
alt saa mon the hinde kalde; 
huo hindis aande bleszer paa, 
ther røstiis mur och thinde. 

22
Hand skriiff the borger tiill alt saa 
och tiill høffuitsmendtt thiill borger i Halmestedt laa: 
om thj wiille gaa hanum tiill hande: 
hand wiille werre thenum en herre saa guodtt 
och giiffue thenum guode gaffuer. 

23
Thj borger och thj høffuitzmend guode 
wiille holde then æd, som thj haffuede soritt 
theriis nadiige herre
[19]+2: Fejl for koninng och herre (∼ werge).
och koninng;
 
thj bad hand skulle anndkomme, 
thj wiille thenum tapertt werge. 

24
Høgbornne fiirste, koninng Frederiich, thett fornam, 
saa snartt giorde hand thj suenske veyen trang, 
mett nogen folck mone hand wddrage 
och slo aff thj suenske 5000 mand, 
thj andre monne hand bortiage. 

25
"I werrer welkomen, y suenske, til oss, 
ster ether att plucke sanctj Morthensgoesz, 
fieder wiill wi aff riffue, 
saa thj skulle om ethers ørnne fliige, 
om Gud giffuer osz ther thiill liicke." 

26
Sanctj Morthenssskaall then drucke thj vd, 
thj danske skennck y mett lod och krudtt, 
the glimpthe att siunnge sanctj
[20] dvs. St. Mortens?
minde,
 
och sanctj Byritt
[21] dvs. Birgitte; B.s Dag er 7. Nov.
bliiff och glemptt,
 
for hunn wor en helliig quinnde. 

27
Thj finge ther skøtt buode stuore och smaa, 
som thj suenske lod siig iage fra, 
diiffuels moder mett hindiis søster alle, 
karthoffuer, slanger och falckenither, 
alt saa mone thj thennum kaldhe. 

28
Ach suenske huem gaff thieg thett tiill radtt, 
att thu koninng Frederich saa saare forsmor, 
thett maa icke werre mett rethe; 
ther aff er komen en hadt sa stor 
och ther thiill mett stuor thrette. 

29
Hannd er en koninng oc herre guod, 
och ther tiill komen aff fiirsteliig blodtt, 
thett tennck y thinne sinde; 
vor icke then edeliig rudekrantz,
[22] dvs. Krans af Planten Rude, Jomfrusymbol, ogsaa Kurfyrstendømmet Sachsens Vaaben; her Omskrivning for Fyrsten.
 
huad wiilt thu tha begiiønnde? 

30
Nu wiill wy giøre Gud ærre och tack 
for siine welgierninger aff hue och agtt, 
beuisse wor koninng stuor ærre; 
Gud giffue hanum liicke femthuszind foldtt, 
Gudt werre hanns skiold att
[23]+1: I udg.: "oc werie".
werre.
 

31
Nu haffuer thenne wiisse fanngitt en godtt ennde, 
Gud osz thenn helliigaandtz naade sennde, 
thin naade oc wennskab att haffue; 
att wy maa bliffue Gutz euige børn 
wdi hanns euige riige. Amen.